Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer fra Danmark, lyder budskabet fra Dansk Folkeparti i en video på Facebook, og sidste år skulle hele 17.867 udlændinge ifølge partiet være flyttet til ikke-vestlige lande. Men det tal er slet ikke retvisende, siger Danmarks Statistik, der står bag tallet.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

17.867 udlændinge er i 2018 udvandret fra Danmark til ikke-vestlige lande. 

Kilde: Dansk Folkeparti i en video på Facebook.


Tallet 17.867 stammer fra Danmark Statistik og dækker over statsborgere fra både vestlige og ikke-vestlige lande, der i 2018 er udvandret fra Danmark til et ikke-vestligt land. Men blandt de 17.867 finder man 8.194 både vestlige og ikke-vestlige udlændinge, der slet ikke har oplyst til danske myndigheder, hvilket land de er udvandret til. Derfor kan de godt 8.194 udlændinge lige så godt være udvandret til Tyskland som til Tanzania. Med andre ord ved vi altså ikke, om knap halvdelen af de 17.867 udvandrede rent faktisk er rejst til et ikke-vestligt land, som Dansk Folkeparti hævder i sin video.

17.867. 

Så mange udlændinge er i 2018 udvandret fra Danmark til et ikke-vestligt land, lyder det fra Dansk Folkeparti i en video på Facebook

I videoen, som både partiformand Kristian Thulesen Dahl og gruppeformand Peter Skaarup har delt på sociale medier, kan man til lyden af et lettende fly se en niqapklædt kvinde stå foran en tæller, der til sidst standser på 17.867. 

Tallet bekræfter, at Dansk Folkepartis udlændingepolitik virker, mener partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen. 

“Det varmer mit hjerte. Det er glædeligt, at politikken virker og har en effekt,” siger han til partiets eget medie, Dit Overblik, der også gør opmærksom på tallet. 

 

Men faktisk kan Dansk Folkeparti slet ikke vide, om 17.867 udlændinge har forladt Danmark for i stedet at tage til et ikke-vestligt land, oplyser Danmarks Statistik, der står bag tallene. For det er kun omkring halvdelen af de tusindvis af udlændinge, der har oplyst, hvor de egentlig er rejst hen.  

Kan lige så vel være rejst til Malmö som Mogadishu 

Beder man Danmarks Statistiks statistikbank om et tal på, hvor mange udenlandske statsborgere fra både vestlige og ikke-vestlige lande der i 2018 rejste fra Danmark til et ikke-vestligt land, spytter den rigtignok tallet 17.867 ud.

Men når man bruger Danmarks Statistiks udvandringstal, så er det afgørende at huske på, at mange udlændinge slet ikke oplyser, hvor de rejser hen, siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder på kontoret for Befolkning og Uddannelse i Danmarks Statistik. 

“Lige hvad udvandring angår, har vi en stor portion mennesker, der ikke har oplyst CPR-registret om, hvilket land de udvandrer til. Og de personer er inkluderet i tallet for dem, der er udvandret til ikke-vestlige lande. Men vi ved simpelthen ikke, om de er udvandret til et vestligt eller et ikke-vestligt land,” konstaterer Dorthe Larsen. 

Helt præcist gælder det 46 procent eller 8.194 af de 17.867 udlændinge. 

Artiklen fortsætter under figuren

Mange rejser uden en lyd 

Hvis en udenlandsk statsborger flytter fra Padborg til Flensburg, men ikke har oplyst de danske myndigheder, hvor vedkommende flytter hen, så må Danmarks Statistik give personen mærkatet uoplyst udvandringsland. 

Og når Dansk Folkeparti slår op i Statistikbanken for at finde ud af, hvor mange udlændinge der er flyttet til et ikke-vestligt land, så tæller personen med - også selvom vedkommende bare er flyttet over på den anden side af grænsen og derfor i princippet frit kan rejse ind i Danmark igen.  

Dorthe Larsen medgiver, at det er uhensigtsmæssigt, at der i statistikken står, at tusindvis af indvandrere er udvandret til et ikke-vestligt land, når de nu lige så godt kan være udvandret til et vestligt land. 

“Men hvis man ser på de enkelte lande, vil man hurtigt kunne se i statistikken, at der er en stor gruppe, der ikke har oplyst, hvilket land de er rejst til,” siger hun. 

Danmarks Statistiks tal kan dog alligevel give et praj om, hvor de tusindvis af udlændinge måske kan være rejst hen, tilføjer Dorthe Larsen.

Statistikken oplyser nemlig også, hvilket statsborgerskab de udvandrende personer har. Og det er bestemt en mulighed, at folk simpelthen rejser til deres hjemland, siger hun.

Blandt de 8.194 udlændinge, der ikke har oplyst, hvor de rejser hen, er 4.820 statsborgere i vestlige lande. Hyppigst fra Rumænien, USA og Polen. Og blandt de ikke-vestlige udlændinge finder man flest filippinske, kinesiske og syriske statsborgere.

Artiklen fortsætter under figuren

Klandrer Danmarks Statistik

Selv om der ikke er belæg for at hævde, at 17.867 udlændinge sidste år er udvandret til ikke-vestlige lande, mener Dansk Folkeparti alligevel at være “på helt sikker grund, når vi benytter det tal,” skriver partiets pressetjeneste i en mail. 

“Hvis der er nogle usikkerheder forbundet med tallet, som ikke fremgår, når man finder tallet i Statistikbanken, så er det vel noget, som Danmarks Statistisk må redegøre for,” lyder det i mailen. 

Danmarks Statistik oplyser desuden, at de ændrer i Statistikbanken, så udlændinge, der ikke har oplyst, hvor de flytter hen, ikke længere bliver talt med som udvandret til et ikke-vestligt land. 

Sådan registreres udvandringsland

Inden udlændinge rejser, skal de oplyse til den kommune, de bor i, at de flytter fra landet. Ved de, hvilket land de flytter til, kan de i samme ombæring oplyse det til kommunen. Landet registreres i CPR-registret, og da Danmarks Statistik får oplysningerne fra CPR, vil den information også optræde i Statistikbanken. 

Men hvis for eksempel et amerikansk par har bestemt sig for at flytte fra Danmark, men ikke er klar over, hvilket land de flytter til, så bliver udvandringslandet ikke registreret hos kommunen. Og parret får mærkatet uoplyst udvandringsland hos Danmarks Statistik. 

Og har en kinesisk kvinde slet ikke sagt et ord til kommunen om, at hun for eksempel rejser tilbage til Kina, så kan man ikke udlede af Danmarks Statistisk tal, om hun er flyttet til et vestligt eller ikke-vestligt lande. 

Kilde: Indenrigsministeriet, som råder over CPR-registret    

 

Forrige artikel Ny prognose for EU-valget er Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig" Næste artikel Er forskellen i levealder mellem de højt- og lavtuddannede steget eller faldet? Er forskellen i levealder mellem de højt- og lavtuddannede steget eller faldet?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.