I den fynske entreprenørvirksomhed Skjøde har direktionen i de seneste år haft en tæt dialog med bestyrelsen om ESG. Det har haft stor betydning for de strategiske valg, virksomheden har truffet.

Skjøde er på grund af sin størrelse ellers ikke en af de virksomheder, der i år møder krav om ESG-rapportering. Kravene i rapporteringsdirektivet fra EU, ’CSRD’ (direktivet om bæredygtighedsrapportering), som trådte i kraft 1. januar i år, gælder indtil videre kun børsnoterede selskaber med mere end 500 ansatte. 

Man skal finde sit eget ståsted som virksomhed i ESG-dagsordenen, og det kan være megakomplekst. Men der har vi valgt at gøre det ret struktureret i samarbejde med vores bestyrelse.

Allan Arno
Teknisk direktør, Skjøde

Den fynske entreprenør kan dog tids nok blive mødt med ESG-krav. I regnskabsåret 2025 opstiller direktivet nye og mere omfattende krav, og her bliver størrelsen af omsætningen og balancesummen udslagsgivende. Derfor har Skjøde allerede påbegyndt rapporteringsøvelsen i et samarbejde med bestyrelsen.

”Det bliver hurtigt ret tydeligt, at hvis de store virksomheder skal til at rapportere, så skal dem i værdikæden, der leverer til de store, jo også til at i gang. Vi skal jo kunne levere tallene,” siger teknisk direktør i Skjøde Allan Arno og tilføjer:

”Man skal ligesom også finde sit eget ståsted som virksomhed i ESG-dagsordenen og den grønne omstilling, og det kan jo være megakomplekst. Men der har vi valgt at gøre det ret struktureret og bygge en målsætning i samarbejde med vores bestyrelse. Vi har blandt andet brugt første rapportering til at sætte os et skarpt mål for, hvad vi skal nå i de kommende år. Et af dem er maks. fem kilo CO2 per kvadratmeter byggeri, og det er ikke 'bare lige'. Det vil kræve meget af os,” siger Allan Arno. 

Med en omsætning på over en halv milliard kroner er det ikke overraskende, at Skjøde samarbejder med bestyrelsen om ESG. I den årlige undersøgelse blandt knap 1.400 danske bestyrelser, lavet af bestyrelsesrådgivningsvirksomheden BoardPartners i samarbejde med DI, er det langt størstedelen af bestyrelserne for virksomheder med en omsætning på over 250 millioner kroner, der svarer at de har fokus på ESG.

Hele 84 procent af bestyrelserne har den grønne omstilling (E) på dagsordenen, mens 73 procent arbejder med social ansvarlighed (S) og 69 procent med governance (G). Og det er en positiv og længe ventet udvikling, vurderer Marlene Haugaard, som er formand for BoardPartners

”Så sent som i sidste års undersøgelse kunne vi konstatere, at ESG stadig ikke var på dagsordenen i mange bestyrelser, selv blandt de større virksomheder. Så det er positivt, at det rykker nu,” siger Marlene Haugaard, der dog er overrasket over, hvor langsomt det går i de lidt mindre virksomheder.

På baggrund af resultaterne af BoardPartners bestyrelsesrapport sidste år definerede BoardPartners ’Syv gode bestyrelsesvaner’, som en bestyrelse helst skal have for at opleves som værdiskabende af virksomhedens topledelse. De syv vaner gælder stadig, vurderer Marlene Haugaard, og en af dem er, at man som bestyrelse fast har ’risiko’ på agendaen.

Set i lyset af dét finder hun det mærkværdigt, at mange bestyrelser ikke har ESG som en del af dagsordenen – også selvom virksomheden ikke er forpligtet til at rapportere. For ligesom Allan Arno vurderer hun, at man løber en stor risiko ved at vige uden om ESG, i hvert fald hvis man som virksomhed vil vedblive at være relevant.

”Kravene til virksomhedernes tredobbelte bundlinje bevæger sig kun i én retning, og med CSRD for de største virksomheder er rapporteringskravene nu fuldt på linje med den finansielle rapportering. Så kravene kommer udefra lige nu i form af lovgivning, men de begynder jo også at komme mere indefra fra medarbejderne og fra stakeholders som kunder og samarbejdspartnere. Så der er ingen grund til ikke at have ESG på dagsordenen, og jeg kan kun opfordre til det,” siger Marlene Haugaard. 

Motivationen kommer stadig mest udefra

I undersøgelsen blandt de mange danske bestyrelser er det tydeligt, at det især er den ydre motivation, der driver virksomhedernes initiativer med ESG. Blandt de virksomheder, der er blevet mødt af lovkrav, var det i 2023 hele 96 procent, der havde igangsat konkrete initiativer inden for E, S eller G, mens det blandt de virksomheder, der ikke er blevet mødt af krav, kun var 46 procent. 

