Er kvinder og mænd i Rwanda virkelig mere ligestillede end i Danmark?

Det står så skidt til med ligestilling i Danmark, at selv udviklingslande overhaler os på området. Sådan lyder udlægninger af en global ligestillingsrapport. Men det kan rapporten altså overhovedet ikke konkludere, siger eksperter.

Fakta

Når debatten går på ligestilling mellem kvinder og mænd, bliver en særlig rapport fra tid til anden hevet frem. Rapporten, der bærer navnet Global Gender Gap Report bliver hvert år udarbejdet af World Economic Forum (WEF), der er en schweizisk fond og debatforum, der beskæftiger sig med verdens økonomiske problemstillinger.

Og slår man op i 2017-udgaven af rapporten, kan man hurtigt få det indtryk, at det er gået helt i skævt med ligestilling i Danmark.

Rapporten rangerer 144 lande efter, hvor stor ligestillingskløften er mellem mænd og kvinder, og sidste år indtog Danmark pladsen som nummer 14 på ranglisten. Og det er altså ikke en smigrende placering, lyder det fra flere kanter.

For i de senere år har danske medier og organisationer igen og igen og igen kunnet meddele, at Danmark altså står til at dumpe, når WEF giver karakterer for ligestilling. For eksempel kunne Ugebrevet Mandag Morgen tidligere på måneden skrive, at “Danmark rutsjer ned,” når det handler om global ligestilling - fra en femteplads i 2014 til den nu kedelige plads et godt stykke fra ligestillingens absolutte top.

Det alarmerende ved opgørelsen er især, at andre nordiske lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, alle er at finde netop i top fem - altså i ligestillingens superliga.

Og det er bemærkelsesværdigt, at Danmark er blevet overhalet af lande, man næppe vil forvente har bedre ligestilling mellem kønnene end os selv - heriblandt Rwanda, Filippinerne og Namibia.

Men er det rigtigt, at Danmark har sovet så tungt i ligestillingstimen, at der nu findes mere ligestillede lande på det afrikanske kontinent?

Rapport kan være komplet meningsløs

Det kan WEF’s rapport slet ikke give noget svar på, siger Erik Gahner Larsen, der er forsker ved University of Kent og analyserer mediernes brug af statistik.

Usikkerhed og uklare målemetoder gør nemlig, at WEF’s rangering af global ligestilling ikke giver et brugbart billede af, hvordan ligestilling ser ud i Danmark, når man sammenligner med andre lande, siger han.

“Rapporten er i bedste fald misvisende og i værste fald komplet meningsløs. Det giver på ingen måde mening at bruge den her rapport til at udtale sig om udviklingen med ligestilling i Danmark,” siger Erik Gahner Larsen.

WEF har bedømt et lands ligestilling på emnerne uddannelse, økonomi, sundhed og om kvinder deltager i politik. Og Erik Gahner Larsens anke ved rapporten er især, at de forskellige ting er målt på en ratio.

Det betyder, at WEF i relative andele har gjort op, hvordan det går med ligestilling mellem mænd og kvinder i forhold til andre lande. Men de regnestykker giver ikke nødvendigvis mening, for med den logik belønner rapporten, at mænd og kvinder klarer sig lige dårligt, i stedet for om kvinder klarer sig godt, siger Erik Gahner Larsen.

 

Lad os tage et eksempel.

Ifølge WEF har kvinder i Danmark i 2017 en forventet levealder med et godt helbred på 72,3 år, og kvinderne i Rwanda må regne med 60,8 gode år. Det udløser en førsteplads til Rwanda, men en plads som nummer 104 på lige præcis det her parameter for Danmark.

Det lyder forvirrende, men det skyldes, at mænd i Danmark kan regne med 70 år med godt helbred, mens mænd i Rwanda kun kan se frem til 52,3 år. Forskellen mellem mænd og kvinder er altså forholdsvist større i Rwandas tilfælde. Og forskellen er tilmed i kvindernes favør - de lever jo længere end mændene, viser regnestykket. Og det sender altså Rwanda op ad ligestillingens rangstige.

Problemet er bare, at det ikke fortæller noget som helst om ligestilling i Danmark, siger Erik Gahner Larsen. For klarer mænd sig dårligere et andet sted i verden, kan det altså give det indtryk, at det går tilbage for ligestillingen i Danmark.

“Med den her metode har et land nemmere ved at virke ligestillet, jo dårligere sundheden og økonomien er i det respektive land, fordi rapporten kigger på relative andele. Og i flere af kategorierne giver det slet ikke mening at kigge på relative andele,” siger Erik Gahner Larsen og tilføjer:

“Danmark kan sagtens vise sig at klare sig bedre på ligestillngsområdet end andre lande, der ligger over dem i den her rapport.”

