De seneste måneders regeringsoffensiv for at genvinde det politiske initiativ over for vælgerne er mislykkedes. Alt tyder på, at vælgerne har mistet troen på VKs politiske projekt. Et klart flertal i befolkningen på 59 pct. mener, at VK-regeringen er “træt og nedslidt”.

Den manglende tiltro kommer ikke bare fra oppositionens vælgere, men i lige så høj grad fra egne tilhængere: Fire ud af ti af de vælgere, der agter at stemme på Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance ved et kommende folketingsvalg, er enige i, at “træt og nedslidt” er en passende karakteristik på regeringen. Kun godt en tredjedel mener, at VK har mere at byde på. Se figur 1.

Det fremgår af en omfattende vælgerundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov Zapera har udarbejdet for Mandag Morgen. Undersøgelsen, der er lavet i perioden 3.-7. december og omfatter 1.009 danskere mellem 18 og 74 år, viser, at der set med regeringens øjne er meget få lyspunkter i det billede, der tegner sig frem mod det folketingsvalg, som senest skal afholdes i november 2011.

• Mest alvorligt er det formentlig, at vælgerne underkender regeringens økonomiske krisepolitik. For selvom krisebevidstheden ifølge undersøgelsen er voksende, er det under en femtedel, der roser regeringen for dens håndtering af de økonomiske udfordringer.
• Den voksende kritik har smittet af på vælgernes vurdering af de to regeringsalternativers evner på det økonomiske område. Hvor det tidligere har været en af VK-regeringens klare styrkepositioner, er der i dag næsten dødt løb, når det f.eks. gælder vurderingen af, om en borgerlig eller socialdemokratisk ledet regering vil være bedst til at lede landet igennem en økonomisk krise.
• Når det gælder den såkaldte værdipolitik – læs: flygtninge- og indvandrerpolitikken – der ligeledes har været et af regeringens mest sikre kort i forhold til vælgerne – er der sket et lignende skred. Og vælgernes afstandtagen fra de to blokkes bud på et pointsystem i forbindelse med familiesammenføringer tyder på, at det område næppe kommer til at spille den helt store rolle ved et kommende folketingsvalg.
• Ser man på en række af de andre politiske emner, som regeringen har valgt at køre i stilling som optakt til valget, er der en påfaldende mangel på vindersager. Helt galt ser det ud på folkeskoleområdet, hvor regeringen – trods en månedlang massiv indsats med statsministeren i spidsen – ikke har formået at overbevise befolkningen om sine evner på området.
• Endelig må det betragtes som lidt af en nedtur, at vælgerne ifølge undersøgelsen har betydelig større tillid til det røde makkerpar Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal end til det blå partnerskab mellem Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen. Se figur 2.

Ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen viser Mandag Morgens undersøgelse først og fremmest, at regeringen stadig har et problem med at forklare sin politik til vælgerne:

“Vi skal blive bedre til at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Det tager jeg gerne på mig. Men det er altså lettere at lave et smart slogan om 12 minutters mere arbejde og love guld og grønne skove, som oppositionen gør. Det alvorlige er, at oppositionen ikke har pengene til at realisere deres løfter.”

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, mener, at undersøgelsen er et klart bevis på, at den nuværende regering er dømt færdig af en meget stor del af befolkningen:

“Mistroen til regeringen rækker jo langt ind i de borgerlige partiers egne rækker. I mine øjne er der ingen tvivl om, at det er den økonomiske politik, der er hovedårsagen. Man kan ikke gennemføre skattelettelser for de rige det ene år og nedskæringer for børnefamilier og dagpengemodtagere det næste uden at skabe mistillid. Og dertil kommer, at de mange forskelligartede meldinger om, hvorvidt krisen er slut eller ej, heller ikke bidrager til at styrke indtrykket af, at regeringen har styr på økonomien,” siger han.

Dumpet krisehåndtering

Siden Mandag Morgen første gang tog temperaturen på danskernes krisebevidsthed, er der sket et voldsomt erkendelsesskred i vælgerkorpset. Hvor stemningen ved indgangen til krisen i november 2008 var, at den stort set ville gå uden om Danmark, var der allerede i marts 2009 et flertal, som mente, at det ikke ville gå så nemt. Siden er bekymringen bare vokset og vokset, og i dag vurderer tre fjerdedele af vælgerne, at den økonomiske krise er “ret alvorlig” eller “meget alvorlig”. Se figur 3.

