Er kvinder og mænd i Rwanda virkelig mere ligestillede end i Danmark?

Det står så skidt til med ligestilling i Danmark, at selv udviklingslande overhaler os på området. Sådan lyder udlægninger af en global ligestillingsrapport. Men det kan rapporten altså overhovedet ikke konkludere, siger eksperter.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

Når debatten går på ligestilling mellem kvinder og mænd, bliver en særlig rapport fra tid til anden hevet frem. Rapporten, der bærer navnet Global Gender Gap Report bliver hvert år udarbejdet af World Economic Forum (WEF), der er en schweizisk fond og debatforum, der beskæftiger sig med verdens økonomiske problemstillinger.

Og slår man op i 2017-udgaven af rapporten, kan man hurtigt få det indtryk, at det er gået helt i skævt med ligestilling i Danmark.

Rapporten rangerer 144 lande efter, hvor stor ligestillingskløften er mellem mænd og kvinder, og sidste år indtog Danmark pladsen som nummer 14 på ranglisten. Og det er altså ikke en smigrende placering, lyder det fra flere kanter.

For i de senere år har danske medier og organisationer igen og igen og igen kunnet meddele, at Danmark altså står til at dumpe, når WEF giver karakterer for ligestilling. For eksempel kunne Ugebrevet Mandag Morgen tidligere på måneden skrive, at “Danmark rutsjer ned,” når det handler om global ligestilling - fra en femteplads i 2014 til den nu kedelige plads et godt stykke fra ligestillingens absolutte top.

Det alarmerende ved opgørelsen er især, at andre nordiske lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, alle er at finde netop i top fem - altså i ligestillingens superliga.

Og det er bemærkelsesværdigt, at Danmark er blevet overhalet af lande, man næppe vil forvente har bedre ligestilling mellem kønnene end os selv - heriblandt Rwanda, Filippinerne og Namibia.

Men er det rigtigt, at Danmark har sovet så tungt i ligestillingstimen, at der nu findes mere ligestillede lande på det afrikanske kontinent?

Rapport kan være komplet meningsløs

Det kan WEF’s rapport slet ikke give noget svar på, siger Erik Gahner Larsen, der er forsker ved University of Kent og analyserer mediernes brug af statistik.

Usikkerhed og uklare målemetoder gør nemlig, at WEF’s rangering af global ligestilling ikke giver et brugbart billede af, hvordan ligestilling ser ud i Danmark, når man sammenligner med andre lande, siger han.

“Rapporten er i bedste fald misvisende og i værste fald komplet meningsløs. Det giver på ingen måde mening at bruge den her rapport til at udtale sig om udviklingen med ligestilling i Danmark,” siger Erik Gahner Larsen.

WEF har bedømt et lands ligestilling på emnerne uddannelse, økonomi, sundhed og om kvinder deltager i politik. Og Erik Gahner Larsens anke ved rapporten er især, at de forskellige ting er målt på en ratio.

Det betyder, at WEF i relative andele har gjort op, hvordan det går med ligestilling mellem mænd og kvinder i forhold til andre lande. Men de regnestykker giver ikke nødvendigvis mening, for med den logik belønner rapporten, at mænd og kvinder klarer sig lige dårligt, i stedet for om kvinder klarer sig godt, siger Erik Gahner Larsen.

 

Lad os tage et eksempel.

Ifølge WEF har kvinder i Danmark i 2017 en forventet levealder med et godt helbred på 72,3 år, og kvinderne i Rwanda må regne med 60,8 gode år. Det udløser en førsteplads til Rwanda, men en plads som nummer 104 på lige præcis det her parameter for Danmark.

Det lyder forvirrende, men det skyldes, at mænd i Danmark kan regne med 70 år med godt helbred, mens mænd i Rwanda kun kan se frem til 52,3 år. Forskellen mellem mænd og kvinder er altså forholdsvist større i Rwandas tilfælde. Og forskellen er tilmed i kvindernes favør - de lever jo længere end mændene, viser regnestykket. Og det sender altså Rwanda op ad ligestillingens rangstige.

Problemet er bare, at det ikke fortæller noget som helst om ligestilling i Danmark, siger Erik Gahner Larsen. For klarer mænd sig dårligere et andet sted i verden, kan det altså give det indtryk, at det går tilbage for ligestillingen i Danmark.

“Med den her metode har et land nemmere ved at virke ligestillet, jo dårligere sundheden og økonomien er i det respektive land, fordi rapporten kigger på relative andele. Og i flere af kategorierne giver det slet ikke mening at kigge på relative andele,” siger Erik Gahner Larsen og tilføjer:

“Danmark kan sagtens vise sig at klare sig bedre på ligestillngsområdet end andre lande, der ligger over dem i den her rapport.”

