Produktivitetsløft Arbejdskraftmanglen symptom på ineffektivt arbejdsmarked Den nødvendige arbejdskraft er til stede i dag Den nødvendige arbejdskraft er langt hen ad vejen til stede. Men den går i dag tabt i snørklede arbejdsgange. Derfor er tiltag som skatte- og green card-ordninger udtryk for ekstrem kortsigtet tænkning og ude af proportioner med de virkelige problemer på det rødglødende arbejdsmarked, mener ledelsesekspert Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus. Fokus bør i stedet ligge på at rydde op i ineffektive samarbejdsformer og bryde med gammeldags silotænkning. Erfaringer fra bl. a. Danfoss viser, at arbejdskapaciteten kan hæves med over 30 pct. gennem målrettede produktivitetsprogrammer som f. eks. Lean. Blev det værktøj sat mere effektivt ind i Danmark, ville det kunne frigive tusindevis af nye medarbejdere. “Alene den offentlige sektor vil kunne øge sin produktivitet med, hvad der svarer til over 80. 000 ansatte, ” vurderer koncerndirektør i Danfoss Hans Kirk.