Tegn på underkastelse på arbejdspladsen

Dyr har udviklet mange forskellige måder at signalere underdanighed over for deres mere magtfulde artsfæller på. Lavt rangerende chimpanser hilser for eksempel på en mere dominerende chimpanse ved at lave et stakåndet grynt kendt som et ’pant-grunt’. Hanuman-langurer vender bagdelen til. Plettede hyæner af begge køn (ja, begge køn) har for vane at fremvise erektioner for at anerkende, at de befinder sig længere nede i hierarkiet. Høns opfandt selve konceptet ’hakkeorden’.
Mandag Morgen har indgået en særlig aftale med The Economist om at oversætte og viderebringe udvalgte artikler og kommentarer til vores danske læsere. Oversat af Mandag Morgen med særlig tilladelse. Den originale artikel på engelsk kan findes på www.economist.com.
Den plettede hyæne ville næppe overleve særligt længe i de fleste organisationer. Ikke desto mindre er mønstre omkring respekt og dominans lige så naturlige for mennesker som for andre dyr, og arbejdspladsen er ingen undtagelse. De fleste virksomheder har organisationsdiagrammer, der viser, hvem der rangerer over hvem. En jobtitel bruges ikke kun til at angive, hvad den ansatte laver, den bruges også til at signalere personens plads i hierarkiet. Nogle gange er hierarkier tydelige: I militæret skal man for eksempel salutere sine overordnede. Men respekt og underdanighed viser sig også på andre mindre iøjnefaldende måder.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.


