KLUMME: Hvor er den politiske samtale blevet af?

Mediernes brug af politiske kommentatorer har taget overhånd. De tager taletiden fra dem, det burde handle om, nemlig politikerne og deres værdier, visioner og uenigheder. Kommentatorerne er blevet gift for demokratiet, mener debattør og professor.

Om Steen Hildebrandt

Af Steen Hildebrandt, Ph.D., professor

Undertiden får jeg den tanke: Hvornår mon vi igen ser en rigtig politiker på tv eller i radioen?

Det siger jeg, fordi der er langt mellem politikernes optræden i radio og på tv; og det gælder i særlig grad det store flertal, den store gruppe af ikke-toppolitikere, for de kommer næsten aldrig til orde.

Men også toppolitikerne er sjældne gæster. De holdes ude, og måske holdes de i virkeligheden som gidsler af en voksende gruppe af såkaldte politiske kommentatorer. Og det er der selvfølgelig forskellige grunde til.

I dag kommer de politiske kommentatorer til orde i langt højere grad end politikerne; kommentatorerne er en meget stor og hastigt voksende gruppe, overvejende journalister, der optræder som og kalder sig politiske kommentatorer, eksperter eller analytikere. At følge denne gruppe og dens udvikling er beskæmmende.

Der eksisterer en tillidskrise i vort demokrati. Til at begynde med primært en tillidskrise i forhold til politikerne. Men denne tillidskrise bliver ikke løst ved, at politikerne holdes ude fra eller holdes nede i den offentlige politiske debat, som så overtages af journalister. Det gør blot ondt værre, og det ses på den måde, at der nu eksisterer en stor mistillid både til politikerne og alle deres kommunikationsrådgivere og spindoktorer på den ene side og på den anden side til de politiske kommentatorer, eksperter og analytikere. Der er tale om en meget uheldig udvikling.

Jeg erindrer en gang, hvor jeg sad og så en udsendelse på tv, hvor den pågældende tv-kanal var i færd med at transmittere en tale af statsministeren.

Jeg overværede optakten og hele begyndelsen af selve talen, men omkring bordet i studiet sad nogle utålmodige, bedrevidende og meget selvbevidste kommentatorer, der ikke kunne vente med selv at komme til orde.

Så minsandten, ja, man tror, det er løgn, da statsministeren var en tredjedel henne i sin tale, slukkede kommentatorerne ganske enkelt for statsministeren og tog selv over. Man afbrød en tale af statsministeren, som jeg, og givetvis mange andre, gerne ville have hørt til ende. Men nej, det kunne der ikke blive tale om. Det var ganske enkelt bizart. 

Grænseløst kommentatorskuespil

Sådan ser det ud, når kommentatorvældet går totalt over gevind. Man udelukker simpelthen de mennesker og det grundstof, som det hele her handler om, nemlig politikerne og de politiske forslag, synspunkter, udmeldinger, argumenter, m.m., og så tager man selv mikrofonen og hele sendetiden.

Så det, der skete, var, at man lukkede ned for det egentlige, nemlig statsministerens tale, og så drøftede disse – meget kloge – kommentatorer, hvad statsministeren mente, hvorfor han sagde, som han gjorde, hvad man må forvente, at resten af talen havde eller burde have handlet om, og på passende steder og måder gjorde man lidt grin med statsministeren, tolkede, udlagde, ironiserede, dømte, uddelte karakterer, redegjorde for forventninger, skuffelser, fremtidsscenarier – og meget andet. Der er næsten ingen ende på dette politiske kommentatorskuespil.

Jeg lytter til de politiske kommentatorer; jeg vil gerne høre deres tolkninger, indfaldsvinkler, analyser, vurderinger m.m. Jeg lytter, og det vil jeg blive ved med. Det er ikke kommentatorerne, jeg er ude efter; det er deres dominans; det er den (sende)tid, de får; det er alt det sande og egentlige politiske stof, som de fortrænger, holder ude; det er den tendens, at det er kommentatorerne, der ikke blot rapporterer og udlægger, men efterhånden også bestemmer de politiske dagsordener og det politiske indhold.

