Trumps værdikamp bliver også Europas værdikamp

Mens præsident Trump skaber geopolitisk kaos med trusler om toldkrig, annektering af Grønland og masseudvisninger, udruller han samtidig en værdipolitisk revolution, der rækker langt ud over USA’s grænser – og risikerer at forplante sig til Europa og Danmark. Trump har perfektioneret strategien med at oversvømme medierne med drama. Men mens offentligheden stirrer på kaosset, foregår en omfattende normændring i kulissen. USA er i gang med et opgør med alt det, vi i Europa har kaldt fremskridt.

På overfladen ligner det et angreb på identitetspolitikken, wokeismen og det statslige bureaukrati. Men under overfladen foregår et langt dybere opgør med den gamle magtelite og respekten for forskning og fakta forstået som konstellationen af universiteterne, forskningen, de klassiske, magtkritiske medier, en progressiv kulturelite, de moderne virksomhedsledere, der har stået op for FN-verdensmål, grøn energiomstilling, diversitet og socialt ansvar og så den politiske kommentatorelite. Frem på scenen er kommet techmilliardærerne, den konservative MAGA-bevægelses frontkæmpere med skytset rettet mod den dybe stat, højreradikale podcastværter og influencere fri for journalistiske fairness-krav og hensyn til fakta.

Disse værdiskred er langt mere end amerikanske anliggender. De har potentialet til at sætte dagsordener globalt og ændre fundamentale præmisser for ikke mindst europæisk og dansk politik.

Disse værdiskred er langt mere end amerikanske anliggender. De har potentialet til at sætte dagsordener globalt og ændre fundamentale præmisser for ikke mindst europæisk og dansk politik. Allerede nu ses tegn på, at europæiske aktører lader sig inspirere eller påvirke af de nye normer fra Washington. Konsekvenserne kan blive, at vi tvinges til at vælge mellem vores egne værdier og vores økonomiske og geopolitiske interesser, mens Europas rolle som global leder inden for menneskerettigheder, bæredygtighed, klimapolitik, techansvarlighed, forskningsfrihed og demokratiske værdier sættes under pres.

Europæisk medvind til Trump

Europas nationalkonservative og højrepopulister ser Trump som en ideologisk allieret og et bevis på, at deres kurs kan sejre. Efter Trumps comeback i Det Hvide Hus taler flere europæiske ledere åbent om et værdifællesskab med ham. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har erklæret sin kamp mod “woke og DEI-ideologi” på linje med Trump og hyldet, at de “deler kampen mod de kræfter, der vil slette vores historie”​. Ligeledes udtrykker Marine Le Pen i Frankrig, Geert Wilders i Holland og andre EU-skeptiske ledere tilfredshed med en “transatlantisk alliance” mod multikulturalisme og liberal politik​.

Trumps konstante angreb på mainstreammedierne har givet ammunition til lignende retorik i Europa. Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder påpeger, at tilliden til pressen er eroderet i dele af befolkningen, blandt andet fordi ledende politikere undergraver mediernes troværdighed. Trumps retorik, hvor kritik af magthavere reelt gøres illegitim, risikerer at sprede sig yderligere til Europa​, hvor populister forsøger at delegitimere uafhængige medier.

Trumps politik – med afskaffelsen af transpersoners beskyttelse og fremhævelse af den “biologiske sandhed” om, at der kun findes to køn​ – styrker europæiske højrefløjspolitikeres argumenter. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ser ham som forbillede i opgøret med “kønsideologi” og migration. Samlet øger det presset på minoritetsrettigheder i Europa.

En revolution af sund fornuft

Værdiskredet under Trump er meget drevet af præsidentielle dekreter og ordrer. Som dekretet, der trækker USA ud af verdenssundhedsorganisationen WHO. Eller dekretet om at forlade Parisaftalen. Trump har også tilbagekaldt flere forskellige dekreter fra forgængeren Biden om at fremme mangfoldighed, lighed, inklusion og rettigheder for lgbt+-personer samt etniske minoriteter. I stedet skal samfundet være ”farveblindt” og ”baseret på kvalifikationer”, ifølge Trump. Et dekret fastslår, at der kun findes to køn – mand og kvinde – og at borgerne skal beskyttes mod andre “ekstreme” kønsideologier.

Når Trump nu angriber diversitet og inklusion ved systematisk at kræve afvikling af programmer, der skal sikre lighed og mangfoldighed, skabes en international præcedens, som europæiske virksomheder og institutioner må navigere efter. Ifølge Trump er det en "revolution af sund fornuft", der udfordrer og afvikler etablerede internationale normer. For europæiske organisationer med stærke relationer til USA kan det blive nødvendigt at begrænse deres diversitetsinitiativer for at undgå konflikter med amerikanske krav, hvilket kan få diversitetsdagsordenen til at glide i baggrunden, også i Europa, efter mange års kamp for det modsatte.

