Vores privatliv er en online affære

Privatliv på nettet hører fortiden til. Vi kan dog trøste os med, at vi stadig befinder os på et tidligt teknologistadie, og at det ikke er første gang, at teknologi og innovation tvinger os til at udvikle nye sociale standarder.

Den 7. maj kendte en føderal appeldomstol i New York NSA’s, National Security Agency, masseindsamling af amerikanernes telefondata for ulovlig. Dermed blev der pustet nyt liv i debatten om, hvorvidt overvågning krænker borgernes frihed eller er med til at sikre den ved at kunne bekæmpe terror.

Siden 11. september 2001 har regeringer verden over skærpet overvågningen af borgernes data med den officielle begrundelse at beskytte borgerne mod terror. I 2013 afslørede den tidligere efterretningsmand og nuværende afhopper Edward Snowden, at NSA blandt andet havde indsamlet data om millioner af amerikanere, en række europæiske selskaber og 35 regeringslederes telefonsamtaler. Med Snowdens afsløringer fulgte en ny bevidsthed blandt netizens verden over om, at vores online privatliv tilsyneladende ikke længere tilhører os.

For anden gang inden for det seneste år forsøgte Det Hvide Hus den 23. maj at få vedtaget en lovpakke kaldet USA Freedom Act, som skal sætte en stopper for den ulovlige indsamling af metadata, men det blokerede det republikansk dominerede senat for.

Selvom de fleste nok foretrækker at holde deres data for sig selv, er det de færreste, der kan overskue omfanget af problemet og de tekniske løsninger, der kan sikre ens digitale privatliv. Mange føler måske, at det alligevel ikke nytter noget, og spørgsmålet er, om det er for sent at gøre krav på ens privatliv, fordi det er en problemstilling, der hører fortiden til.

Data er grundstenen

Retten til ens privatliv, som vi kender det i post world wide web-dagene, bliver nok vanskelig at opretholde i vores nuværende digitale virkelighed, for tiderne er i den grad skiftet. Vi lever i en tid, hvor man let kan blive ekskluderet socialt og professionelt, hvis ikke man har en aktiv og åben online profil. Du bliver måske ikke inviteret med til vennernes fest, hvis ikke du er på Facebook, og drømmejobbet bliver sværere at lande, hvis ikke din kommende arbejdsgiver kan finde din profil på LinkedIn.

[quote align="left" author=""]Det største håb for en løsning påhviler forbrugerne, men for at ændre adfærd skal man ændre normerne, som vi har oplevet det med alkohol, rygning og sikkerhedsselen.[/quote]

Men hver gang vi agerer online, hvad enten vi sender mails, søger på Google eller køber varer på nettet, så producerer vi gratis data, som virksomheder tjener penge på. Eftersom data er grundstenene i alle digitale forretningsmodeller, er det den pris, vi må betale for at have adgang til nettet. Google, Facebook, Amazon og de mange andre succesfulde internetfirmaer er alle bygget på data, og de har frit slag på den internationale markedsplads. Indtil videre er det en promille af online-brugerne, der kæmper for retten til privatliv og egne data, og hverken regeringer eller virksomheder har nogen interesse i at begrænse deres indsigt i vores adfærd.

Privat og offentlig smelter sammen

I takt med at teknologi i stigende grad bliver integreret i vores hverdag, flyder grænserne mellem digitalt privatliv og offentlighed sammen. Data bliver endnu mere flydende, mobile og omfattende lige fra vores forskellige online konti til aktiviteter, der omfatter enhver form for teknologi. Listen af datastrømme er lang, herunder e-mails, sociale medier, webhistorik, kabel-tv, elektricitet, mobiltelefoner, netbank, betaling, GPS og IPS for blot at nævne nogle få. Dertil kommer en lang række data, der flyder på tværs af de virksomheder og offentlige institutioner, vi løbende interagerer med, fra forsikringsselskaber til sundhedsvæsenet.

Der er ikke noget at sige til, at de fleste forbrugere opgiver at få overblik og vender det blinde øje til, og fremtiden for vores Personlige Identificerbare Information (PII) er kompleks. Det gør ikke problemet mindre, at de fleste forbrugere foretrækker bekvemmeligheden ved, at ens data organiseres baseret på ens historik. For vælger man at være privat på nettet, vil man opleve, at det indhold, man bliver præsenteret for, er generisk og ofte irrelevant.

Internet of Things øger overvågning

90 procent af verdens data er blevet produceret de sidste to år, en udvikling, der vokser eksponentielt. Vi kommer til at dele langt mere information om vores privatliv i fremtiden.

Med Internet of Things (IoT) bliver adfærden i vores hjem, i bilen, på løbeturen og alle vores andre fysiske lokationer registreret i endnu højere grad. Det leder til big data, som virksomheder kan anvende til at forudsige og understøtte vores behov og adfærd. Gennem big data kan vi opleve øget Cognitive Computing og Quantified Self, der gennem intelligent teknologi kan understøtte vores hverdag i langt højere grad. Dette øger afhængigheden af teknologi og minimerer vores online privatliv og kontrol med data.

Med Internet in Everything bevæger de digitale forretningsmodeller sig over i nye industrier fra detailbutikker over sundhedsvæsenet til finansielle industrier. Samtidig med at den fysiske verden bliver stadig mere digital, kommer endnu flere mennesker på nettet. Det ventes, at der vil være 7,6 mia. internetbrugere i 2020.

Denne udvikling bliver yderligere accelereret gennem overgangen fra traditionelle mobiltelefoner til smartphones og vil medføre endnu en eksplosion af data, der bliver lagret på nettet.

Bekvemmelighed eller privatliv?

Samfundets definitioner af privatliv og frihed vil ændre sig radikalt det næste årti, og løsningen ligger nok et sted mellem nye grænser for offentlighed, koblet med mere brugervenlige sikkerhedsløsninger. Hvad end det er bekvemmelighed, nødvendighed eller terror, der er begrundelsen for at indsamle vores data, er basale indsatser og standarder nødvendige.

Vi kan trøste os med, at vi stadig befinder os på et tidligt stadie af teknologi, og at det ikke er første gang, at teknologi og innovation tvinger os til at udvikle nye sociale standarder. Det største håb for en løsning påhviler forbrugerne, men for at ændre adfærd skal man ændre normerne, som vi har oplevet det med alkohol, rygning og sikkerhedsselen.

Gennem afsløringer fra blandt andre Edward Snowden er retten til vores data og online privatliv nået ud til langt flere menneskers bevidsthed. Det kan tolkes som de første skridt i retning af at skabe nye normer og krav til beskyttelse af personlige oplysninger på nettet. Hvis virksomheder i fremtiden oplever, at deres kunder mister tilliden til dem, hvis de f.eks. ikke er transparente omkring håndtering af vores data, kan det tvinge dem til at ændre adfærd. Og hvis det bliver lige så naturligt at sætte en lås på sine data som til sit hjem, kan det blive gennembruddet for almene sikkerhedsløsninger.

De normer og løsninger, vi har brug for i fremtiden, skal kunne følge med den konstante teknologiske udvikling og samtidig skabe en balance mellem innovation og individets beskyttelse.

Indtil da står valget mellem bekvemmelighed eller privatliv og et håb om, at offentlige og kommercielle interesser vil følge Googles motto: “Don’t be evil”.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Design for det gode liv – om håndsprit, frikadeller og venner, der tager til Grøn Koncert Næste artikel Fra produktionsnation til designnation
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.