Sådan får du taget hul på en AI-strategi 

Brugen af AI i organisationen er i al hast kommet på dagsordenen som noget, ledere skal forholde sig til. Det sker bare ikke altid, viser en undersøgelse, der tager temperaturen på nordiske virksomheders brug af AI og på, om ledelsen forholder sig strategisk til det. Det gør langt de færreste - men det bør de gøre, lyder rådet fra en AI-ekspert og fra DI Digitals branchedirektør.​​ 

Foto: Colourbox
Stine Bjerre Herdel

AI er rykket ind i de fleste organisationer. Enten fordi ledelsen har sagt ja til at implementere AI-løsninger, eller fordi AI selv er rykket ind via medarbejderne eller via eksisterende systemer, der i disse måneder bliver opdateret med AI-funktioner.  

Uanset, om du som leder har taget stilling til, om din virksomhed skal bruge AI ​eller ej, ​så er sandsynligheden for, at den allerede gør det, meget stor.

Til gengæld er strategien for AI langt fra rykket ind i samme hast, ligesom mange ledelser end ikke har haft AI som en ledelsesprioritet. Det viser en ny rapport udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen for virksomhedsalliancen, Digitalt Dogme, om nordiske organisationers brug af AI med støtte fra blandt andre Dansk Industri og Microsoft. Kun 15 procent af de adspurgte organisationer svarer, at der er en strategi for AI i organisationen.  

Det står i kontrast til, at lidt over halvdelen af organisationerne på tværs af Norden svarer, at de på nuværende tidspunkt​​ ”bruger kunstig intelligens til mindst én funktion i virksomheden”. Her bliver der spurgt til nogle helt specifikke kategorier af AI​,​ for eksempel​ ​om virksomhederne bruger AI til funktioner som ’produktion af tekst’, ’produktion af billeder’ og ’analyse af data’. I Danmark er det 48 procent af virksomhederne, der på nuværende tidspunkt svarer ja til det – i Finland er det hele 61 procent. 

Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Så skal du have et abonnement
Få adgang til artiklen og resten af Mandag Morgen ved at benytte knappen herunder, så kontakter vores salgsafdeling dig med et uforpligtende tilbud.

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2024