For europæiske organisationer med stærke relationer til USA kan det blive nødvendigt at begrænse deres diversitetsinitiativer for at undgå konflikter med amerikanske krav, hvilket kan få diversitetsdagsordenen til at glide i baggrunden, også i Europa, efter mange års kamp for det modsatte.

På klimaområdet er Trumps tilbagetrækning fra Parisaftalen og aggressive deregulering af miljøbeskyttelse et klart signal om, at kortsigtet økonomisk vækst prioriteres højere end langsigtet bæredygtighed. Klimaforsker Sebastian Mernild advarer om, at Trumps målrettede angreb på klimaforskningen kan få "uoprettelige konsekvenser" og potentielt koste menneskeliv. Den udvikling skaber pres på europæiske lande og virksomheder, der må vælge mellem at holde fast i høje miljøstandarder, med risiko for tab af konkurrenceevne, eller at lempe reguleringerne, hvilket kan svække den europæiske grønne omstilling alvorligt.

Når forskningsfriheden kommer under pres i USA, som det sker med Trumps konflikt med eliteuniversiteter som Harvard og Princeton, der begge pludselig mistede millioner i finansiering, kan europæiske og danske universiteter og virksomheder blive tvunget til at genoverveje deres samarbejder med amerikanske partnere. Frygten for at miste finansiering eller adgang til afgørende ressourcer kan føre til selvcensur og mindre mod på kontroversiel forskning i USA.

Man kan så håbe, at det lykkes europæiske universiteter at lukrere på en forskerflugt fra USA på grund af de nye omstændigheder. Flere europæiske universiteter tilbyder nu “videnskabeligt asyl” til amerikanske forskere ramt af Trumps politik​. Et eksempel er Vrije Universiteit Brussel, som har oprettet 12 nye postdoc-stillinger målrettet amerikanske forskere for at give dem et fristed med akademisk frihed​. Andre universiteter i Europa følger trop. EU-Kommissionen overvejer at øremærke midler i Horizon Europe-programmet til projekter, der blev stoppet i USA af ideologiske grunde, så de kan fortsætte her. Den aktive tiltrækning af talenter og forsvar for forskningsfrihed kan på sigt give Europa en førerposition i fremtidens forskning.

Deregulering af tech og AI

Trumps gentagne angreb på medierne og beskyldninger om "fake news" skaber en farlig global tendens. Trumps administration omdefinerer ytringsfrihed til at betyde loyalitet over for præsidentens synspunkter. Dette skaber en kultur, hvor afvigende meninger bliver undertrykt, og hvor ytringsfrihed kun gælder for dem, der er enige med administrationen. Han udelukker irriterende, kritiske mediestemmer fra pressebriefinger i Det Hvide Hus.

Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har i mellemtiden ført an i en ny bølge af verbale angreb på medierne, særligt efter hans involvering i en lækagesag, hvor fortrolige militæroplysninger angiveligt blev delt via en uformel kommunikationskanal. Hegseth har gentagne gange kaldt medierne for “fjender af folket” og anklaget dem for “landsforræderisk spin".

Ifølge flere kilder i Washington har han i interne møder talt om behovet for at “rense systemet for aktivistiske journalister” og genoprette “patriotisk kommunikation”. Den retorik er ikke bare skadelig for den frie presse i USA – den sender også et signal til autoritære kræfter globalt om, at pressefrihed er til forhandling.

Europa risikerer dermed at blive fanget mellem hensynet til at sikre borgernes privatliv og en ansvarlig techregulering på den ene side og nødvendigheden af teknologisk konkurrenceevne på den anden og adgang til de amerikanske techservices.

Den frie presse kan dermed komme under øget pres, hvilket udgør en direkte trussel mod demokratiet. Ifølge et af Trumps mange dekreter vil National Science Foundation ikke længere prioritere forskning med det formål at bekæmpe "misinformation", "desinformation" og "malinformation” i USA. Der skal ikke lægges begrænsninger af nogen art på ytringsfriheden.

Trump-administrationens deregulering af teknologi og kunstig intelligens, kraftigt inspireret af støtte fra techgiganter som Elon Musk og Mark Zuckerberg, kan presse Europa til at vælge mellem at bevare høje etiske standarder og sikre økonomisk konkurrencedygtighed. Europa risikerer dermed at blive fanget mellem hensynet til at sikre borgernes privatliv og en ansvarlig techregulering på den ene side og nødvendigheden af teknologisk konkurrenceevne på den anden og adgang til de amerikanske techservices. Derfor er spørgsmålet om europæisk digital suverænitet pludselig blevet højaktuelt.

