Danmark er ikke kun udfordret af lav økonomisk vækst. Vores økonomi er også langtfra at være miljømæssigt bæredygtig. Samtidig mister vi stadig flere topplaceringer på de internationale ranglister over verdens mest konkurrencedygtige nationer.

Det er konklusionerne på de seneste kortlægninger af Danmarks økonomiske udvikling og den heraf afledte CO2-udledning.

I sidste uge placerede en vækstprognose fra OECD Danmark i den dårligste halvdel af organisationens medlemslande, hvad angår økonomisk fremgang i de kommende år.

Samme dag offentliggjorde Rockwool Fonden en ny kortlægning af Danmarks CO2-udslip, der viser, at vores reelle CO2-udledning er 18 pct. højere, end vi hidtil har troet. Og ugen inden leverede konsulenthuset Boston Consulting Group en meget kritisk rapport om Danmarks konkurrenceevne.  Tilsammen viser rapporterne, at Danmark er havnet i en dobbelt vækstklemme – med kurs mod lavere vækst og højere CO2-udledning.

Det budskab udfordrer den danske selvopfattelse. For det viser, at dansk økonomi i dag hverken er økonomisk eller miljømæssigt bæredygtig. Og det gør op med en hidtil udbredt opfattelse af Danmark som en global frontløber inden for grøn vækst og for omstillingen til grøn økonomi.

”Analyserne viser, at vi måske har pyntet os lidt med lånte fjer. Og at der er behov for, at vi, ligesom resten af verden, nu sætter økonomien i et andet gear. Ellers løber vi hovedet mod en mur,” siger tidligere DONG-chef Anders Eldrup, der i dag er formand for Clean, som er Danmarks største brancheorganisation for cleantech-løsninger.

Eldrup appellerer om, at Danmark bruger analyserne som et wake-up call. Og han stiller sig, som medlem af Mandag Morgens nye Velstandsgruppe, bag en samlet opfordring til, at Danmark nu går foran i udviklingen af en ny vækstmodel, som kan gøre dansk økonomi globalt bæredygtig, og som øvrige nationer kan søge inspiration i.

Globalisering har kostet vækst og bæredygtighed

De tre nye rapporter viser en sammenhæng mellem øget globalisering, dalende konkurrenceevne og stagnation i både Danmarks økonomiske vækst samt nedbringelsen af vores CO2-udledning.

I samme periode er Danmark også rutsjet ned ad flere internationale ranglister over innovation og infrastruktur. Bl.a. er vi de sidste seks år faldet fra en 5.- til en 8.-plads på INSEADs ”Global Innovation Index”. Og mest bemærkelsesværdigt er, at vi, ifølge INSEADs ”Global Information Technology Report”, er degraderet fra en 1.- til en 13.-plads i forhold til ”networked readiness”, der er et mål for, hvor innovativt vi anvender ny informationsteknologi. Danmark betegnes i den seneste rapport fra juni 2014 som en ”sliding star”, der skal passe på med at tage sin degradering ”for tilbagelænet”, fordi det kan gå ud over vores mulighed for at skabe yderligere økonomisk vækst og social udvikling, som det hedder. Se figur 2.

Rockwool Fondens analyse viser i den sammenhæng, at Danmarks konkurrencemæssige og innovative rutsjetur sker samtidig med en markant nedlæggelse af danske industriarbejdspladser og udflytning af energi- og arbejdstung produktion til lande med et lavere lønniveau. Yderligere har Danmark i perioden øget sin import af varer fra lavtlønslandene.

Resultatet af den cocktail har været, at CO2-udledningen fra dansk produktion er faldet. Til gengæld er CO2-udledningen fra det danske forbrug i perioden steget med den øgede import fra lavtlønslande. Se figur 3 nedenfor.

”Vi har reelt importeret os til et højere CO2-udslip,” siger økonomiprofessor Anders Sørensen fra Center for Economic and Business Research på Copenhagen Business School. Han har været projektleder på Rockwool Fondens undersøgelse.

Dansk forbrug er sort som kinesisk kul

I praksis viser Rockwool Fondens analyse, at der reelt ikke har fundet nogen afkobling sted mellem Danmarks økonomiske vækst og vores CO2-udledning.

[graph title="Import øger CO2-udledningen" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/6b1a3-bw_fig03_import-oger-co2-udledninge.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3e24b-bw_fig03_import-oger-co2-udledninge.png" text="Den stigende import fra nationer som Kina og Indien har ført til, at CO2-indholdet pr 1.000 kroners import til danske forbrugere og virksomheder i dag er dobbelt så højt som CO2-indholdet pr. 1.000 kroners eksport. Dermed er kursen sat mod et stigende CO2-aftryk fra dansk forbrug."]Kilde: ”Measuring Denmark’s CO2 emissions 1996-2009”, Rockwool Fonden og CBS. [/graph]

Analysen afslører derimod, at der er behov for at ændre den måde, som CO2-udledninger opgøres på. En ændring, der vil rokke ved hele grundlaget for Danmarks nuværende klima-, energi- og miljøpolitik – og ikke mindst ved den tilgang, vi hidtil har brugt for at gøre dansk økonomi og økonomisk vækst bæredygtig.

