Kommunaldirektørernes nye førstekvinde lader politikerne om at stå på ølkassen
Den erfarne embedskvinde Lone Lyrskov Jespersen forfremmes fra næstformand til formand for Komdir - Kommunaldirektørforeningen.
Søren Elkrog Friis
Velfærdspolitisk journalistHvem?
Lone Lyrskov
Hvilket job?
Formand for Komdir - Kommunaldirektørforeningen i Danmark
Hvorfra?
Næstformand i Komdir - Kommunaldirektørforeningen i Danmark
55-årige Lone Lyrskov er kommunaldirektør i Silkeborg Kommune og har hidtil været næstformand i Komdir, som foreningen retteligt hedder.
Før skiftet til Silkeborg i 2015 har hun været kommunaldirektør i Herning og Glostrup og før da økonomidirektør i Give Kommune.