Den globale opvarmning og den nye geopolitiske istid mellem Vest og Øst bringer Grønland helt ind i centrum af global geopolitik de kommende år. For Grønland betyder det både en øget militarisering, bedre infrastruktur og flere muligheder for indtjening i kraft af minedrift og industrialisering. Til gengæld vil USA aldrig tillade, at Grønland bliver en reel selvstændig nation.