En ”frisk tone” i sms’er i toppen af dansk politik og et embedsværk, som sammen med politikere arbejder under umenneskelige arbejdsbetingelser, er desværre blevet hverdag i Danmark.

Gennem både den igangværende Minkkommission og rigsretssagen mod Inger Støjberg får vi for tiden et dybt indblik i, hvordan magt i politik udfordrer den interne kommunikation og arbejdsmiljøet i politiske organisationer. Ved Folketingets afslutning sagde Sofie Carsten Nielsen (R) det mere direkte: ”Der er noget galt på Christiansborg ... til tider kan det nærmest være umenneskeligt.”

De hårde politiske miljøer kan gøre politikere pressede og syge, men hårdheden siver også direkte ned og rammer embedsmænd og ansatte i administrationen, hvor både trivsel og kvalitet i det politiske arbejde dermed svækkes. Som psykologer ser vi lignende konsekvenser ramme de politiske organisationer udenfor Christiansborg, når en uhensigtsmæssig forvaltning af magt og en stresset hverdag i interesse- faglige- og offentlige organisationer får konsekvenser for både trivsel og sagsbehandling.

Det psykiske arbejdsmiljø i politik har direkte indflydelse på kvaliteten og resultaterne af det politiske arbejde, samt på efterlevelsen af god forvaltningsskik bredere set. Nu hvor rådhusene fyldes med motiverede, nyvalgte politikere, risikerer vi, at den usunde arbejdskultur breder sig yderligere fra nationalt til lokalt og regionalt niveau. Det skal vi undgå. Og vi bliver nødt til at finde veje til at sikre et mere bæredygtigt psykisk arbejdsmiljø i politik bredt set. Det vedkommer os alle.

Vi ser i vores arbejde i politiske miljøer, at pauser, ferier og nattetimer inddrages, og at arbejdet i lange perioder intensiveres, også fordi det er dybt meningsfuldt for de involverede.

Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen
Erhvervspsykologer

Et højrisikomiljø

Menneskers fysiske og psykiske sundhed påvirkes af den kontekst, de arbejder i. Derfor har vi i Danmark vedtaget en arbejdsmiljølovgivning, der tydeliggør arbejdsgiverens ansvar for at sikre sunde betingelser for arbejdet. Man må ikke blive syg af at gå på arbejde i Danmark. Heller ikke hvis man er ansat i et ministerie og arbejder tæt på politikere.

Arbejdsmiljølovgivningen gælder dog ikke de personer, der er politisk valgte. Det til trods for, at vi fra forskning ved, at evnen til at tænke strategisk, løse problemer og udvise forståelse svækkes under længerevarende pres.

Det politiske arbejde foregår i et komplekst virvar af magt og skiftende dagsordener, og her vil politikernes evne til at skabe bæredygtige løsninger, og til at sikre ordentlige forhold for embedsmænd og ansatte, være direkte påvirket af det miljø, de færdes i. Manglende nattesøvn, personlig kritik, korte deadlines og skiftende dagsordener påvirker menneskers mentale sundhed. Politikere er mennesker som alle andre, og deres mentale tilstand påvirker derfor både kvaliteten af deres arbejde, antallet af fejl, opretholdelsen af moral samt måden hvorpå de ansatte behandles i administrationen og embedsværket.

Politiske organisationer bør altså betragtes som højrisiko-arbejdspladser. De er omgivet af forandringer, og de er i perioder ramt af lange og mange møder, stor arbejdsmængde, tidspres og stor kompleksitet. Vi ser i vores arbejde i politiske miljøer, at pauser, ferier og nattetimer inddrages, og at arbejdet i lange perioder intensiveres, også fordi det er dybt meningsfuldt for de involverede.

Men de politiske vinde kan samtidig være uklare og skifte over natten, ligesom de indlejrede magtdynamikker kan føre til, at politikere og ansatte forventes at rumme en hård tone og stærke følelsesmæssige reaktioner. Det er den barske virkelighed, når man vælger politisk arbejde til.

Vi kan ikke fjerne forekomsten af alle disse risikofaktorer i politik. Selv vold og trusler kan være et vilkår i arbejdet. Politikere og ansatte i politiske organisationer håndterer mails med trusler, demonstrationer og tilråb foran Christiansborg, udadreagerende borgere. Det er netop i lyset af alle disse risici, at vi kollektivt må stille krav til en systematisk styrkelse af det psykiske arbejdsmiljø i politik.

Magt og pres har konsekvenser

Mennesker, der bliver valgt til Folketinget, byrådet eller en anden politisk bestyrelse, har det til fælles, at de i udgangspunktet er drevet af ønsket om at gøre en forskel for andre mennesker – at gøre verden til et bedre sted. Vejen ind i politik udspringer oftest af lyse og prosociale sider i menneskets natur. Men når vi træder ind i den politiske arena, bliver magt, magtkampe, interessekonflikter og konkurrence definerende for arbejdet.