Hidtil har Danmark, ligesom mange øvrige nationer, fulgt Kyoto-målsætningen og opgjort sin udledning af drivhusgasser i forhold til den emission, der skyldes produktionen inden for landets grænser.

Ifølge CBS og Rockwool Fonden er et mere relevant mål for dansk økonomis reelle CO2-aftryk imidlertid at opgøre den udledning af drivhusgasser, som danske forbrugeres og virksomheders efterspørgsel er årsag til internationalt. Herunder den CO2-udledning, som er knyttet til transporten af varer til og fra Danmark.

Og det regnestykke har Anders Sørensen foretaget – med et resultat, som han finder stærkt overraskende:

”Det viser, at Danmark, målt på hvad vores årlige forbrug rent faktisk koster klimaet, hører til i den mest CO2-udledende liga i verden,” siger han.

Særligt den øgede samhandel med Kina, som på produktionssiden hører til verdens største CO2-syndere, er hovedforklaringen på, at Danmark i stadig stigende grad importerer sig til et større CO2-aftryk. Før december 2001, hvor Kina blev medlem af verdenshandelsorganisationen, WTO, var Kinas andel af Danmarks import på under 2 pct. I 2008 var Kinas andel af vores import steget til 6 pct. Til gengæld står Kina for hele 17 pct. af den importerede CO2-belastning, fordi kinesisk produktion har et højt kulforbrug.

Udviklingen viser ifølge Anders Sørensen med al tydelighed, at Danmark bør ændre sin måde at opgøre CO2-udledningen på til et forbrugerperspektiv. I hvert fald hvis vi vil være en miljømæssigt bæredygtig økonomi, som han siger.

Analysen advarer om, at den nuværende produktionsmetode, som bl.a. ligger til grund for Danmarks nuværende politiske planer for grøn omstilling, indebærer en risiko for at undervurdere klimabelastningen og overvurdere effekten af nationale klimapolitiske initiativer.

”Hvis man vil tage CO2-udledningen i forbruget alvorligt og agere politisk på den, kan man ikke bruge den grønne omstilling. Så er man nødt til at gøre noget i forhold til forbruget,” siger Anders Sørensen.

Han understreger dog, at det er vigtigt at beregne omfanget af CO2-udledning fra både produktionen og forbruget for at få en større forståelse af den udledning, Danmark er ansvarlig for.

”Ved at beregne begge mål, opnår man viden om både produktionens og importens indhold af CO2,” siger Anders Sørensen.

Spilleregler for fremtidens vækst

Udfordringen med at gøre Danmarks fremadrettede vækst økonomisk og miljømæssigt bæredygtig er stor. Og den bliver ikke mindre af, at dansk økonomi har brug for en dramatisk turnaround for at blive konkurrencedygtig.

På miljøsiden er klimaudfordringen veldefineret: For at undgå en global opvarmning på over 2 grader – og dermed undgå farlige, ukontrollerbare klimaforandringer – skal CO2-udledningen pr. verdensborger, ifølge FN’s internationale klimapanel, IPCC, nedbringes til 2 ton CO2 om året.

Til sammenligning viser Rockwool Fondens nye analyse af den reelle CO2-udledning fra Danmarks forbrug, at hver danskers CO2-udledning i dag er på over 17 ton om året.

Hvis dansk økonomi fremadrettet skal være globalt bæredygtig, bør den primære syretest for Danmarks fremtidige vækstinitiativer derfor være, at de skal bidrage til at nedbringe danskernes reelle CO2-udledning – ultimativt med 90 pct.

For at indfrie det mål er det ifølge videnschef Torben Chrintz fra den grønne tænketank Concito afgørende, at vækstinitiativerne overholder en række spilleregler.

”Det vigtigste er initiativer, der kan dematerialisere væksten,” siger Torben Chrintz. Han anbefaler bl.a. initiativer, der kan få væksten over på serviceydelser, frem for fysiske produkter, og forretningsmodeller baseret på genanvendelse, hvor producent og forbruger indgår i en cirkulær værdikæde, hvor fysiske produkter genbruges.

Ligesom Anders Sørensen understreger Torben Chrintz, at Danmarks nuværende strategi for grøn omstilling af energi- og produktionssystemerne ikke er nok til at gøre miljøaftrykket fra dansk økonomi bæredygtigt.

Concitos beregninger viser således, at kun 15 pct. af danskernes reelle CO2-fodaftryk kommer fra deres forbrug af elektricitet, varme, benzin og diesel. De 85 pct. kommer fra forbruget af materielle goder, herunder vores mad.

”Selvom du halverer dit elforbrug, skærer du højst nogle få procent af dit samlede CO2-fodaftryk,” siger Torben Chrintz og påpeger, at alene CO2-udledningen fra danskernes mad i dag ligger på mellem 3 og 4 ton CO2 om året. Det er næsten dobbelt så meget CO2, som de 2 ton FN’s klimapanel anbefaler, at hver verdensborger i gennemsnit må udlede.