Wall Street-giganter satser på bæredygtighed

Verdens største kapitalforvalter, BlackRock, har godt 1.550 milliarder kr. placeret i bæredygtige investeringer. Det er en myte, at det koster penge at investere bæredygtigt, siger vice president John McKinley i et interview med Mandag Morgen.
Claus Kragh

Klimafaktoren er fortsat undervurderet i de fleste af verdens virksomheder. Det gælder i positiv forstand i forhold til de virksomheder, der arbejder proaktivt i forhold til den grønne omstilling. Og det gælder negativt i forhold til de virksomheder, der vælger at ignorere, at verdens politikere og institutionelle investorer ønsker en dybtgående omstilling af erhvervslivet fra at være drevet af fossile energikilder til i fremtiden at være drevet af rene energikilder. Derfor er der gode penge at tjene for de investorer, der gør sig den ulejlighed at søge viden om de muligheder og risici, der er forbundet med klimafaktoren.

Sådan lyder konklusionerne fra John McKinley, direktør i BlackRock Impact, der er en afdeling dedikeret til udvikling af bæredygtige investeringsstrategier på tværs af forskellige aktivklasser hos verdens største kapitalforvalter BlackRock.

BlackRock forvalter investeringer til en værdi af 5.500 milliarder dollars – svarende til ikke mindre end 38.250 milliarder danske kroner. BlackRock Impact, der udarbejder bæredygtige strategier for både institutionelle og individuelle investorer, har omkring 225 mia. dollars – godt 1.550 mia. kr. – under forvaltning.

”I dag er det tydeligt, at klimaforandringer er virkelige, hvilket både udgør risici og muligheder for alle investorer. Det kan både gælde for bl.a. ekstreme vejrforhold og teknologiske landvindinger, der disrupter de etablerede industrier og efterspørgslen efter fossile brændstoffer. Der kan altså være mange årsager til at tage højde for disse klimafaktorer, og hos BlackRock mener vi, at alle investorer bør inkorporere dem i investeringsprocesser,” siger McKinley i et interview med Mandag Morgen under et besøg i København.

BlackRock har ligesom den anden store spiller på Wall Street, Goldman Sachs, valgt at opruste betydeligt indenfor bæredygtige investeringer. De store amerikanske investeringsselskaber er dermed en del af den trend, der handler om, at højfinansens og storkapitalens centrale spillere anerkender miljømæssige, sociale og statslige forhold, herunder klimafaktorer, og at de kan spille en vigtig langsigtet finansiel rolle.

”Det tog over 150 år at udvikle vores nuværende fossile økonomi. Og omstillingen sker ikke fra den ene dag til den anden. Men vi er inde i en tilpasningsperiode, hvor grønne teknologier bliver betydeligt vigtigere globale energikilder og langt billigere at producere. Nye undersøgelser viser, at solenergi på globalt plan i gennemsnit kan blive billigere end kul i 2025, og det er allerede tilfældet i nogle dele af verden. På baggrund af de seneste års klimarelaterede lovændringer, teknologisk disruption og langsigtede risici og muligheder gør flere investorer i dag en aktiv indsats for at accelerere den grønne omstilling,” siger McKinley.

Udvikling styrker businesscase

BlackRock-eksperten har en fortid som politisk senioranalytiker for mangemilliardæren Michael Bloomberg, da denne var borgmester i New York City. Bloomberg er i dag formand for den såkaldte Task Force on Climate-related Financial Disclosures, der arbejder på at få verdens erhvervsmæssige og politiske beslutningstagere til at sikre, at alle økonomiske risici forbundet med klimaforandringerne og de vedtagne politikker til imødegåelse af dem kommer frem i lyset.

TFCD fremlagde i december 2016 en 74 sider lang rapport med anbefalinger til alle virksomheder i alle sektorer om, hvad man på ledelsesniveau bør gøre for at sikre sin virksomhed mod både fysiske og såkaldte transitionsmæssige risici forbundet med klimaforandringerne.

Rapporten er stilet til Mark Carney, der er formand for The Financial Stability Board under Bank of International Settlements, BIS, i Schweiz. Carney, der også er leder af Bank of England, advarede i september 2015 alverdens finansielle beslutningstagere om de mange finansielle risici, der er forbundet med klimaforandringer – både i form af mulige produktionsstop og logistiske besværligheder og i form af aktiver, der taber i værdi, fordi de så at sige bliver disruptet af nye teknologier og dermed ændrede efterspørgselsmønstre.

BIS er en slags centralbankernes centralbank, og når først klimarisiciene tages alvorligt blandt topfolk i Wall Street, i London City og i BIS, kan man konstatere, at situationens alvor nu står klart helt inde i den globale kapitalismes hjertekamre.

John McKinley påpeger på sin side, at en lang række faktorer – vejrmæssige, lovmæssige, teknologiske og sociale – er med til at styrke businesscasen for bæredygtige investeringer.