Vi ved fra psykologien og hjerneforskningen, at magt forandrer os. Magt er nødvendig for den sociale orden, men den kan aktivere mørke sider af mennesket natur. Forskning viser således, at mennesker, når de tildeles magt, optræder mere egoistisk, afbryder oftere, tager æren for andres arbejde og svækkes i evnen til empati.

Bogen ”The Power Paradox” af den amerikanske psykologiprofessor Dacher Keltner belyser denne forskning. Keltner beskriver det paradoks, det er, at det er prosocialitet og medmenneskelighed, der ofte fører til følgerskab og magttildeling, men at magtens beruselse øger risikoen for kynisme og magtfuldkommenhed.

I de politiske miljøer i Danmark ser vi, at engagerede, prosociale mennesker kan ende i et pres, hvor de holder op med at lytte og samtale, holder op med at tage ansvar for egne fejl og taler hårdt til og om andre. Vi ser da også topchefer forklare, at den hårde tone er noget, man må leve med, når de politiske vinde blæser, og de store beslutninger træffes. Når det bliver rigtig grimt, møder vi magtmisbrug, ufine strategier, nedværdigende handlinger og mangel på moral i det politiske virke.

En mere menneskelig arena for kampen

Vi kan ikke tage magtkampen ud af politik. Men vi kan som samfund kræve, at der også tages ansvar for politikernes arbejdsmiljø, og at der arbejdes systematisk med forebyggelse i de politiske organisationer. Der skal på alle politiske niveauer skabes konstruktiv dialog om og systematik i dette arbejde, så viden om og håndtering af magtens psykiske påvirkning bliver en del af det politiske virke.

Det er vores erfaring, at politikere mangler viden om og indsigt i handlemuligheder, der kan fremme mental bæredygtighed og dermed kvaliteten i det komplekse politiske arbejde. Viden om magtens natur, om psykosocialt arbejdsmiljø og de metoder, der understøtter beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet, bør være fast pensum i politikerens håndbog for etisk varetagelse af virket. De politiske organisationer kan her – også selvom skellet mellem politik og administration skal opretholdes – gøre det til fast praksis, at både politikere og embedsmænd får indsigt i det, som beskytter den mentale sundhed i et højrisikoarbejde. I arbejdslivet er vi hinandens psykiske arbejdsmiljø, og det er netop i fællesskaber, at de sunde betingelser kan udvikles. Dette kan ingen politiker eller embedsmand gøre alene.

Nogle politiske organisationer, vi har samarbejdet med, har det som fast årlig eller kvartalsvis praksis at diskutere og handle på risikofaktorer i det politiske arbejde. Dette som led i et årshjul, som har faste intervaller. Andre organisationer arbejder systematisk med at fremme og opbygge ’psykologisk tryghed’ som forudsætning for kvalitet i et politisk arbejde. Det forebyggende arbejde kan gøres på mange måder, men det er en meta-kompetence, som handler om systematik og fælles læring. Det handler om at tage ansvar!

Politikere arbejder ofte i et hektisk og kynisk miljø, som er præget af kritik og lange nætter. Også her må kritiske funktioner – det vil sige politikerne og de mennesker, som gør arbejdet muligt – bevares og beskyttes. Derfor bør både valgte politikere og ledere indgå i systematisk og løbende onboarding, oplæring og udvikling, der også rummer viden om det psykiske arbejdsmiljø og om magthåndtering.

Hvis vi vil undgå magtfuldkommenhed og magtmisbrug, skal vi lære politikere og ledere mere om magt, end om hvordan de bruger den og får mere af den. Politikere skal vide, hvad magt gør ved dem.

Vi må derfor forvente, at de får viden om hjernen og om menneskets natur, samt indsigt i magtens påvirkning, så de lærer at håndtere den magt, der er blevet dem givet med respekt, værdighed og ydmyghed.

Vi må skabe en mere menneskelig arena for ’kampen’ i politik. En arena, der hviler på piller af etik, værdighed og medmenneskelighed. Og hvor arbejdsmiljøet tages alvorligt, fordi det betaler sig både for politikeren og for dem, der arbejder i politik, og for os alle, der i sidste ende påvirkes af de politiske beslutninger, som skal understøtte vores liv og samfund.

Vibeke Lunding-Gregersen er autoriseret erhvervspsykolog og arbejdsmiljørådgiver, forfatter og direktør i Mindwork.

Louise Dinesen er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, erhvervspsykolog og forfatter.