”Vi skal vælge, om det er vores krig”
Mette Frederiksen er den første danske statsminister, der har gjort sig til fortaler for, at EU skal være en global aktør med militære muskler, mener Lykke Friis, der er aktuel med bogen ”Tårernes Europa”. Friis forudser et monumentalt rivegilde i Europa, når USA på et tidspunkt skruer ned for støtten til Ukraine.
Claus Kragh
Europaredaktør- Direktør i Tænketanken Europa.
- Formand for bestyrelsen i tænketanken European Council on Foreign Relations sammen med Carl Bildt og Norbert Röttgen.
- Tidligere prorektor ved Københavns Universitet.
- Tidligere Berlin-korrespondent for Berlingske.
- Klima- og energiminister for Venstre 2009-2011.
- Blev i 2007 medlem af vismandsgruppe om EU’s fremtid.
- Ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet (1997), Master i European Studies fra London School of Economics.
- Seneste bog: “Tårernes Europa”, november 2022, 308 sider, Forlaget 28B.
- Født 1969 i Lyngby.
Eller også vil danskere og alle andre europæere være henvist til at leve i angst for, hvornår Rusland igen angriber et naboland. Man vil så blive tilskuere til en ny verdensorden, hvor USA, Kina og Indien forfølger deres interesser uden at bekymre sig synderligt om Europa.
Så skarpt trækker Europa-eksperten og eks-politikeren Lykke Friis situationen op otte måneder efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar. Friis, der i dag er direktør i Tænketanken Europa og formand for og medlem af en lang række bestyrelser, har netop udgivet bogen “Tårernes Europa”.