Tiden er inde til at nedsætte ’Lederskabets trepart’

2025 vil historisk blive husket som året, hvor en verdensorden brød sammen – hvor den perfekte storm af kriser, konflikter og trusler accelererede til det højeste niveau siden Anden Verdenskrig.

Tilløbet blev taget i februar 2022 med Ruslands invasion af Ukraine, men valget af Donald Trump til præsident har udfordret og i stigende omfang afmonteret det regelsæt og de normer, den vestlige verden har opbygget sin eksistens, selvforståelse og sikkerhed på.

Hvordan det ender, og hvilken verdensorden vi ser tilbage på ved udgangen af 2025, kan ikke forudses. Se bare omfanget og hastigheden af de ekstreme, uforudsigelige og ofte også uforståelige hændelser alene de seneste par måneder.

Situationen efterlader alle ledere i samfundet i en kronisk alarmtilstand. Hvordan skal man som politiker, leder i erhvervslivet eller civilsamfundet navigere i en verden under så konstante og store forandringer, som vi ser i 2025?

Svaret blæser i den perfekte storm.

Men der findes næppe noget vigtigere tidspunkt end netop nu at forholde sig til, hvilken form for lederskab der skal mobiliseres og udvikles for at føre samfundet sikkert videre mod fremtiden.

Danmarks førende institution for lederuddannelse, CBS, har ønsket at identificere nogle af svarene. Derfor gennemførte universitetet 20. marts et seminar for udvalgte ledere og eksperter under temaet ’Udøvelse af lederskab under ekstreme vilkår’.

Hvor ekstreme disse vilkår er, og hvor store krav der i dag stilles til lederskab, fremgår af den rapport, der blev udgivet som optakt til seminaret: ’Risk Report 360’. Rapporten er udarbejdet af forskernetværket Navigating 360 i samarbejde med CBS samt ni fremtrædende forskere med undertegnede som redaktør. 

Den onde cirkel

Konklusionen er skræmmende: Et tæt og selvforstærkende samspil mellem fire fundamentale risici – ’The Circle of Wicked Risks’ – ændrer de fundamentale betingelser for udøvelse af lederskab i samfundet.

De fire risici drejer sig om:

1. de accelererende klimaforandringer
2. de eskalerende geopolitiske konflikter
3. en ukontrolleret AI-revolution
4. et informationskollaps.

Sidstnævnte handler blandt andet om, hvordan udbredelsen af dis- og misinformation, tech-giganternes monopolisering af nyhedsstrømmen, udbredelsen af konspirationsteorier m.m. kan føre til et fremadskridende nedbrud i det informationssamfund, demokratiet bygger på.

Ingen af risiciene kan løses hver for sig, men skal håndteres i en sammenhæng, ellers accelererer cirklerne hurtigere.

Det sker for eksempel med indsatsen mod klimakrisen. Den er stærkt nedprioriteret til fordel for de geopolitiske konflikter med det resultat, at klimaforandringerne nu risikerer at passere en række kritiske tipping-points med uoverskuelige konsekvenser – og forværrer dermed også de øvrige risici. Det er dette, der gør cirklen ’ond’.

Men netop den tætte sammenhæng mellem de store risici og behovet for at afkode, hvordan de muterer og forstærker hinanden, stiller nye og langt større krav til lederskab – især fordi fundamentale ledelsessvigt, ifølge rapporten, er en væsentlig årsag til de aktuelle kriser.

Lederskabets store svigt

For netop ti år siden forenedes verdenssamfundet omkring opfyldelsen af to skelsættende mål: At de globale temperaturstigninger skulle holdes under 1,5 grader, og at de 17 verdensmål skulle sikre en stabil og på alle planer bæredygtig verdensorden inden 2030.

I dag har temperaturstigningen nået 1,7 grader med støt kurs mod 3 grader, og kun 17 procent af verdensmålene er indfriet.

Lederskabet svigtede – ikke alene politisk, men bredt i samfundet, fastslår vi i rapporten.

I stedet for klimaforbedringer og en bæredygtig verden befinder vi os i dag i den værste krise siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Hvad gik galt?

Svarene er svære og komplekse, men udover at vi har prioriteret kortsigtede behov og snævre interesser, har vi overhørt eller ikke reageret på eksperternes og forskernes gentagne og stadigt alvorligere advarsler. 

Hvem skal initiere og facilitere treparten? Hvilke opgaver skal prioriteres? I hvilket omfang skal treparten være permanent eller blot udnyttes til løsningen af udvalgte problemstillinger?

