Ikke al grøn energi er lige klimavenlig

I de kommende årtier skal der bygges tusindvis af vindmøller højere end Storebæltsbroen ude i Nordsøen. To tredjedele af energien fra dem skal bruges til at producere brint og brændstoffer til fly og skibe. Det er en massiv samfundsøkonomisk satsning og en mulighed for at gøre en stor forskel for klimaet. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi vælger at bruge strømmen.

1. maj 2023 kl. 05.00

Seneste tema

Hvor grønt er PtX?

Når strømmen fra de gigantiske havvindmøller kan omdannes til flydende brændstoffer, kan den bruges til at drive skibe og fly. Men der er et stort spild af energi i processen, og man kommer ikke langt i et jetfly på strømmen fra en vindmølle. Derfor bliver det nødvendigt at prioritere, hvad de dyrebare dråber skal bruges til.

Det bliver mere sort, før det bliver grønt

Ikke al grøn energi er lige klimavenlig

Fakta: Hvor meget grønt brændstof kan Middelgrundens 20 møller producere?

Peter Hesseldahl

Tech-redaktør, Mandag Morgen

Horns Rev 3 er i øjeblikket den næststørste danske havvindmøllepark i drift. De 49 møller, der hver er 187 meter høje, har en samlet kapacitet på 407 MW – nok til at forsyne 425.000 husstande med strøm.

Den samme mængde vedvarende energi rækker knap så langt, hvis man i stedet omdanner elektriciteten til flydende brændstof – e-fuels. Så kan hele parkens årlige elproduktion kun lige forsyne to af Mærsks store Triple-E-containerskibe.

Vil du have adgang til Mandag Morgen?

Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.

Allerede abonnent? Log ind

Mest læste Grøn Omstilling

Hård svinefront på Borgen skaber frygt og vrede i landbruget

Syv skarpe idéer til den næste regerings fødevarepolitik

Svineskeptikerne vinder frem i landbrugsdanmark

Griseland på retur

Transformationsforsker: Sådan skaber vi et visionært samfund

Grøn Omstilling

Nyt fra Grøn Omstilling

Transformationsforsker: Sådan skaber vi et visionært samfund

Den nuværende oliekrise er en oplagt chance for at booste den grønne energirevolution, mener Maja Göpel. Hun efterlyser systemiske løsninger og fremhæver de nordiske velfærdssamfund som nøgleaktører i tidens sammenfiltrede omstillinger.

Lucas Harder Anderschou

Griseland på retur

Mads Thunestvedt Hansen

Kommentar

Syv skarpe idéer til den næste regerings fødevarepolitik

Marie-Louise Boisen Lendal og Andreas Hemmeth