”Vedvarende energi, elbiler og bedre batterier er alt sammen innovative teknologier, der skaber disruption og lægger stort pres på traditionelle virksomheder og sætter sit aftryk på fremtidens energiforbrug Samtidig ser vi ny regulering, som tvinger investorer til at tydeliggøre deres eksponering over for klimarisici, og det vil få flere investorer til at overveje klimafaktorer i investeringsstrategien.,” siger McKinley.

To eksempler på ny lovgivning, som sender investorer i en bæredygtig retning, er på vej i Frankrig og Canada. I Frankrig skal institutionelle investorer fra 2017 for første gang fremlægge oplysninger om deres såkaldte carbon footprint. I Canada indføres i 2018 en skat på 10 canadiske dollars – knap 55 kr. – pr. ton udledt CO2. Skatten vokser med 10 dollars om året frem til 2022, hvor den således vil være på 50 dollars – cirka 275 kr. pr. tons.

Tretrinsraket

BlackRock Impacts egen forretningsstrategi tager ifølge McMKinley udgangspunkt i at hjælpe kunden med overhovedet at begynde at orientere sig i forhold til, hvordan sociale og miljømæssige mål kan forenes med finansielle mål. Dette kan handle om hjælp til at identificere klimarisici forbundet med de selskaber, som man har investeret sine penge i.

Første skridt på investorens rejse i retning af at gøre sin portefølje bæredygtig eller i anden henseende kompatibel med særlige ikke-økonomiske investeringsønsker er at vide præcist, hvad man ejer. Med denne information kan nogle investorer vælge at sælge aktier i udvalgte selskaber eller industrier. I andre tilfælde vil investorer ikke sælge helt ud, men derimod investere i de virksomheder, der performer bedst.

Næste skridt på stigen er, at investor ønsker at investere i virksomheder, som miljømæssigt, socialt eller ledelsesmæssigt scorer særligt højt på de ranglister, som BlackRock udarbejder på baggrund af stadigt flere data – både fra virksomhederne og fra tredjepart.

Det sidste skridt i forhold til impact investering er at opstille præcise mål for, hvilke direkte ikke-økonomiske forandringer man ønsker at opnå. Det kan være bedre sundhed, øget uddannelse, mere lighed, mindre forurening, bedre vilkår for lønmodtagere eller andet.

”Alle vore porteføljemanagere har adgang til omfattende ESG-data (Environmental, Social og Governance, red.) gennem vores risikostyringssystem, Aladdin. Ved at bruge dette system kan de hjælpe investorer, som ønsker en bedre forståelse for deres eksponering og derved investere i virksomheder, der er energieffektive i forhold til konkurrenterne,” siger McKinley.

Den amerikanske ekspert var i København i forbindelse med BlackRocks globale 2017 Outlook-event, hvor man i år samlede kunder blandt institutionelle investorer i Glyptoteket i København til konference om globale risici og muligheder i 2017.[text_box title="Globale kriser er vejvisere til nye forretninger" align="full]

Fremsynede erhvervsledere sætter sig ind i, hvilke løsninger verden har brug for. Set i det perspektiv bør flygtninge, fattigdom, klimaforandringer og internet-kriminalitet være udgangspunkt for nye forretningsmuligheder.

Eksempelvis er udpint landbrugsjord et stort problem mange steder i verden. Men det er faktisk muligt at producere fødevarer uden jord. Eller man kan gøre jorden sund igen ved at tilføre naturlige svampe og bakterier og ved at bruge vandbesparende fugtighedsteknologier.

Dette eksempel på, hvordan man vender problemer til nye muligheder er hentet fra Global Opportunity Report 2017, som tirsdag offentliggøres i Oslo. Rapporten er det årlige modstykke til den Global Risk Report, som hvert år udgives af World Economic Forum i Davos i Schweiz, som fandt sted i sidste uge.

Den globale mulighedsrapport er udarbejdet ved at bede flere end 5.500 økonomiske og politiske beslutningstagere verden over om at komme med løsninger på 5 udvalgte kriser. I 2017-rapporten tager man udgangspunkt i følgende fem presserende udfordringer:

Ustabile regioner, udpint landbrugsjord, stigende ulighed, byer truet af klimaforandringer og endelig sikkerhedsmangler i cyber space. Global Opportunity Report er et samarbejde mellem den norske koncern DNV GL, den danske tænketank Sustainia og FN’s Global Compact, der er verdensorganisationens business-arm.

Ifølge forfatterne er de vigtigste nyheder i 2017-rapporten følgende:


  • Intelligent vandteknologi opleves som den mest interessante forretningsmulighed.

  • Udbredelse af undervisning via internettet i konfliktområder udpeges ganske bemærkelsesværdigt som den næststørste forretningsmulighed.

  • Øget tillid til digitale teknologier som blockchain og kunstig intelligens kan bidrage til at imødegå globale risici som cyber-kriminalitet og øget ulighed.

  • De adspurgte beslutningstagere er enige om, at voksende økonomisk ulighed er den alvorligste af de fem risici i rapporten.

[/text_box]


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu