Wen Jiabao COP15s onde ånd

 Klimatopmødet i København vil gå over i historien som det globale topmøde, der både samlede flest stats- og regeringschefer nogensinde – og flest NGOer. Men hvor topmødet efter mange målestokke var stort, blev det til gengæld småt med politiske resultater. 

Bare seks måneder forinden var håbet, at mødet i København ville blive afsluttet med vedtagelsen af en ny global juridisk bindende aftale, som ikke alene skulle erstatte Kyotoprotokollen, men også skulle have deltagelse af lande som USA og Kina.  For hvor landene bag Kyoto-protokollen kun står for 40 pct. af verdens CO2-udslip, kunne en sådan Københavner-aftale have dækket 85 pct.

Allerede inden mødets start var ambitionsniveauet på vej ned. Håbet om en juridisk aftale blev erstattet med håbet om en politisk aftale. Og da topmødet sluttede lørdag den 19.  december med Copenhagen Accord, havde ambitionerne nået et nyt lavpunkt, hvilke skabte en verdensomspændende skuffelse.

En person, der ikke udtrykte den mindste skuffelse, var den kinesiske premierminister, Wen Jiabao. Kina var ikke taget til København for at indgå en bindende FN-aftale. Kina, der tager klima-truslerne alvorligt, mødte op med sin egen nationale plan for, hvordan det kan bidrage til at mindske CO2-udslippet. Men Wen Jiabao var på ingen måde indstillet på at blive en del af et system, hvor et FN-organ skal kontrollere, hvor meget CO2 der slippes ud i Kina.

Den kinesiske premierminister var ikke alene om at forhindre store fremskridt i København. Den amerikanske præsident Obama mødte heller ikke op med nye udspil, og i det hele taget var det småt med lande, som for alvor var villige til at love noget nyt.

Det mest bemærkelsesværdige i København blev derfor ikke indholdet af aftalen. Til gengæld blev det en illustration af en ny global multipolar verdensorden, hvor EU og USA ikke kan sætte standarderne. Den nye verdensorden har flere markante poler som blandt andet Indien og Brasilien.  Den mest markante pol i København var dog Kina og Wen Jiabao.