Erhvervslivet ejer fortællingen om AI

Arbejdsmarkedets parter er næsten fraværende. Kun omkring syv procent af citaterne stammer herfra. Når arbejdsgiverorganisationerne dukker op, er det typisk med en positiv fortælling om AI som konkurrencefordel. Fagbevægelsen derimod fylder minimalt – selvom AI i høj grad handler om forandringer af arbejdsmarkedet, vilkår og jobidentitet. Man kunne forvente, at aktører som FH, 3F eller HK ville råbe højt om deres medlemmers fremtid, men i mediebilledet er de reduceret til fodnoter.

Positive historier når bredere ud

Når man dykker ned i tallene, står det klart, at det ikke blot er antallet af artikler, der tæller. Det er rækkevidden og toningen. De positive historier om AI’s potentialer når langt bredere ud til læserne end de kritiske vinkler. Fortællingen om AI som vækstmotor har kort sagt langt større folkelig gennemslagskraft end fortællingen om AI som trussel mod demokrati, etik eller arbejdspladser. De kritiske historier findes – men de er færre, de bliver kortere og de læses af færre.

Hvis vi overlader fortællingen om AI til erhvervslivet, reducerer vi teknologien til et spørgsmål om vækst og bundlinje. Men AI er meget mere end det.

Ud af de undersøgte 30.000 artikler var 64 procent positiv omtale (vækst, innovation, effektivisering), og lidt mere end 25 procent havde negativ toning (deepfakes, kriminalitet, etik, regulering). De kritiske historier læses og deles markant mindre.

 og nichemedierne, der i høj grad maler et billede af AI som fremtiden.

It- og erhvervsmedierne leverer den mest positive dækning, mens de landsdækkende og regionale dagblade i højere grad tager de kritiske vinkler. Det betyder i praksis, at erhvervslivets stemme præger dagsordenen for beslutningstagere, mens den brede befolkning møder et mere skeptisk billede – men uden samme tyngde af stemmer og substans.

Der er også nogle bemærkelsesværdige fravær. Ét er grøn omstilling. Man kunne forvente, at AI ville blive koblet til energi, klima og bæredygtighed – ikke mindst fordi teknologien spiller en stadigt større rolle i at optimere energiforbrug, udvikle nye materialer og accelerere klimaforskning, men også i høj grad i forhold til problematisk strøm- og vandforbrug til datacentre og CO2-udledning. Men analysen viser, at forbindelsen mellem AI og grøn omstilling stort set er fraværende i mediedækningen. Det er en tavshed, der afslører noget om, hvem der prioriterer dagsordenen.

Mere end en vækstdagsorden

Samfundsmæssigt efterlader det os med et paradoks. Aldrig har vi talt så meget om AI – og alligevel er samtalen smal. Den er ejet af nogle få stemmer, der har alt at vinde på at male et billede af teknologien som udelukkende et fremskridt. De kritiske perspektiver eksisterer, men de trænger sjældent igennem.

Det rejser et større spørgsmål: Hvem tør tage ejerskab over den anden halvdel af fortællingen? Hvor er fagbevægelsen, når AI forandrer job, roller og vilkår? Hvor er kulturlivet, når kreativiteten automatiseres, ophavsretten udfordres, og algoritmer skriver musik, bøger og billeder? Hvor er civilsamfundet, når vores demokratiske samtale bliver fordrejet af deepfakes og syntetiske medier?

Hvis vi overlader fortællingen om AI til erhvervslivet, reducerer vi teknologien til et spørgsmål om vækst og bundlinje. Men AI er meget mere end det. Det er en ny samfundskraft, der ændrer spillereglerne for magt, viden og medborgerskab. Den kommer til at præge alt, fra hvordan vi arbejder, til hvordan vi stemmer – og hvordan vi i det hele taget forstår os selv som borgere i et demokratisk samfund.

Derfor er næste skridt ikke bare at skrive flere artikler om AI. Det er at bryde monopolet på narrativet – og åbne for en langt bredere, mere mangfoldig samtale om både potentialer og bekymringer. En samtale, hvor forskere, fagforeninger, kunstnere, lærere, studerende og helt almindelige borgere får stemme. For hvis vi ikke tager ejerskab nu, risikerer vi, at fortællingen om AI bliver fortalt på én eneste måde: Som en vækstdagsorden.

AI handler ikke kun om, hvad vi kan. Det handler om, hvem vi vil være. Også hvis man som jeg har et positivt grundsyn på AI, og hvad den teknologiske udvikling kan berige os med.