Der er ingen grund til ikke at have ESG på dagsordenen, og jeg kan kun opfordre til det.

Marlene Haugaard
Formand for Boardpartners

Når det så er sagt, så er det et markant ryk i initiativlyst i forhold til 2022, hvor det kun var 19 procent af virksomheder, der ikke var blevet mødt af ydre krav, som havde sat gang i ESG-initiativer.

Noget tyder altså på, at et hastigt stigende antal virksomheder faktisk gerne vil i gang med ESG-initiativer, Og det er netop her, en bestyrelse med indsigt i ESG er vigtig for en virksomhed, oplever Allan Arno fra Skjøde.

”Vi er en virksomhed af en vis størrelse, så det er jo ikke, fordi vi ikke selv kan sætte initiativer i søen. Men det har været nyttigt for os, at vi har en bestyrelse med erfaring fra andre virksomheder, der for eksempel kan give os et indblik i, hvordan man griber det an andre steder. Og som ved, at det måske kræver et særligt it-system, hvis man skal rapportere på nogle specifikke data. Og som ikke mindst har et overblik over, hvad der rører sig,” forklarer Allan Arno.

For ham er det ikke afgørende, at bestyrelsen selv har kompetencer inden for ESG, men mere, at den forstår, hvordan dagsordenen har relevans for forretningen, og kan bidrage til at få den rigtige viden og de rigtige initiativer ind i forretningen.

”Hvis vi havde været en smule mindre og ikke haft en bestyrelse, så tror jeg virkelig, at vi havde været rådvilde i det her. Altså, hvis vi ikke havde haft nogen at spille op imod. Jeg kan jo høre blandt de mindre kollegaer i branchen, som ikke har bestyrelser, at de ikke er gået i gang endnu.”

ESG-arbejdet er en professionalisering

Pia Torreck er partner i Ingvardsen Partners, der arbejder med ’executive search’ – altså rekrutterer topledere og bestyrelsesmedlemmer til virksomheder. Torreck har en lang karriere inden for ledelsesudvikling og -rekruttering bag sig, og også hun har ESG med på listen over parametre, som er en del af at arbejde som professionel bestyrelse i 2024.  

Hun ser arbejdet med ESG som en professionalisering og optimering af enhver type af virksomhed på linje med, når man indfører andre optimeringsprocesser som for eksempel Lean. 

Når du på hotellet bliver bedt om at bruge håndklædet flere gange i stedet for at smide det på gulvet til vask ’for at skåne miljøet’, så er det på den ene side miljøvenligt, men hotellet sparer da også mange penge på det.

Pia Torreck
Partner i Ingvardsen Partners

”ESG er jo ikke bare et spørgsmål om compliance og krav udefra. Når du på hotellet bliver bedt om at bruge håndklædet flere gange i stedet for at smide det på gulvet til vask ’for at skåne miljøet’, så er det på den ene side miljøvenligt, men hotellet sparer da også mange penge på det. På den måde, når du går ind og kigger på dine processer med ESG-øjne, så er der jo også en kæmpe mulighed for at optimere og professionalisere på alt, fra om du har de rigtige underleverandører, til om du har de rigtige priser, processer og så videre. Så det at arbejde med ESG taler ind i at arbejde mere professionelt med en virksomhed og dermed også ind i professionelt bestyrelsesarbejde,” siger Pia Torreck. 

Umiddelbart ser hun kun to væsentlige argumenter for ikke at arbejde med ESG i virksomheder og bestyrelser: 

”Hvis du er i et marked, hvor det eneste, dine kunder er interesserede i, er pris, og de er ligeglade med, hvordan du producerer og opererer din forretning, så kan det godt være, at du kan holde den kørende lidt endnu. Det viser jo erfaringen med virksomheder, der storsælger en masse billigt tøj i blandt andet Danmark – selvom de samtidig kritiseres for at bruge farlige kemikalier i produktionen og ikke kan dokumentere virksomhedens arbejdsforhold,” siger Pia Torreck.

Det andet argument for ikke at beskæftige sig med ESG kan være, at virksomheden ikke har brug for ekstern kapital fra investorer eller banker. Efterhånden bliver det sværere og sværere at få finansiering, hvis du ikke kan vise, at du arbejder med ESG. Men hvis virksomheden eksempelvis er familieejet, og finansieringen kommer derfra, så er det måske ikke nødvendigt, forklarer Pia Torreck, men tilføjer:

”At du så vælger at være en virksomhed, der ikke agerer ordentligt, kan koste dig dygtige medarbejdere på længere sigt. Så uanset hvad er der jo en risiko ved det, som man må vurdere, om man vil løbe.”