Lyt, føl, smag, mærk: Sanser er en overset superkraft, når du vil skabe forandring

Hvordan dufter forandring? Hvordan smager ledelse? Hvordan lyder din arbejdsplads? Det er ikke de typiske spørgsmål, vi stiller, når vi starter eller er i forandringsprocesser. For vi er trænet og uddannet i, at vores handlinger skal legitimeres i KPI’er, målsætninger eller andre evalueringsklare data, der kan vise os, om den igangsatte forandring faktisk er svaret på den udfordring, vi ville løse. Det er en skam.

Vores sanser og sanselighed er en overset drivkraft for forandring i langt de fleste organisationer. Det er vores sanser, der afgør, hvordan vi oplever og forstår forandringer. Så vi kan jo spørge os selv som ledere og forandringsaktører, om vi overhovedet har mulighed for at ignorere dem?

Det kan vi ikke. Vores sanser er grundlæggende i vores krop og nervesystem. Sanserne og vores sanseperception er stærke kræfter, fordi de er en refleksion af de indtryk og input, vi får som mennesker.

Når du tænker tilbage på dine mest vellykkede forandringsprocesser, er det med garanti ikke den superfede PowerPoint-præsentation, du mindes. Du husker det, der satte et mærkbart minde i dig.

Techgiganterne har for længst knækket koden til at bringe sanser i spil til fordel for forretningen. De udvikler sociale medier og spil, hvor notifikationer og lyde stimulerer vores mest basale adfærdsreflekser, så vi poster, scroller og spiller mere og mere. Producenterne af ultraforarbejdede fødevarer gør det samme. De spiller på vores sanser i fedt- og smagssammensætninger, der efterligner modermælken. Efterspørgslen styres og fremmes altså via lyde, smage, dufte og andre sansestimuli, som vi reagerer på – og ikke blot af det faktiske produkt. 

Den type sansemanipulation er selvsagt ikke særlig positiv. Men vi kan lære af den i vores ledelse af forandringsprocesser. I organisations- og forandringsledelse forfalder vi typisk til det rationelle domæne. Vi taler om ’den brændende platform’ eller ’nødvendighedens politik’. Ikke ligefrem ordvalg, der sætter sig i kroppen som positive forandringer. Vi holder workshops i møderum med generiske PowerPoints, whiteboards og mindmaps. Vildskaben begrænser sig til en walk and talk.

Vi overser et af de mest effektive potentialer i vores ledelse og organisationsudvikling. Hvorfor ikke udnytte vores viden om sanserne til at lave forandringsprocesser, der skaber begejstring og følgeskab gennem sanselighed og positive emotioner?

Tre greb til at skabe mærkbar forandring

Når du tænker tilbage på dine mest vellykkede forandringsprocesser, er det med garanti ikke den superfede PowerPoint-præsentation, du mindes. Du husker det, der satte et mærkbart minde i dig. Det var sangen, poesien, fortællingen, det måltid, I skabte sammen, eller den tur i skoven, hvor I fortalte om jeres personlige perspektiver.

Vi har alle prøvet det, og alligevel er det så svært at få til at fungere i dagligdagen. Men det behøver det ikke at være. Ved hjælp af få greb kan du blive mere bevidst om at tænke sanseligheden ind i processerne og faciliteringen – og skabe mærkbar forandring.

1) Skab rummet

At skabe rummet er en overset disciplin. Vi tilpasser os efter de fysiske rammer, som vi nu engang er en del af. Flyt rundt på møblerne, læg en dug på, eller sæt blomster på bordet. Du er vært for mødet, og du har muligheden og ansvaret for at få skabt et sanseligt rum, så deltagerne oplever, at de er ventet og velkomne.

Lad os tage udgangspunkt i et helt almindeligt, fysisk rum; mødelokalet:

• Overvej ankomsten til mødet. Kommer deltagerne susende fra andre møder? Måske har de ikke rystet det forrige af sig? Det stiller højere krav til behovet for at sætte stemningen for, hvad der skal foregå i den tid, I har sammen. Du kan for eksempel lade deltagerne ’lande’ i lokalet med en kort stillepause eller meditation.
• Medmindre I kommer fra en tre timer lang skovtur, så gør kaffe og kage intet godt for et møde. At spise og drikke er en af de mest sanselige oplevelser, hvor de fem biologiske sanser bringes i spil på én gang. Så vælg sund, farverig frugt eller grøntsager fra årstiden.
• Lokalets indretning skal egne sig til det, der skal foregå. Seating kan ikke underdrives. Indret for eksempel rummet i zoner for nærhed og komfort. At sidde tæt sammen skaber oplevelsen af at være fælles om en forandring.