Welltecs robotter trækker opgaver hjem til Danmark

Et massivt fokus på LEAN og robotisering sikrer fleksibilitet hos Welltec i Allerød, der har mangedoblet produktiviteten og trukket ellers outsourcet produktion hjem igen. Udfordringen er rekruttering af robotkyndige maskinarbejdere.

Den grønne kurve på fladskærmen, der hænger i gangen på vej ind i den lyse og exceptionelt rene produktionshal, fortæller den ultrakorte version af historien. Kurven balancerer omkring de 400 pct., og Welltecs produktionschef, Jacob Faurskov, forklarer med slet skjult stolthed, hvad kurven viser:

”En medarbejdertime er lig med fire maskintimer.”

Hver gang en maskinarbejder har arbejdet én time, kører CNC-fræserne således i fire. For knap to år siden – før LEAN, før de store blanksorte robotter, der i dag betjener 14 af virksomhedens 25 CNC-maskiner, og før olieprisen dykkede til det nuværende rekordlave niveau og pressede industrien på produktiviteten – var kurven omvendt. Dengang krævede det cirka tre mandetimer at opnå én maskintime i den ellers succesfulde milliardvirksomhed. I en tiltagende presset olieindustri var det selvsagt ikke holdbart.

Valget stod derfor mellem at sætte fart på den på det tidspunkt igangværende outsourcing til bl.a. Polen for at skære ned på lønomkostningerne, eller at indlede en gennemgribende automatisering af produktionen. Sidstnævnte blev valgt, og siden har Welltec hjemtaget 90 pct. af de opgaver, der ellers tidligere var sendt ud.

”Vi befandt os i en situation, hvor vi helt enkelt var nødt til at øge produktiviteten, og her var LEAN og automatisering svaret,” forklarer Jacob Faurskov.

Welltec er skabt af virksomhedens administrerende direktør, iværksætteren og ingeniøren Jørgen Hallundbæk, på baggrund af en ’robottraktor’, der med forskelligt værktøj påsat er i stand til at bevæge sig ned i verdens oliebrønde og udføre serviceoperationer dybt nede i brøndenes ekstreme miljø. Omkostningerne for olieselskaberne kan være enorme, hvis en brønd stopper til, og med temperaturer på over 200 grader celsius og et tryk på mere end 1.000 bar kræver det specialiserede komponenter af ekstremt høj kvalitet at vedligeholde brøndene. Traktoren er fortsat kerneproduktet, forklarer Jacob Faurskov, men nye innovationer kommer konstant til.

”Fælles for alle produkterne er, at kunderne i olieindustrien kræver en høj grad af fleksibilitet, høj kvalitet og så lav pris som muligt.”

Både den grønne kurve på fladskærmen ved indgangen til produktionshallen og ikke mindst det faktum, at produktionen rent faktisk er placeret i Allerød, nord for København, vidner om opskriftens succes. Dertil kommer den plastikindkapslede Automatiseringspris 2016, som Welltec modtog fra Dansk Robotnetværk i september i år – bl.a. for at have bevist, at omfattende automatisering af produktionen i Danmark er en konkurrencedygtig strategi, der skaber vækst.

Ifølge juryen bag prisen kan mange danske virksomheder finde inspiration i netop Welltecs succesfulde transformation, og den fremhæver, at Welltecs robot-investering har en tilbagebetalingstid på under et halvt år, set i forhold til at få komponenterne produceret i Polen.

Og så gør det jo heller ikke noget, at det i sig selv er en god historie om teknologiens påvirkning af samfundsudviklingen, at Welltec bruger robotterne til at fremstille virksomhedens egne robotter. En krølle, der dog også har betydet en række unikke krav til automatiseringen, fordi produktionen ofte med kort varsel skal løse unikke opgaver. Derfor skal robotterne kunne mere og andet end blot at arbejde hurtigt.

Fleksibilitet frem for fart

”I forhold til robotter handler det ofte om at kunne udføre den samme opgave mange gange i høj fart. Det har ikke på samme måde været et fokus for os, fordi vi som udgangspunkt producerer på baggrund af specifikke ordrer og ofte med kort varsel,” forklarer Jacob Faurskov.

