Har advarsel om udenlandsk voicemail-fup hold i virkeligheden?

Adskillige brugere af Facebook advarer lige nu mod at tage telefonen, hvis et bestemt telefonnummer ringer. Det kan koste dig dyrt, fremgår det. Mens der generelt er noget om snakken, så skal lige præcis denne advarsel dog tages med et gran salt.

Et flere år gammelt dansk facebookopslag med en advarsel mod et britisk telefonnummer har fået nyt liv på Facebook. Det kan koste dig dyrt på telefonregningen, hvis du ringer til telefonnummeret, lyder advarslen.

Opslaget er fra den 27. september 2015 og er i skrivende stund blevet delt over 72.000 gange. Og lige nu tager opslaget endnu en viral rundtur.

"Blev i går ringet op af et Engelsk nummer +44 [telefonnummer fjernet af redaktionen], jeg tog den selvfølgelig ikke!! klokken var ca 15 da de ringede, klokken 17:35 fik jeg så en besked på min voicemail, den ville jeg så aflytte, men den meldte optaget så jeg prøvede igen. Det viser sig så at ovenstående nummer har oprettet en falsk voicemail, så når man ringer til den bliver der trukket penge. Har været i kontakt med TDC og de kan se der er trukket penge i går kl 17:35. Ny metode de banditter bruger er altså at oprette en falsk voicemail. DEL gerne så andre ikke bliver snydt!!!" står der i opslaget.

Men det telefonnummer, der henvises til, blev spærret af teleselskaberne for over et år siden, så advarslen mod det specifikke telefonnummer er ikke længere aktuel - og heller ikke relevant at dele.

Dog har enkelte af teleselskaberne pillet nummeret af deres spærrelister igen. Mere om det senere i artiklen.

Ring ikke tilbage til udenlandsk nummer, du ikke kender

Lad os med det samme slå fast, at du altid skal være varsom med at besvare eller ringe tilbage til udenlandske numre, som man ikke kender. Det kan nemlig rigtig nok vise sig at koste dig mange penge.

Svindel med opkald fra udenlandske numre fungerer som regel på den måde, at en person i udlandet opretter et servicenummer. Det koster mere end almindelig takst at ringe til et servicenummer. Hvis man ringer tilbage til et af disse numre, betaler man altså overpris for opkaldet. Og har du først ringet tilbage én gang, kan du roligt regne med, at du får flere lignende opkald.

Facebookopslagets påstand om, at din telefonregning kan blive flået af at ringe til en ’falsk voicemail’, giver til gengæld slet ikke mening.

”Ens egen voicemail kan aldrig være optaget. Det, vi forestiller os kan være sket, er, at han/hun har fået en falsk SMS, der skal forestille at være fra hans voicemail. Den har han/hun så trykket på og ringet til et udenlandsk nummer. Denne SMS er altså oprettet af nogle andre - netop for at narre dem til at ringe til det udenlandske nummer,” siger Mai-Britt Noe, der er kommunikationsrådgiver hos TDC.

Telefonnummeret tilhører en britisk mand

Og så er der lige telefonnummeret, der er nævnt i opslaget. Det blev i maj måned sidste år sat på de danske teleselskabers spærreliste, oplyser Mai-Britt Noe. Så har du telefonabonnement hos for eksempel TDC og ringer til nummeret, kommer der en dansk stemme og fortæller, at opkaldet ikke kan gennemføres. 

Andre danske teleselskaber tillader dog igen, at man kan ringe til nummeret.

Vi har ringet til telefonnummeret to gange. Første gang blev telefon ikke taget - heller ikke af en telefonsvarer. Anden gang var der bid, hvor vi fik en behagelig samtale med en engelsktalende mand, der har ejet mobiltelefonnummeret i 7-8 år, fortalte han. Og så morede han sig i øvrigt over, at lige netop hans telefonnummer cirkulerer blandt danske facebookbrugere. 

Og lad os lige understrege, at opkaldet ikke har udløst en stor regning fra vores telefonselskab.

Hvem der er den egentlige ophavsmand til advarslen på Facebook, er det ikke muligt for os at opklare. Det skyldes ikke mindst, at rigtig mange har kopieret teksten og indsat den i et opslag på egen facebookvæg - frem for at dele opslaget med Facebooks dele-knap.

Samtidig skal vi være venner med alle danske facebookbrugere for at være sikker på, at vi får det fulde overblik over, hvem der slog opslaget op på det sociale medie.

Det er en kendt metode at opfordre andre facebookbrugere til at kopiere teksten i et opslag frem for at bruge dele-knappen. Den type opslag indeholder ofte et falsk budskab, hvor afsenderen både ønsker at være og vitterlig er noget nær umulig at finde tilbage til. Det har vi tidligere skrevet om her.

Sådan ser opslaget ud

Opslaget fra 2015, der i tidens løb er blevet delt 72.000 gange

Opslaget cirkulerer nu igen blandt danske facebookbrugere

 
 

LÆS OGSÅ: Nej, Facebook viser dig ikke kun opslag fra de samme 25 venner

LÆS OGSÅ: IKEA ADVARER: Svindelnummer erklærer dig for vinder af gavekort

LÆS OGSÅ: De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig

Forrige artikel Kendt dansk komiker misbruges af højreradikale i svensk valgkamp Kendt dansk komiker misbruges af højreradikale i svensk valgkamp Næste artikel Har islam slået flere mennesker ihjel end Hitler og Stalin tilsammen? Har islam slået flere mennesker ihjel end Hitler og Stalin tilsammen?
Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.