Det gælder såvel klimakrisen som den geopolitiske konflikt, der har ulmet gennem mere end et årti – herunder også signalerne fra Donald Trumps første præsidentperiode.

Ingen af de aktuelle kriser burde komme bag på os, men opleves alligevel som chokbølger, der måske atter tvinger os til kortsigtede handlinger og beslutninger. Nu betaler vi prisen for det historiske ledelsesvigt, og samtidig stilles vi over for krav om hurtig og massiv nytænkning.

Regionalisering og gensidig afhængighed

Vi har stadig muligheden for at ændre på kursen. I ’Risk Report 360’ præsenterer vi forslag, der kort sagt handler om at udvikle en ny type lederskab, der kan favne kompleksiteten i de aktuelle risici, ud fra erkendelsen af at ingen af de nuværende (og især kommende) risici kan løses af nogen enkelt instans. 

Det kræver derimod etableringen af brede ledelsesmæssige fællesskaber, der går på tværs af den klassiske siloopdeling i offentlig, privat og akademia. Dette behov for at etablere nye og brede fællesskaber for ledere i samfundet aktualiseres af to forhold, der kan forudses at tegne billedet af den nye ledelsesmæssige virkelighed:

1. En regionalisering: Opbruddet i de globale magtstrukturer vil føre til en ny regionalisering, der lukker sig mere om sig selv, bliver mere protektionistisk og prioriterer egne behov. Der udvikles med andre ord et skæbnefællesskab. Det er for eksempel tilfældet i Europa og kan eventuelt også ske inden for Norden.
2. En gensidig afhængighed: I takt med et øget regionalt fokus øges også behovet for tættere samspil mellem stat og erhvervsliv, flere offentlige-private partnerskaber og en gradvis udviskning af sektorgrænserne. Det bliver også en naturlig konsekvens af en sikkerhedspolitisk dagsorden, hvor stat og virksomheder væves ind i en stigende gensidig afhængighed.

Lederskabets fællesskab

Rapporten vurderer, hvordan den fælles udfordring af lederskabet kunne løftes i Danmark. Konklusionen er etableringen af ’lederskabets trepartsaftale’ efter model fra Den Grønne Trepart. Her har det vist sig nødvendigt at etablere et fælles forum mellem blandt andet staten, landmænd, lokale myndigheder med flere for at løse en meget kompleks omstilling af et helt erhverv.

Men nu drejer det sig om at transformere et helt samfund.

Lederskabets trepart omfatter både politik, erhverv og akademia. De er gensidigt afhængige af hinanden, når store samfundsproblemer skal løses, og må nødvendigvis indgå i et tæt partnerskab. En kort uddybning af rollerne:

• Politik: Skal sætte rammerne omkring de samfundsmæssige behov og sikre de bedst mulige udviklings- og vækstbetingelser ud fra demokratiske og værdibaserede  spilleregler.
• Erhverv: Skal gennemføre de praktiske løsninger i respekt for samfundsmæssige og sociale hensyn.
• Akademia: Skal sikre, at løsningerne kan trække på et optimalt vidensbaseret grundlag, samt levere de uddannelser, der direkte modsvarer konkrete behov.

I rapporten beskrives treparten som “shared social leadership”, fordi det netop handler om et kollektivt lederskab funderet på et socialt afbalanceret grundlag. Se figur 2.

Hvor abstrakt og teoretisk det end umiddelbart måtte lyde, bliver inkluderende lederskaber efter en lignende model ikke desto mindre en forudsætning, hvis vi som samfund skal løse udfordringer af så kompleks karakter som beskrevet i ’The Circle of Wicked Risks’.

Det rejser selvsagt en række vigtige og konkrete spørgsmål: Hvem skal initiere og facilitere treparten? Hvilke opgaver skal prioriteres? I hvilket omfang skal treparten være permanent eller blot udnyttes til løsningen af udvalgte problemstillinger?

Men svarene skal findes, og signalerne fra omverdenen er ikke til at tage fejl af: De haster.

De kriser, der netop i disse dage udspilles på den verdenspolitiske scene – med Danmark og Grønland i en fremskudt rolle – varsler vilkår, der mere end nogensinde kræver tæt ledelsesmæssigt samspil. Lykkes den udfordring, kan vi på linje med Europa forvandle en krise til et nyt robust og resilient lederskab.

Der hersker ingen tvivl om, at vi står over for den største udfordring til såvel samfundets som virksomhedernes lederskab siden 1945 – og den udfordring skal tackles i fællesskab.

2025 bør derfor også huskes som året, hvor vi Danmark lagde grunden til et nyt lederskab – og hvor de første sten blev lagt på CBS 20. marts.