Fakta

Fejl har holdt Danmark oven vande

Også Thomas Markussen, der er lektor i udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet, peger på, at rapporten giver et fejlagtigt billede af, hvor godt verdens lande klarer sig på ligestillingsområdet.

“Det er en illusion at tro, at man fra år til år kan sammenligne så mange af verdens lande præcist på ligestillingsområdet,” siger Thomas Markussen.

I bund og grund er der intet galt i at ville sætte tal på ligestilling verden over, understreger han. Men i WEF’s rangeringer kan selv tilfældigheder og måden, WEF har samlet data på, give et stort udslag på ranglisten og få et land til at hoppe op eller ned.

Danmark har for eksempel været placeret forkert på WEF's liste på grund af en metodisk bommert.

I 2014 angav rapporten nemlig fejlagtigt, at både mænd og kvinder i Danmark tjente nøjagtig 40.000 dollars om året. Året efter blev der justeret lidt på kvinders indtjening, og først i 2016 gjorde rapporten brug af reelle tal for forskellen på danske mænd og kvinders indtjening.

Ifølge Thomas Markussen betyder det, at Danmark i flere år rent faktisk lå for højt på WEF’s liste.

“Det er jo tydeligvis ikke reelle tal, der er blevet brugt om indkomstforskelle, men et gæt. Så Danmark fik i 2014 i virkeligheden en for god score,” siger han.

Selvom det til en vis grad er tilfældigheder, der afgør, hvor på listen et land havner, så er der faktisk forklaringer på, at Danmark rangerer under de nordiske lande, vi normalt sammenligner os med, mener Thomas Markussen.

“Der er en reel årsag til, at Danmark er kravlet lidt ned ad listen, og den finder man i den politiske top,” siger han og peger på, at andelen af kvindelige ministre og folketingsmedlemmer faldt efter folketingsvalget i 2015. Så når ligestillingen halter på Christiansborg, så rammer det i WEF’s undersøgelse hele det danske samfund.

“Men det er forsimplet at sige, at det er gået dårligere med ligestilling i Danmark generelt,” siger han.

Ligestilling uden indflydelse

Forskerne slår altså fast, at WEF’s rapport ikke kan fortælle, om det går godt eller skidt med ligestilling i Danmark.

Og selvom Rwanda har overhalet både Danmark og Sverige i rapporten, vil det ikke nødvendigvis være det ideelle sted at slå sig ned som dansker, hvis man er på udkig efter ligestilling mellem kønnene.

Ifølge Camilla Torp Olsen, der er international chef i SOS Børnebyerne og i flere omgange har stået for udviklingsprogrammer i Rwanda, er der en streng patriarkalsk kultur i Rwanda, hvor manden er familieoverhoved.

“Der er mere ligestilling i Rwanda end i andre afrikanske lande med samme levestandard, og jeg har oplevet nogle seje og stærke kvinder i vores programmer i Rwanda. Men der er ikke ligestilling mellem mænd og kvinder på samme niveau som i Danmark,” siger hun.

Camilla Torp Olsen, international chef i SOS Børnebyerne (Foto: Rasmus Preston)

Rwanda har ellers opnået en fjerdeplads på ranglisten ved blandt andet at være det land med flest kvindelige parlamentsmedlemmer, skriver WEF i rapporten.

Camilla Torp Olsen mener dog ikke, at det nødvendigvis et udtryk for ligestilling.

“En ting er at sidde i parlamentet. En anden er at have indflydelse. Og kvinderne i parlamentet i Rwanda har ofte ikke lige så meget taletid som mænd.”

Og Thomas Markussen vurderer heller ikke, at Rwanda af den årsag er synderligt ligestillet.

“Rwanda er jo ikke et særligt demokratisk land. Præsidenten, der er en mand, bestemmer det meste, og parlamentet har ikke rigtig noget at skulle have sagt,” siger han.

LÆS OGSÅ: Nej, der er intet galt med kvinders IT-evner

LÆS OGSÅ: Det kan ikke dokumenteres, at kvinder er mere voldelige end mænd

LÆS OGSÅ: Nej, intelligens arves ikke kun fra mor

LÆS OGSÅ: Viser nyt studie virkelig, at kvinder er bedre til at køre bil end mænd?

LÆS OGSÅ: Er det mor eller far, der slår børnene mest?

LÆS OGSÅ: Var opfindelsen af karruseldøren drevet af had til kvinder?

Forrige artikel Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men... Danske skolelæreres løn er høj i begyndelsen, men... Næste artikel Forfatter klandrer døde debattører for ikke at ændre holdning i flygtningedebatten Forfatter klandrer døde debattører for ikke at ændre holdning i flygtningedebatten
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.