Debatten om, hvem der skal styre indholdet på internettet, er dybt forfejlet. Nettet skal ikke censureres eller reguleres mere end andre områder af det virkelige liv. Snarere mindre: Selve muligheden for overvågning giver en forpligtelse til at holde igen. Ellers risikerer man en glidebane, hvor grænserne for, hvad der bør censureres, udstrækkes, skriver Klaus Riskær Pedersen i en kommentar til Ugebrevet. Frygten for f.eks. erfaringsudveksling blandt terrorister bør ikke give nogen søvnløse nætter, mener han: “Ingen internetbrugere har sprængt noget i luften, de ikke ville have sprængt i luften alligevel.”