Det er i virkeligheden ved at være dem, der er politikere og sætter dagsordenen. Det er ikke bare uheldigt; det er ødelæggende for demokratiet.

Der er simpelthen ingen grænser for, hvor disse kommentatorer trænger sig ind, og hvordan de optræder. De optræder f.eks. alene og fremsætter for åben mikrofon og skærm deres uforbeholdne – og, må det erkendes – ofte noget overfladiske og letkøbte kommentarer. Deres uvidenhed om fakta kommer ofte klart frem.

Men der er mange andre former. F.eks. at den ene kommentator interviewer den anden og spiller rollen som spørger og understreger den andens suveræne betydning som den, der svarer, og har alle svarene.

Næste gang er det omvendt, så det er med at kende sin plads og sin rolle. En tredje form er, at man bringer 3-4 kommentatorer sammen og slipper dem løs i et orgie af synspunkter, spørgsmål, svar, betoninger, finter, spin, vittigheder m.m.

Dette antager helt groteske former i forbindelse med dronningens nytårstale. Det er en ubeskrivelig mediekomedie, der her har udviklet sig. Et hold af hofanalytikere, hofkommentatorer, hofhistorikere, frisure-, beklædnings-, takt og tone-eksperter m.m. er stimlet sammen, og så går det ellers løs. Både forud for og efter dronningens tale. Der er ingen ende på, hvor pinligt det er.

Værdier, visioner og uenighed

Dette er ganske enkelt gået over gevind. Langt over gevind. Der må gøres noget. Nogen må sætte en stopper for dette skuespil og dette – i virkeligheden – demokratisk meget farlige spil, som får lov til at udfolde og udvikle sig ukontrollabelt og i mange forskellige retninger.

Det, som burde være en demokratisk stimulans, et demokratisk enzym, en selvfølgelig del af den demokratiske proces, bliver i stedet gift for demokratiet.

Grundforudsætningen for, at det politiske demokrati kan fungere, må dog fortsat være, at det ikke er kommentatorerne, der tegner og præsenterer det politiske billede og de politiske dagsordener. Det skal politikerne gøre; og politikerne skal så til gengæld tale og tale klart, og det er mange af dem ikke for gode til.

Jo, de er gode til at tale, men ikke gode til at tale klart og tydeligt. Og det er naturligvis én af forklaringerne på kommentatorernes indtog og fremmarch: Befolkningen, mange vælgere, er trætte af at lytte til politikere, der taler uden om, fordrejer ting, medvirker i en række taktiske og kortsigtede, men gennemskuelige spil, taler direkte usandt m.m.

I denne situation har kommentatorerne frit spil, og det udnytter de på det groveste. Politikerne har en stor del af ansvaret for denne udvikling.

De politiske kommentatorer skal selvfølgelig være her; de er vigtige; de dygtigste af dem bidrager helt klart til den politiske og demokratiske debat og proces; de spørger, udlægger, tolker, forklarer. Og det er godt. Men grundstoffet er politik, værdier, visioner, uenighed. Det vigtigste er politisk tale, samtale og dialog. Grundlaget er politik og politikere.

Og derfor skal politikerne tale; politikerne skylder os at tale klart, at tale sandt, at svare på spørgsmål, at argumentere, også om vanskelige prioriteringer og værdispørgsmål. På disse punkter har mange politikere svigtet og svigtet groft, og det betaler de nu en meget høj pris for. Og demokratiet lider under det.

Forrige artikel KLUMME: Lisbeth Knudsen: #respektdemokratiet! Næste artikel LEDER: Derfor er Facebook en trussel mod demokratiet LEDER: Derfor er Facebook en trussel mod demokratiet

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.