Selvisk ledelse er en usynlig gift på arbejdspladsen

I mange organisationer er selvisk ledelse blevet en accepteret del af kulturen. “Sådan er det bare,” siger man. Men prisen for denne accept er høj – for medarbejderne, for organisationerne og for samfundet. Det er på tide at gøre op med forestillingen om, at magtspil og egocentrisme er nødvendige ledelseskompetencer. For at illustrere det vil jeg præsentere dig for mellemlederen Marie.

På de øverste ledelsesniveauer er det ofte et usynligt kodeks, at man skal kunne ’klare lugten i bageriet’. Men prisen for denne kultur er høj – både for den enkelte medarbejder, for organisationen og for samfundet som helhed.

Marie sidder i mødelokalet. Hun har kæmpet for sit team, taget ansvar, forsøgt at navigere i sin chefs humørskift og selviske dagsordener. Men nu kan hun ikke mere. Ordene, hun ville sige, sidder fast i halsen. Øjnene brænder, og tårerne presser sig på. Hun bryder sammen foran cheferne. Det var ikke planen. Hun ville være professionel, stærk, håndtere det hele. Men kroppen siger stop.