Fri os fra en regering lidt endnu

Danmark uden en regering fungerer fint indtil videre. Det viser, at samfundet er stærkere end vores ledere.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

23. maj 2026 kl. 07.15

Andreas Baumann

Chefredaktør, Mandag Morgen

Ikke siden Anden Verdenskrig har Danmark kørt så længe uden en regering.

Utålmodigheden begynder at melde sig. Politikere vil ikke svare på spørgsmål. Ministerier må ikke tage nye initiativer. Og en række bevillinger står til at udløbe og kan sætte statsstøttede organisationer under pres.

Selvfølgelig skal Danmark have en ny regering. Men inden vi får den, kan vi måske lære lidt om vores samfunds robusthed og om behovet for politisk styring.

De seneste ugers mediedækning af regeringsforhandlingerne har været nærmest komiske at bevidne. Trippende journalister står i timevis foran konferencesale og forhandlingslokaler for at høre nyt, mens kommentatorerne analyserer ansigtsudtryk, kropssprog og vejer hvert eneste ord fra alle, der åbner munden på vej til og fra en forhandling.

Som om samfundet står i tomgang, indtil en ny regering er dannet og endnu et politisk kompromis er printet ud i Finansministeriet.

Men virkeligheden er næsten omvendt. Samfundets egentlige liv udspiller sig andre steder end på Slotsholmen. Det bæres af institutioner, virksomheder, foreninger og mennesker, der løser konkrete opgaver uden dagligt at afvente instruktioner fra politikere eller bureaukrater.

Det er måske den mest oversete historie i dansk politik lige nu. At fraværet af en regering næsten ikke kan mærkes

Imens vi venter på en ny regering, åbner vuggestuerne og børnehaverne tidligt hver morgen. Operationerne gennemføres på hospitalerne. Domstolene fungerer. Lastbiler krydser landegrænser med varer. Ældre får leveret mad. Frivillige træner ungdomsholdene i de lokale idrætsforeninger. Mennesker går på arbejde, passer deres familier og holder samfundet i gang.

Danmark fungerer.

Det er måske den mest oversete historie i dansk politik lige nu. At fraværet af en regering næsten ikke kan mærkes. At vores politiske ledere måske ikke er centrum af universet, sådan som man ellers kan få indtrykket af i mediedækningen.

Læs også

Nyt lederskab

Lederrollen er i krise. Og det er på tide

Ofte ligner dansk politik et lukket kredsløb, hvor medier og politikere holder hinanden beskæftiget i en permanent produktion af dramatik. Man kunne næsten få det indtryk, at nationens skæbne afhænger af næste pressemøde på Christiansborg og opbakningen til et nyt lovforslag.

Men det er ikke virkeligheden i et velfærdssamfund som det danske. Vi har stærke institutioner og et usædvanligt robust civilsamfund. Den sociale tillid er høj. Ansvarsfølelsen er dyb. Folk gør det, de skal, uden konstant politisk styring ovenfra. Det er en styrke, som generationer før os har bygget op – og som i virkeligheden betyder langt mere for samfundets stabilitet end de fleste lovforslag hver for sig.

Læs også

Kommentar

Fogh vil have Mette Frederiksens udenrigspolitik uden den sociale ballast

Det betyder ikke, at politik er ligegyldig. Tværtimod. Politik er afgørende, når retningen skal sættes, når værdier skal forsvares, og når samfundet står over for reelle valg om fremtiden. Og i rigtige kriser.

Men netop derfor bliver kontrasten så tydelig i disse uger. Mens medierne stirrer hypnotiseret på lukkede døre til de politiske forhandlingsrum, fortsætter det egentlige Danmark med at fungere ganske udmærket uden konstant politisk iscenesættelse.

Måske kan både politikere, presse og borgere lære noget af ventetiden? At politisk styring skal fokusere på de store rorudsving og reformer. Ikke udskrivning af fødevarechecks og ligegyldig detailregulering.

I så fald venter vi gerne lidt endnu på en regering.

Nyt fra Ledelse

Kommentar