”Mini-trepart” løser ikke regeringens dagpengedilemma
Når arbejdsmarkedsparternes absolutte topfolk i dag klokken 12 tropper op til forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet, er formålet dobbelt. De skal finde en løsning på det problem, der opstår ved årsskiftet, hvor tusindvis af ledige står til at ryge ud af dagpengesystemet. Og de skal finde en løsning på det problem, der allerede er brudt ud i lys lue: At den i forvejen svage regering og dens parlamentariske grundlag er i dyb intern strid om et helt centralt punkt i beskæftigelsespolitikken: Fremtidens dagpengeregler.
Kernen i striden er den forkortelse af dagpengeperioden, som den tidligere regering har besluttet sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale. Oprindelig skulle perioden forkortes fra fire til to år med virkning fra 1. juli i år. Men efter aftale med Enhedslisten ved sidste års finanslovsforhandlinger er reformen udskudt et halvt år, så den først træder i kraft ved årsskiftet.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




