Den tid er forbi, hvor markedet for internetløsninger var forbeholdt de IT-stærke webbureauer. Den del af webbranchen, der lever af at levere totalløsninger er trængt og må omlægge den strategi, som har kostet dem mange penge. Nu møder den måde, web-bureauerne har kørt løbet på, hård kritik: “Det er dumt at tro, at man som webbureau kan slå reklamebureauer, tunge IT-virksomheder og verdensomspændende management-virksomheder på én og samme gang,” siger direktør Lars Hancke fra reklamebureauet Grey. Mandag Morgen har taget temperaturen på en branche i opbrud.