Den øgede krisebevidsthed har dog kun i beskedent omfang fået danskerne til at anklage regeringens økonomiske politik for at være en stærkt medvirkende årsag, selvom bl.a. Nationalbanken har fremført det synspunkt. Det er stadig den internationale finanskrise, som får hovedparten af skylden, mens uansvarlige banker og boligprisernes himmelflugt kommer ind på de næste pladser.

Nogen pure frifindelse er der dog ikke tale om. Omkring halvdelen af vælgerne er f.eks. enige i, at “skattestoppet har undermineret finansieringen af velfærdssamfundet”, og at “det har været uklogt af regeringen at gennemføre ufinansierede skattelettelser”.

Vælgernes voksende utilfredshed med regeringens økonomiske politik må derfor først og fremmest skyldes, at regeringens krisestrategi efter deres opfattelse har fejlet. På spørgsmålet om, hvor godt eller dårligt “regeringen har håndteret de økonomiske udfordringer inden for det seneste år” er vælgernes opfattelse vendt 180 grader. Hvor det i 2008 var over halvdelen af vælgerne, der havde ros til regeringen, mener en tilsvarende andel i dag, at regeringens håndtering enten har været “dårlig” eller “meget dårlig”. Se figur 4.

Det må betragtes som noget af et grundskud mod hele regeringens genopretningsplan, der har bygget på den antagelse, at en stigende krisebevidsthed ville øge befolkningens forståelse for bl.a. de besparelser, der gennemføres på serviceområderne i landets kommuner.

Det er værd at mærke sig, at der også på dette punkt er vaklen at spore blandt regeringens egne vælgere. Kun lige over halvdelen af Venstres og De Konservatives vælgere mener, at regeringen har gjort det “godt” eller “meget godt”, mens det kun gælder for ca. en fjerdedel af Dansk Folkepartis vælgere.

VK taber økonomisk bastion

Den voksende kritik af regeringens økonomiske politik har sat sig spor i vælgernes vurdering af de to regeringsalternativers evner på det område. Historisk set er området blevet set som en spidskompetence for en borgerlig regering på samme måde som bekæmpelse af arbejdsløsheden har været det for en socialdemokratisk ledet regering.

I en række undersøgelser siden magtovertagelsen i 2001 er vælgernes vurdering da også faldet ud til fordel for VK-regeringen, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt en S-ledet regering eller en borgerlig regering er bedst til at håndtere “landets økonomiske problemer i almindelighed”. Men siden krisen satte ind i 2008, er føringen skrumpet betydeligt. Allerede ved den seneste måling i februar 2010 var der ligevægt i vurderingen, og det har regeringens genopretningspakke fra maj  ikke rokket ved, viser den nyeste undersøgelse. Se figur 5.

Endnu værre er det måske, at regeringens evner som økonomisk kriseknuser har lidt samme skæbne. Hvor der ved krisens begyndelse i 2008 var en klar overvægt blandt vælgere med den holdning, at en borgerlig regering ville være bedst til at lede landet “under en kommende økonomisk tilbagegang”, er der i dag ligevægt i vurderingen af, hvem der er bedst til at lede landet “under en økonomisk krise”.

Omvendt er det gået med vælgernes vurdering af de to regeringsalternativers evne til at bekæmpe arbejdsløsheden. Hvor der i 2008 var dødt løb mellem de to konkurrenter, har Socialdemokraterne i takt med den øgede krisebevidsthed genindtaget deres gamle bastion.

De vanskelige vælgere

Ser man på vælgernes vurderinger af, hvad der skal til for at komme ud af den økonomiske krise, må man indrømme, at det – uanset regeringens farve – bliver en særdeles vanskelig sag at gøre dem tilfredse. For der er stort set ikke et forslag, der falder bare nogenlunde i vælgernes smag.

På den positive side tæller dog, at vælgerne som udgangspunkt er helt på det rene med, at der er smalhals i de offentlige kasser. Der er hverken råd til skattelettelser, lønstigninger eller øgede offentlige udgifter til velfærdsopgaver.

Størst uenighed er der om øgede udgifter til velfærdsopgaver, men tendensen er tydelig. Siden 2008 er der sket en 180-graders vending – og siden Mandag Morgens sidste måling i februar 2010 er der sket et lille skred, som i hvert fald tyder på, at VK-regeringen trods alt ikke har talt for helt døve ører, når det gælder nul-væksten i den offentlige sektor. Det er bl.a. Socialdemokraternes og SFs vælgere, der stritter imod, og det forventningspres kan ramme de to partier som en boomerang, hvis de overtager regeringsmagten. Der er jo intet, der tyder på, at behovet for stram styring af de offentlige udgifter blive mindre i de kommende mange år.

