Dansk energiø i Nordsøen er led i europæisk storsatsning på havvind

EU skal bruge 300 gigawatt havvind i 2050 for at nå sine klimamål, men er kun nået 10 procent af vejen. ”Det er en historisk mulighed for Danmark,” siger Thomas Dalsgaard fra investeringsfonden CIP, der er med i et af de konsortier, som er klar til at byde på den opgave, der følger med den danske beslutning om at bygge 10 gigawatt havvind og en energiø i Nordsøen for 210 milliarder kroner.

Claus Kragh

I 2021 er gas fra Rusland Nordvesteuropas væsentligste energikilde. I 2050 skal grøn strøm fra Nordsøen være Nordvesteuropas vigtigste energikilde.

Det er i den kontekst, man skal se Danmarks store grønne projekt om at bygge en energiø og 10 store vindmølleparker i Nordsøen.

Projektet er et led i en koordineret europæisk udbygning af havvind for fircifrede milliardbeløb – et projekt, som ikke alene er en klimamæssig nødvendighed, men som samtidig på den lange bane vil kunne give store fordele, når det gælder forsyningssikkerhed, prisstabilitet og geopolitisk armlægning med Rusland og andre autoritære naboregimer, som i dag forsyner Europa med fossil energi.

Det kommende vindboom i Nordsøen har bred opbakning i EU-landene, og EU-Kommissionen understøtter udviklingen både politisk og økonomisk. Projektet giver trods Brexit ikke anledning til den mindste uenighed med Storbritannien. Det tætbefolkede tidligere EU-land mod vest vil i kraft af satsningen på havvind gå fra i dag at være et land med en svag forsyningssikkerhed og høje energipriser til i 2050 at være selvforsynende og samtidig storeksportør af energi til det europæiske kontinent.

Det samme vil Danmark blive, hvis man realiserer den vedtagne plan om at etablere en statskontrolleret såkaldt energiø i Nordsøen og gøre den til knudepunkt for havvindmølleparker på først 3 gigawatt og siden i alt 10 gigawatt.

Det danske projekt anslås at koste i alt 210 milliarder kroner, men det er ’blot’ de knap 10 milliarder, som vedrører Energiøen, mens de 200 milliarder kroner er prisen på de ti havvindmølleparker og tilhørende elkabler.

Et skaleringsredskab

Thomas Dalsgaard er partner i investeringsfonden Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, der er med i et af de to danske konsortier, som er i færd med at gøre sig klar til at byde på etableringen af energiøen i Nordsøen. Konsortiet – VindØ – består udover CIP af pensionskasserne Pension Danmark og PFA, banken Nykredit og forsyningsselskabet Andel. Dalsgaard mener, at energiøen i Nordsøen og de mange vindmøller udgør en unik mulighed for både den danske stat og for private danske investorer.

”Øen er et skaleringsredskab og integrationsredskab. Det er et projekt, der vil bidrage til at reducere omkostningerne ved havvind, når denne energiform skal opskaleres. Og det skal den. Og i øvrigt udgør investeringen i selve øen kun fem procent af den samlede investering,” siger Dalsgaard, der har en fortid i Ørsted.

Han påpeger, at der ifølge EU-Kommissionen skal opstilles 300 gigawatt havvind inden 2050, hvis EU skal indfri Paris-målene. I dag er der cirka 30. Det vil sige, at der mangler endnu 270 gigawatt havvind til samlede investeringer på langt over 5.000 milliarder kroner. Hertil kommer, at også Storbritannien og Norge er i gang med massive udbygninger af kapaciteten fra havvind i Nordsøen, sådan at man i hele Europa vil nå en havvindkapacitet på 410 gigawatt, hvoraf langt størstedelen kommer til at stå i Nordsøen.

