Klumpspil De regionale vækstfora løber efter samme bold Behov for koordinering En ny kortlægning fra danske regioner viser, at der er stort overlap i det regionale erhvervsudviklingsarbejde. Men der findes intet centralt organ med mandat til at prioritere arbejdet i de regionale vækstfora. “Der er et problem med koordineringen i dag. Det kan jeg slå fast, ” siger rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, der sidder med i formandskabet for Vækstforum Syddanmark. Både han og Ingeniørforeningen IDAs formand, Lars Bytoft, der deltager i det regionale udviklingsarbejde i Region Sjælland, efterlyser en stærkere central koordinering. Begge er bekymrede for, at der spildes ressourcer på at løbe efter den samme bold.