Hvad vil du bruge din AI-givne tid på?

Unilever gjorde tidligere i år status over et år med global brug af AI-redskaber i rekrutteringsindsatsen og kunne konkludere, at man havde sparet 70.000 timer på at løse de samme rekrutteringsopgaver, samtidig med at man havde kunnet give ansøgere bedre og mere personlig feedback på deres ansøgninger ved at automatisere en stor del af rekrutteringsarbejdet.

Det foregår eksempelvis med automatiseret gennemlæsning og sortering af indkomne ansøgninger. Der er altså i praksis både en besparelse i den forbrugte tid og et løft af den leverede kvalitet.

Et studie offentliggjort i Science viste som et af de første sidste år, at højtuddannede kunne spare markant i tidsforbruget på opgaver ved at bruge AI-redskaber i opgaveløsninger. 40 procent sparede man i gennemsnit på sit tidsforbrug ved systematisk brug af AI – og hvad var yderligere markant; den oplevede kvalitet af opgavens output var løftet med 18 procent i gennemsnit.

AI-redskaber som for eksempel store sprogmodeller a la ChatGPT giver altså ikke alene en masse tid. De løfter også kvaliteten af vores arbejde. Det er i virkeligheden en forbedring, der giver mulighed for et helt nyt paradigme i menneskers tilgang til arbejdslivet.

At vi har fået nye redskaber, der sparer tid og løfter kvaliteten på samme tid, ændrer fundamentalt ved udviklingsopgaven og det centrale ledelsesspørgsmål: Hvor vi før har været optaget af, hvad der kan lade sig gøre – for at vi kan udvikle os som organisationer og virksomheder og holde os og vores medarbejdere relevant – skal vi nu til at spørge om, hvad vi skal bruge den tid til, som de nye arbejdsredskaber giver os.

Innovationsdage behøver ikke længere være traurige brainstorms efter gode idéer, som ingen har tid til at gøre noget ved, og som derfor stresser mere, end de letter. De kan være filosofiske og indsigtsdrevne ’deep dives’ for at finde frem til mere meningsgivende og berigende arbejdsliv – for medarbejdere, målgrupper og medmennesker. 

"Kan vi højne kvaliteten af vores arbejde – og vores arbejdslivskvalitet ved brug af AI? Hvad ønsker vi at bruge den nye tidsgevinst til?" 

Vi er på kanten af et sygt arbejdsliv

Stiller vi ikke bevidst og struktureret spørgsmålet til os selv om, hvad vi vil bruge tidsgevinsterne til, udfyldes tiden helt automatisk af ‘mere af det samme’, og vi vænner os blot til en ny tid med lige så travlt som før, blot med flere og andre opgaver og måske mindre rutinearbejde eller andre rutiner.

Det kunne man kalde en effektiviseringsgevinst. Den slags gevinster har vi høstet løbende med diverse digitale redskaber, men det har egentlig ikke gavnet vores fundamentale arbejdsgevinster nævneværdigt. Ifølge Det Nationale Center for Arbejdsmiljø (2024) kostede stress sidste år arbejdspladserne 16,8 milliarder kroner og samfundet 27 milliarder. En ny rekord.

Samtidig lød det politiske budskab i Danmark, at vi “skal arbejde mere”. Ifølge seneste udgave af Gallups årlige globale ’State of the Global Workplace’-måling har engagementet på arbejdspladserne det ufatteligt skidt. 77 procent følte sig ved seneste måling enten “uengageret” (62 procent) eller “aktivt uengageret” (15 procent) i sit eget arbejde. Det vil altså sige, at kun hver femte føler sig engageret i sit daglige arbejde! En uhyggelig status, der koster verdenssamfundet meget dyrt. Mere af det samme i arbejdslivet gør os syge og miserable. Der skal noget helt andet til.

Mere arbejdslivskvalitet via AI

De nye AI-redskaber har potentiale til at vende bøtten på hovedet. En 2024-undersøgelse hos Microsoft blandt brugerne af AI-redskabet GitHub Copilot viste, at op mod tre fjerdedele af de adspurgte følte sig mere tilfredse med deres arbejde, mindre frustrerede og bedre i stand til at fokusere på meningsfulde opgaver, når de fik hjælp fra den kunstige intelligens.

Selv hvis man tager den konklusion med et gran salt, nu hvor Microsoft undersøger sit eget produkt, viser det en klar retning: Vi har muligheden for markant at forbedre arbejdslivskvaliteten med de nye AI-redskaber.

Men det kommer ikke af sig selv. Igen, hvis ikke vi aktivt vælger at anvende den indkasserede gevinst i tid og kvalitet intelligent, så bliver gevinsten smidt ind i produktivitetskassen og omsat på lige fod med andre produktivitetsgevinster i en uendelig effektiviseringsgrådighed.

I stedet skal ledere stille sig spørgsmålene: Kan vi højne kvaliteten af vores arbejde – og vores arbejdslivskvalitet ved brug af AI? Hvad ønsker vi at bruge den nye tidsgevinst til? Og kan vi differentiere os på vores tidsrige arbejdsmiljø og gøre os mere attraktive for de allerdygtigste, så vi måske starter en positiv spiral, hvor de dygtige tiltrækker andre dygtige?

Med AI ombord til at tage sig af de mere maskinelle opgaver kan vi måske ligefrem blive bedre til at være mennesker – i stedet for halvdårlige kopier af maskiner med kropsskader ved repetitivt arbejde og manglende engagement på grund af dødssyge rutineopgaver. Og hvis vi bliver bedre mennesker, hvad skal vi så bruge det til?

For ledere er de nye AI-redskaber de mest forandrende vilkår, vi kommer til at opleve i vores generation. Det er allerede nu tydeligt. Men bliver vi ikke også bevidste om, hvordan vi fundamentalt som ledere har en unik mulighed for at granske udgangspunktet for arbejdslivet i det hele taget, forspilder vi en kæmpe chance for at skubbe et nyt og menneskecentrisk paradigme for arbejdslivet i gang. Det kunne ellers være en tiltrængt erstatning for industrialderens udtjente effektiviserings- og ekstraheringsmaskine, som vi mennesker i virkeligheden ikke trives med, og som driver rovdrift på vores ressourcer og engagement.

Så, kære leder, hvad vil du bruge din – nye – tid til?