Grønt powerhouse

”Nordsøen bliver det helt store, grønne power house i Europa i fremtiden. Det er et superinteressant marked, hvor Danmark har nogle helt unikke kompetencer og tilmed nogle af de største og bedste arealer i Nordsøen til at etablere offshore-vind,” siger Dalsgaard og tilføjer:

”Danmark har en enestående mulighed for at blive first mover. Det er os, der refereres til. Hvis vi sætter vores planer på pause, så mister vi den position. Belgien er jo allerede i gang, Holland er i gang.”

Hanne Storm Edlefsen, der leder arbejdet med energiøerne i Nordsøen og Østersøen hos Energinet, som er Danmarks statsejede operatører af energinettene for både elektricitet og gas, har under klimatopmødet COP26 i Glasgow oplevet stor interesse for de danske energiøer.

”Energiøer – eller energi-hubs, som de også bliver kaldt – er jo produktet af det udviklingsarbejde, vi har haft med vores søsterselskab TenneT i Holland og Tyskland siden 2017. Det handler dybest set om at skabe den mest rationelle distribution af den strøm, der i fremtiden vil blive produceret fra havvindmølleparkerne,” siger Hanne Storm Edlefsen og forklarer, at det er mere omkostningseffektivt at forbinde vindmølleparker i stor skala via en central hub fremfor via punkt-til-punkt-forbindelser.

Kapløb med Belgien

Hanne Storm Edlefsen vurderer i øvrigt, at Belgien kan blive et af de første lande i Nordsøen, der etablerer en energiø a la den, Danmark planlægger i Vesterhavet. Allerede i 2026 vil Belgien nemlig ifølge landets energiminister, Tinne Van der Straeten, kunne indvie en energiø, der både skal tjene som hub for grøn strøm og som lokation for produktion af grøn brint. Selve vinden kommer dog først på i 2028-2029 og senere muligvis en forbindelse til et andet land.

”Vi kommer til at indvie en energiø før Danmark,” har Belgiens grønne energiminister Trinne Van der Straeten, sagt.

Belgien, der er i færd med at udfase atomkraft inden 2025 og har meget svært ved at indfri sine klimamål, og ved i det hele taget at sikre sin energiforsyning, er i øvrigt stærkt interesseret i også at importere grøn strøm fra Danmark, hvilket de to lande har indgået en politisk aftale om.

Hvad angår energiøen i Nordsøen, står det klart, at der er stor interesse fra Europas førende virksomheder i forhold til at være med i projektet.

Således har det store hollandske marineentreprenørselskab Van Oord og den franske storentreprenør Bouygues netop sammen med dansk Aarsleff sluttet sig til Ørsted og ATP, som har indgået en aftale om at ville byde på projektet i Nordsøen, når det bliver udbudt, formentlig i sommeren 2022.

Det belgiske entreprenørselskab Jan de Nul har på sin side meldt ud, at man også er vældig interesseret i at anlægge energiøer i Nordsøen.

Et andet energiø-lignende projekt i Nordsøen blev præsenteret af TenneT, der er systemoperatør i både Holland og store dele af Tyskland, i slutningen af oktober i år.

TenneT’s såkaldte wind power booster er en hub til havs, der skal fungere som knudepunkt for havvindmølleparker på hele seks gigawatt, og som angiveligt kan skære hele tre år af anlægsperioden for vindmølleparkerne, og den skal efter planen forbindes med den danske energiø.

”Konceptet kan accelerere udbygningen af havvind og spare elkabler. Det er en vigtig byggesten i et fremtidssikret europæisk energisystem for både elektricitet og grøn brint,” sagde Slesvig-Holstens grønne energiminister Jan Philipp Albrecht ved præsentationen.

Karin Lunde har bidraget med reseach til
denne artikel.

Omtalte personer

Thomas Dalsgaard

Partner, Copenhagen Infrastructure Partners
cand.oecon. (Aarhus Uni.)

Hanne Storm Edlefsen

Vicedirektør, energiøer i Energinet, medlem, advisory board for Klimafolkemødet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2007)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu