Bestyrelser kan blive nøgleredskabet til at frisætte velfærden
En bestyrelse bliver ikke bare bestyrelse af at blive kaldt bestyrelse. Den har en vigtig opgave knyttet til ledelsen af en organisation, og det kræver, at den gives det nødvendige rum at handle i. Begynder vi i frisættelsens tegn at etablere bestyrelser uden dette rum, ender de som tandløse pseudobestyrelser.
Velfærden skal sættes fri, lyder det igen og igen fra den politiske top. Væk med rigide regler og bureaukrati. Mere selvbestemmelse til Velfærdsdanmarks institutioner og medarbejdere. Men spørgsmålet om, hvordan frisættelsen konkret kan ske, står stadig ubesvaret hen. Her vil jeg argumentere for, at bestyrelser kan være det helt centrale redskab.
Frisættelsens mål er selvfølgelig ikke bestyrelser i sig selv, men bestyrelser kan – hvis de gives de rigtige rammer – være et afgørende redskab i bestræbelserne på at nå målet bag frisættelsen.
Når den måske selvindlysende pointe alligevel er central, så skyldes det, at vi alt for ofte kommer til at tale om bestyrelser uden samtidig at holde os målet for øje. Det er det, der sker, for eksempel når ældreministeren i Berlingske den 22. november fremhæver behovet for etableringen af bestyrelser som en del af ”frisættelsen” af de kommunale plejehjem uden samtidig at skabe en klar kobling mellem de nye bestyrelser og de mål, ministeren ønsker at fremme gennem frisættelsen. På den måde kommer midlet – bestyrelsen – til at fremstå som et selvstændigt mål.
Jon Thorlacius Krog er uddannet cand.jur. og har de seneste to årtier arbejdet med velfærdsområdet, først som vicedirektør i Den Sociale Udviklingsfond og de seneste ti år som direktør i brancheforeningen Selveje Danmark. Han har netop udgivet bogen ‘Bestyrelsesarbejde i foreninger og selvejende organisationer – en grundbog’ på Forlaget Civil.
