Carte blanche Regeringens brud med kontraktpolitikken straffes ikke Vælgerne giver regeringen grønt lys for et farvel til kontraktpolitikken. En ny meningsmåling viser, at vælgerne er ligeglade med, at regeringen på flere punkter har brudt valgløfter. Ikke engang SF er f. eks. i stand til at overbevise sine vælgere om, at regeringen har svigtet sit løfte i asylpolitikken. “Det skyldes ikke alene, at hele dette emne er afpolitiseret, men også at oppositionens vælgere må være politisk demobiliserede, ” siger professor ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen afviser, at regeringen har planer om et strategiskifte. “Der er stadig bid i kontraktpolitikken, ” siger han.