Fakta

Fejl har holdt Danmark oven vande

Også Thomas Markussen, der er lektor i udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet, peger på, at rapporten giver et fejlagtigt billede af, hvor godt verdens lande klarer sig på ligestillingsområdet.

“Det er en illusion at tro, at man fra år til år kan sammenligne så mange af verdens lande præcist på ligestillingsområdet,” siger Thomas Markussen.

I bund og grund er der intet galt i at ville sætte tal på ligestilling verden over, understreger han. Men i WEF’s rangeringer kan selv tilfældigheder og måden, WEF har samlet data på, give et stort udslag på ranglisten og få et land til at hoppe op eller ned.

Danmark har for eksempel været placeret forkert på WEF's liste på grund af en metodisk bommert.

I 2014 angav rapporten nemlig fejlagtigt, at både mænd og kvinder i Danmark tjente nøjagtig 40.000 dollars om året. Året efter blev der justeret lidt på kvinders indtjening, og først i 2016 gjorde rapporten brug af reelle tal for forskellen på danske mænd og kvinders indtjening.

Ifølge Thomas Markussen betyder det, at Danmark i flere år rent faktisk lå for højt på WEF’s liste.

“Det er jo tydeligvis ikke reelle tal, der er blevet brugt om indkomstforskelle, men et gæt. Så Danmark fik i 2014 i virkeligheden en for god score,” siger han.

Selvom det til en vis grad er tilfældigheder, der afgør, hvor på listen et land havner, så er der faktisk forklaringer på, at Danmark rangerer under de nordiske lande, vi normalt sammenligner os med, mener Thomas Markussen.

“Der er en reel årsag til, at Danmark er kravlet lidt ned ad listen, og den finder man i den politiske top,” siger han og peger på, at andelen af kvindelige ministre og folketingsmedlemmer faldt efter folketingsvalget i 2015. Så når ligestillingen halter på Christiansborg, så rammer det i WEF’s undersøgelse hele det danske samfund.

“Men det er forsimplet at sige, at det er gået dårligere med ligestilling i Danmark generelt,” siger han.

Ligestilling uden indflydelse

Forskerne slår altså fast, at WEF’s rapport ikke kan fortælle, om det går godt eller skidt med ligestilling i Danmark.

Og selvom Rwanda har overhalet både Danmark og Sverige i rapporten, vil det ikke nødvendigvis være det ideelle sted at slå sig ned som dansker, hvis man er på udkig efter ligestilling mellem kønnene.

Ifølge Camilla Torp Olsen, der er international chef i SOS Børnebyerne og i flere omgange har stået for udviklingsprogrammer i Rwanda, er der en streng patriarkalsk kultur i Rwanda, hvor manden er familieoverhoved.

“Der er mere ligestilling i Rwanda end i andre afrikanske lande med samme levestandard, og jeg har oplevet nogle seje og stærke kvinder i vores programmer i Rwanda. Men der er ikke ligestilling mellem mænd og kvinder på samme niveau som i Danmark,” siger hun.

Camilla Torp Olsen, international chef i SOS Børnebyerne (Foto: Rasmus Preston)

Rwanda har ellers opnået en fjerdeplads på ranglisten ved blandt andet at være det land med flest kvindelige parlamentsmedlemmer, skriver WEF i rapporten.

Camilla Torp Olsen mener dog ikke, at det nødvendigvis et udtryk for ligestilling.

“En ting er at sidde i parlamentet. En anden er at have indflydelse. Og kvinderne i parlamentet i Rwanda har ofte ikke lige så meget taletid som mænd.”

Og Thomas Markussen vurderer heller ikke, at Rwanda af den årsag er synderligt ligestillet.

“Rwanda er jo ikke et særligt demokratisk land. Præsidenten, der er en mand, bestemmer det meste, og parlamentet har ikke rigtig noget at skulle have sagt,” siger han.

LÆS OGSÅ: Nej, der er intet galt med kvinders IT-evner

LÆS OGSÅ: Det kan ikke dokumenteres, at kvinder er mere voldelige end mænd

LÆS OGSÅ: Nej, intelligens arves ikke kun fra mor

LÆS OGSÅ: Viser nyt studie virkelig, at kvinder er bedre til at køre bil end mænd?

LÆS OGSÅ: Er det mor eller far, der slår børnene mest?

LÆS OGSÅ: Var opfindelsen af karruseldøren drevet af had til kvinder?

Forrige artikel Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men... Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men... Næste artikel Forfatter klandrer døde debattører for ikke at ændre holdning i flygtningedebatten Forfatter klandrer døde debattører for ikke at ændre holdning i flygtningedebatten
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.