Google og Facebook i kamp mod fake news

Som to af de største spillere på nettet står Google og Facebook i den absolutte frontlinje i kampen mod falske nyheder og misinformation. De arbejder målrettet på at løse udfordringen, men mener, det er et fælles ansvar at vinde kampen.

December 2016: Carole Cadwalladr, journalist på den britiske avis The Guardian, sætter sig ved sin computer og taster følgende søgning ind i Googles søgefelt: ‘did holocaust happen’ (fandt holocaust sted, red.). Et splitsekund efter leverer søgemaskinen sit bud på de mest relevante resultater blandt milliarder af hjemmesider. Allerøverst finder hun artiklen “Top 10 reasons why the Holocaust didn’t happen” (De 10 bedste grunde til, at holocaust ikke har fundet sted, red.). Eller som Cadwalladr selv udlægger Googles svar på, om holocaust har fundet sted: “Svaret er nej.”

Den holocaust-benægtende artikel ligger på hjemmesiden stormfront.org. Bag den står en amerikansk nazigruppe, der er stiftet af en tidligere ledende skikkelse i Ku Klux Klan og erklæret antisemit, skriver Fortune.com.

Udgangspunktet hos Google er, at søgeresultater er en ‘refleksion af det indhold, der eksisterer på nettet’. Men i dag afviser de ikke længere, at der er behov for, at Google sorterer i de forskellige kilder, der tilbyder information på nettet.

 “... vi arbejder kontinuerligt med at forbedre vores algoritme for at levere brugbar og relevant information fra de mest pålidelige kilder til vores brugere,” skriver Google via sin danske pressekontakt i en mail.

Og den er god nok. Gentager du Cadwalladrs søgning i dag, svarer Google ikke længere ‘nej’ til spørgsmålet om, hvorvidt holocaust har fundet sted. Fornægterne af jødeforfølgelsen og massedrabene under Anden Verdenskrig er ikke længere at finde blandt topresultaterne, for Google har justeret den algoritme, der rangerer søgeresultaterne.

“Vi har justeret vores algoritme, så den i højere grad fremmer pålidelige hjemmesider og degraderer lavkvalitetsindhold, så emner svarende til holocaust-benægtelserne, vi så tilbage i december, er mindre sandsynlige blandt søgeresultaterne,” skriver Ben Gomes, der er chef for Googles søgemaskine, i en Google-blog.

Sideløbende med Googles justeringer af algoritmen arbejder flere lande – herunder Danmark – målrettet efter at opbygge et solidt forsvar mod den voksende trussel fra misinformation. Her arbejder man både på tekniske systemer og på noget så banalt som at træne vores udsendte soldater til at håndtere den nye virkelighed.

Faktatjek til bekæmpelse af misinformation

Kampen mod falske nyheder og misinformation foregår nemlig ikke udelukkende i de for offentligheden hemmelige algoritmer, der styrer, hvilke søgeresultater vi ser hos Google, eller hvad vi støder på i Facebooks newsfeed. Den findes også i en mere simpel, visuel version.

Google har siden april i år arbejdet med en markering af faktatjekartikler fra kilder, som søgemaskinen har tillid til. Søger man på et område, hvor der ligger et faktatjek, placerer Google det øverst og markerer tydeligt, at der er tale om et faktatjek.

It-giganten understreger, at faktatjekkene ikke udføres af Google selv. Formålet med at fremhæve dem er at give brugerne en bredere indsigt i fakta og dermed en bedre mulighed for at træffe informerede beslutninger og undgå at blive snydt af misinformation.

Googles faktatjek-markering afslører, at den engelske højrefløjspolitiker Nigel Farages påstand om, at “Malmø i Sverige er Europas voldtægtshovedstad”, var falsk.

Googles faktatjek-markering afslører, at den engelske højrefløjspolitiker Nigel Farages påstand om, at “Malmø i Sverige er Europas voldtægtshovedstad”, var falsk.

 

Facebook bekæmper hijacking

Misinformation og falske nyheder har også ramt vores naboer i Norge. Her har nettavisen.no været udsat for et tilfælde af såkaldt hijacking af en af deres artikler.

Avisen bragte i april en historie om, at lederen af ungdomsafdelingen af det norske Arbejderparti ønskede at genindføre arveafgiften. Avisens overskrift til historien var “AUF-lederen vil ha tilbake arveavgift”. Blot to timer efter avisen havde lagt historien på Facebook, blev den delt med en helt anden overskrift, skriver journalisten.no. Nu hed artiklen pludselig “AUF-araber vil gjeninnføre arveavgiften for nordmenn”.

Det falske opslag blev hurtigt delt af andre Facebook-brugere og opnåede mere end 100 kommentarer. Det fik Nettavisen til at politianmelde både ham, der postede nyheden med den falske overskrift, og alle, der havde delt den. Samtidig gik mediet til Facebook med sagen.

I juli kunne Facebook så oplyse, at man nu har fjernet muligheden for at andre end mediet bag en historie kan ændre i overskriften på Facebook. Så nu er det slut med at hijacke mediers nyhedshistorier. 

Og noget tyder på, at det sociale medie har fokus på vores nordiske naboer. I forbindelse med stortingsvalget mandag har Facebook nemlig indgået et samarbejde med det norske faktatjeksamarbejde Faktisk.no og det norske medietilsyn om at klæde nordmændene på til at spotte falske nyheder.

Facebook gør, hvad de kan, for at ødelægge forretningsmodeller, der er bygget op om delingen af falske nyheder på det sociale medie, og arbejder samtidig på at klæde borgere verden over bedre på til at sortere i det mangfoldige nyhedsbillede. Spørger man Facebook selv, er de godt på vej, men langtfra i mål med opgaven.

“Vi har gjort betragtelige fremskridt, men der er mere at arbejde videre med, og vi har alle – teknologivirksomheder, medievirksomheder, nyhedsredaktioner, lærere – vores del af ansvaret for at nå i mål,” skriver Facebook i en mail.

Forrige artikel Østeuropæiske medier: Snart er der dyresex-bordeller i Danmark Østeuropæiske medier: Snart er der dyresex-bordeller i Danmark Næste artikel Kendt debattør erkender, at hun har pyntet sig med en lånt titel
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.