Derfor har det afgørende været robotternes evne til at skifte mellem værktøjer og således løse forskelligartede opgaver. Robotterne flytter således ikke blot produkter og emner, men også de såkaldte ’fiksturer’, der fastholder de emner, der skal skæres til. Disse fiksturer står opstillet på en reol i en ’kø’, der kan tilpasses efter produktionsplanen, og på den måde holdes omstillingstiden på et minimum.

”For os handler det ikke om at skære sekunder af produktionstiden for hver stump. I stedet handler det om, at maskinerne skal køre så meget som muligt,” siger Jacob Faurskov og fortsætter:

”Og med robotterne er det virkelig blevet tydeligt, når maskinen står stille.”

Welltecs produktionshal er opdelt i store CNC-celler adskilt af noget, der mest af alt minder om åbne kontorlandskaber med hæve-sænke-borde, computerskærme og kaffekopper. Tidligere, forklarer Jacob Faurskov, stod der én medarbejder ved hver CNC-maskine. I dag betjener hver af de store robotter – der har en løfteevne på op til 180 kg – mellem 1 og 4 maskiner ad gangen. Og medarbejderne bruger cirka 80 pct. af arbejdstiden med programmering foran skærmene.

Welltec gennemførte i løbet af 2014 en større fyringsrunde som en direkte konsekvens af den faldende oliepris. Ankomsten af robotterne har dog ifølge Jacob Faurskov ikke betydet yderligere afskedigelser. Tværtimod har automatiseringen medvirket til at holde medarbejdertallet stabilt.

”Det er overordnet set stort set lykkedes os at fastholde bemandingen, primært jo fordi vi har fået mulighed for at trække (ellers outsourcede, red.) opgaver ind,” siger Jacob Faurskov.

En af medarbejderne er Jakub Chlebowski. Han fortæller, hvordan robotterne ud over at arbejde hurtigt og præcist også spiller en afgørende rolle i kvalitetssikringen ved at måle på emnerne, mens de bearbejdes. Det er en opgave, der tidligere krævede standsning af maskinen, hvorved værdifuld tid gik tabt. Nu rapporteres eventuelle afvigelser via en tilsluttet printer, hvorefter den nødvendige tilpasning kan foretages.

Flaskehalsen er rekruttering

Forklaringen sker på engelsk, for Jakub Chlebowski er fra Polen, hvilket er sigende for en af de udfordringer, der er fulgt med Welltecs omfattende automatisering. Produktionschef Jacob Faurskov fortæller, at den store udfordring er – og bliver – at rekruttere maskinarbejdere med de rigtige kompetencer.

”Der er en uddannelsesmæssig udfordring, hvor vi har behov for kompetencer, der ligger mellem den klassiske maskinarbejder og så en ingeniør,” siger han og peger på, at mange af de lærlinge, der ellers opfylder kriterierne, i dag vælger at læse videre frem for at tage job som maskinarbejder.

Welltec bidrager selv til løsningen ved at have fem lærlinge ansat, ligesom ledelsen i tæt samarbejde med fagforbundet Dansk Metals tillidsmand arbejder på at omskole medarbejdere. Samtidig understreger Jacob Faurskov, at en automatiseringsproces, som den Welltec har gennemført, kræver fokus på kulturen og de indgroede arbejdsgange.

Helt basalt kræver det således en ’mental omstilling’ at arbejde sammen med robotterne.

”Når man er vant til at skulle overvåge maskinen konstant, er det ikke nemt pludselig at skulle vende ryggen til, give slip og tage fat på en ny opgave. Det er noget af det, vi nu arbejder med, og der er vi også kommet langt,” siger Jacob Faurskov.

Med implementeringen af robotterne – kombineret med de LEAN-baserede arbejdsgange – har Welltec næsten seksdoblet produktiviteten og samtidig fastholdt produktionen i Danmark. Jacob Faurskov understreger dog, at processen langtfra er slut. De næste skridt er dog mere fokuseret på effektiv anvendelse af data i en mere gennemgribende digitalisering af produktionen.

”Lige nu arbejder vi meget med, hvordan vi kan arbejde hen imod tankerne i ’Industri 4.0’. Vi har i dag den fordel i forhold til at indsamle data, at alle vores produkter kommer tilbage til os for at blive vedligeholdt. Her er vi i gang med at undersøge, hvordan den dataindsamling kan effektiviseres ved for eksempel at måle direkte på udstyret, mens det arbejder ude hos kunderne,” siger han.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.