Når det gælder om gode råd til, hvordan man skaffer nye penge til at finansiere velfærdsopgaverne i det danske samfund, har vælgerne til gengæld ikke positive bidrag. Det nærmeste, man kommer, er en ophævelse af skattestoppet og at holde lønningerne i ro. Til gengæld er der betydelig modvilje mod at indføre mere brugerbetaling, afskaffe efterlønnen og sætte skatten i vejret. Det sidste kan formentlig også betragtes som et stort klap på skulderen til VK-regeringen og en advarsel til en eventuelt kommende S-SF-regering om ikke at stramme skruen for meget.

Med hensyn til efterlønnen er det dog en klar tendens, at modstanden er vigende. F.eks. er der næsten dødt løb mellem tilhængere og modstandere af et forslag om at skaffe flere penge til statskassen ved at fremrykke ikrafttrædelsen af den forhøjede efterlønsalder fra 2019 til 2015.

Vindersager er væk

Ser man på de en række af de forslag, som regeringen tilsyneladende har tænkt sig at føre valgkamp på, er der ikke meget i undersøgelsen, der tyder på borgerligt genvalg.

Ud over det tabte vælgerfortrin på den økonomiske politik, har regeringen som nævnt også mistet sin førerstilling, når det gælder flygtninge- og indvandrepolitikken og er – lige så overraskende –kommet bagud i forhold til vælgernes vurdering af, hvilken regering der vil være bedst til “at sikre en god undervisning i folkeskolen”.

Ifølge Mandag Morgens undersøgelse skal regeringen heller ikke regne med folkelig forståelse for et af de forholdsvis få konkrete forslag i Vækstforum for at skabe mere økonomisk vækst: At øge udbudspligten til private af kommunale og regionale opgaver. Det samme gælder forslaget om at sløjfe SU for hjemmeboende unge på ungdomsuddannelser – de såkaldte cafépenge.

Det nærmeste, man kommer en vindersag, er forslaget om en reform førtidspension og fleksjob, hvor godt halvdelen af vælgerne synes, at det umiddelbart lyder som en god ide at afskære borgere under 40 år fra at få tidsubestemt førtidspension.

Når regeringen er i knibe, skyldes det ifølge undersøgelsen ikke mindst en betydelig vaklen i egne geledder. Når der i dag f.eks. er ligevægt i vælgernes vurdering af de to regeringsalternativers kompetencer på det økonomiske område, skyldes det f.eks. ikke, at tilliden til Helle Thorning-Schmidts og Villy Søvndals evner er vokset gevaldigt, men snarere at tiltroen til VK-regeringens evner er dalet betragteligt – og at der er et voksende antal vælgere, som enten ikke ved, hvad de skal mene, eller ikke vurderer, at et regeringsskifte vil gøre nogen forskel.

At mismodet er voksende blandt de borgerlige vælgere, fremgår tydeligst af spørgsmålet om, hvorvidt regeringen er ved at være “træt og nedslidt”.

Da Mandag Morgen i en lignede undersøgelse forud for valget i 2007 stillede det samme spørgsmål, var det langt hovedparten af Venstres vælgere, der anså det for at være en unfair karakteristik, hvor der i dag kun er lidt under halvdelen. Samme glidning er sket i De Konservatives vælgerkorps. Her var det i 2007 lidt over halvdelen, der holdt fanen højt, mens det i dag kun er lidt over en tredjedel.

Claus Hjort Frederiksen mener, at utilfredsheden i egne rækker kan skyldes, at den økonomiske krise har tvunget regeringen til at gennemføre en række upopulære tiltag:

“Regeringen har valgt at udskyde skattelettelser, at holde de offentlige udgifter i ro og har gennemført reformer som f.eks. dagpengereformen. Det kan godt være, at det ikke har været populært alle steder, men det er det rigtige og ansvarlige at gøre.”

Henrik Sass Larsen vurderer, at undersøgelsen viser, at der er gode muligheder for et regeringsskifte:

“Når vi i vælgernes øjne står lige med en borgerlig regering på et af dens traditionelt stærkeste områder, økonomien, kan vi kun være godt tilfredse. Og når vælgerne også har tiltro til, at vi med vores økonomiske politik vil være i stand til at skabe flere arbejdspladser end VK-regeringen, er der grund til at være optimistisk.”