Walmart intensiverer erhvervslivets CO2-jagt
Danske virksomheder med høje klimastandarder jubler. Selvom FNs klimasammenbrud i København umiddelbart signalerede, at udbyttet af mange års arbejde med at sikre CO2-reduktioner ville blive mindre end forventet, ser klimavenlighed nu alligevel ud til at kunne betale sig. For verdens tredjestørste virksomhed og absolut største detailkæde, Walmart, er klar til at tage over, hvor FN slap.
Gigantkoncernen, der har en årlig omsætning på 2.200 milliarder kr. – over 500 milliarder kr. mere end Danmarks samlede BNP – har netop annonceret, at den vil barbere hele 20 millioner ton CO2 af sit Carbon Footprint over de næste fire år. Det svarer til en tredjedel af Danmarks samlede årlige udslip af drivhusgasser. Det dramatiske reduktionsmål vil presse Walmarts over 100.000 leverandører til at blive mere energieffektive. Samtidig vil det puste liv i det globale erhvervslivs klimakamp og være med til at sætte standarder for, hvordan virksomheder måler, reducerer og rapporterer om carbon footprint fremover, vurderer iagttagere.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