Trump har åbent kritiseret EU's Digital Services Act og Digital Markets Act og kaldt dem “økonomisk sabotage”. Hans administration har indført gengældelsestold mod europæiske teknologiprodukter og har truet med at ekskludere europæiske virksomheder fra det amerikanske marked, hvis de følger EU’s krav til databeskyttelse (herunder GDPR).

Federal Trade Commission (FTC), som under Biden spillede en nøglerolle i forsøgene på at dæmme op for monopoldannelse blandt techgiganter, er blevet politisk marginaliseret. Trump har sat en ny kommissionsledelse ind med tætte forbindelser til Silicon Valley og udvandet dens muligheder for at føre antitrust-sager mod firmaer som Meta, Amazon og Google.

Migrationsbølge på vej

Endelig er Trumps isolationistiske udenrigspolitik, herunder hans beslutning om at afvikle USAID – det amerikanske agentur for international udviklingsbistand – en alvorlig udfordring for EU’s multilaterale engagement. Nedlukningen af USAID har især vidtrækkende humanitære konsekvenser i Afrika. USAID har i årtier været en central aktør i bekæmpelsen af sygdomme som HIV/AIDS, malaria og tuberkulose samt i opbygningen af sundhedssystemer og støtte til økonomisk udvikling.​ University of Denver forudser, at 5,7 millioner afrikanere kan blive skubbet ud i ekstrem fattigdom inden for et år, hvis USAID's nedskæringer fastholdes.

For Europa og Danmark rejser denne udvikling alvorlige spørgsmål. Skal vi øge vores engagement og finansiering for at udfylde tomrummet efter USA? Ellers risikerer vi en flodbølge af immigranter til Europa inden længe. Mennesker på flugt fra regulær sult. Vi taler meget om at opruste, og om at Europa skal kunne klare sig selv og sit eget forsvar, når USA trækker sig delvist eller helt fra opgaven på vores kontinent. Men vi taler mindre om, hvordan vi forhindrer en immigrantkatastrofe udløst af Trumps slagtning af USAID. Det er en trussel mod Europas grænser og mod vores humanitære samvittighed.

Kan Europa blive enige om at stå fast?

Trumps værdiskred udgør samlet set en alvorlig risiko for europæiske værdier som diversitet, klimabeskyttelse, forskningsfrihed, pressefrihed, menneskerettigheder og sociale rettigheder. Europa og Danmark står over for en strategisk udfordring: at fastholde egne værdier med risiko for økonomiske konsekvenser eller at bøje sig for en global normændring, hvor disse værdier gradvist svækkes.

Trumps uvilje mod internationale alliancer har ansporet EU-ledere til at rykke tættere sammen og tage lederskab. EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, udtalte efter det konfrontatoriske møde mellem Trump og Zelenskyj, at “den frie verden har brug for en ny leder – det er op til os europæere at tage udfordringen op”. Det signalerer en vilje til, at EU udfylder noget af det tomrum, USA efterlader, hvad angår demokratisk værdilederskab.

Det er nu, vi må holde fast i vores grundlæggende værdier i Europa. Hvis vi altså kan blive enig om kursen, og om at prisen er værd at betale for vores samfundsmodel og vores definition af frihedsrettigheder og et inkluderende samfund.

Det samlede billede er, at Trumps værdipolitiske korstog udgør en alvorlig udfordring for Europa. Allerede nu står europæiske partier klar til at lade sig inspirere af Trump – de højest råbende har gjort det i årevis, og deres stemme styrkes nu​. Omvendt mobiliserer Europas institutioner og borgere for at værne om det åbne samfund.

Risikoen er, at det kommer til at ske med store økonomiske omkostninger eller stærkt forøgede transatlantiske spændinger til følge. Muligheden er, at Europa vitterligt kan påvirke den globale norm ved sit eksempel og stå frem i egen ret.

I sidste ende er der meget på spil: Det 21. århundredes værdikampe vindes forhåbentlig ikke af den, der råber højest og påkalder sig mediernes opmærksomhed hver dag og næsten hver time, mens verden frygter næste træk. Det er nu, vi må holde fast i vores grundlæggende værdier i Europa. Hvis vi altså kan blive enig om kursen, og om at prisen er værd at betale for vores samfundsmodel og vores definition af frihedsrettigheder og et inkluderende samfund.