WHO holder øje med både 5G og syltede grøntsager fra Asien

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at mobilstråler giver kræft, pointerer modstandere af det nye 5G-mobilnetværk. Men de overtolker WHO’s ‘kræftliste’.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at mobilstråling er kræftfremkaldende.

Kilde: Massevis af opslag og indlæg på nettet og sociale medier.


Det er ikke rigtigt, at WHO vurderer, at mobilstråling - og dermed den nye 5G-teknologi - er kræftfremkaldende. Godt nok optræder elektromagnetisk stråling, som det også hedder, på WHO's 'kræftliste', fordi nogle studier har fundet en sammenhæng mellem strålingen og kræft. Men ifølge Verdenssundhedsorganisationen kan resultaterne skyldes tilfældigheder og fejl i undersøgelserne.

Det er skidt nyt for danskernes sundhed, hvis 5G-nettet bliver rullet ud. Det mener kritikerne af den nye, lynhurtige mobilteknologi 5G, som netop nu er ved at blive testet i Danmark.

Og efter eget udsagn har 5G-kritikerne verdens førende sundhedsaktør i ryggen. Angiveligt advarer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nemlig om, at elektromagnetisk stråling fra eksempelvis 5G-teknologien giver kræft, lyder budskabet flere steder på nettet og sociale medier

Men den påstand fordrejer WHO's liste over, hvad der kan være kræftfremkaldende. Hos WHO står elektromagnetisk stråling nemlig ikke øverst på listen over kræftfremkaldende ting, hvor man derimod kan finde cigaretter, alkohol og asbest. 

Derimod optræder mobilstrålerne i gruppe med syltede grøntsager fra asien, aloe vera-ekstrakt og andre ting, hvor evidensen halter.  

“WHO har ikke kategoriseret mobilsignaler som kræftfremkaldende,” slår seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse Johnni Hansen fast. 

Johnni Hansen

WHO fører en liste over mere end 1000 madvarer, aktiviteter, kemikalier og andre ting, som organisationen deler op efter, hvor overbevisende den videnskabelige dokumentation er i forhold til risikoen for kræft hos mennesker.  

Elektromagnetisk stråling - altså stråler fra blandt andet mobiltelefoner – blev rigtignok føjet til denne liste i 2011 i den gruppe, der hedder 2B

“Gruppe 2B betyder, at en påvirkning er ‘muligt kræftfremkaldende’. Og hvis der primært er dokumentation fra dyreforsøg, kommer påvirkningen i gruppe 2B. Det er den svageste mistanke,” siger Johnni Hansen, der seks gange har deltaget i arbejdet, der ligger til grund for WHO’s kræftlister. 

Undersøgelser savner kvalitet 

Hvad angår sammenhæng mellem mobilstråling og kræft, er der dog lavet undersøgelser med mennesker. Men de studier er bare ikke gode nok til at konkludere noget ud fra, eller også peger de ikke på en kræftrisiko for mennesker, uddyber han:

“De undersøgelser, man har lavet på mennesker, har ikke været af tilstrækkelig kvalitet til at man kunne konkludere, at mobilstråler er kræftfremkaldende.”  

Den vurdering af forskningens kvalitet er Mary Schubauer-Berigan enig i. Hun er seniorepidemiolog hos Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) i Frankrig, der tager stilling til, hvad der skal på WHO’s liste. 

“Nogle studier har fundet en forbindelse mellem elektromagnetiske stråler og kræft. Men man kan ikke udelukke, at sammenhængen skyldes tilfældigheder eller fejl i undersøgelserne," siger hun.

Mary Schubauer-Berigan

Mistanken om, at mobilstråling kan være kræftfremkaldende, er så svag, at den ikke bør få myndighederne til at fare ud og forbyde mobilstråling. Særligt fordi de skandinaviske kræftregistre peger i modsatte retning. 

“Nej, hvis mobilstråling gav kræft hos mennesker, ville man nu kunne se en væsentlig stigning af visse kræftformer i kræftregistrene, men det kan man ikke,” siger Johnni Hansen. 

Deler skæbne med syltede grøntsager og aloe vera  

Selv om mobilstråling altså optræder på WHO’s kræftliste, er det langt fra lig med, at strålingen giver kræft.

Var det hævet over enhver tvivl, at mobilstråler giver kræft, stod de i stedet i gruppe 1. Og pegede forskningen samlet set på, at mobilstråler sandsynligvis giver kræft, havde WHO fundet en plads til strålerne i gruppe 2A.

“Når påvirkninger kommer i gruppe 2B er det også for at stimulere forskningen, så vi kan få be- eller afkræftet, om der en sammenhæng. Det er det primære formål med 2B-kategoriseringen,” siger Johnni Hansen. 

Får forskere afkræftet, at de elektromagnetiske stråler er kræftfremkaldende, daler de til gruppe 3. Den tur har kaffedrikning taget. Før optrådte den bitre, brune væske også i gruppe 2B ligesom mobilstrålerne. 

“Kaffe er for nylig blevet revurderet, fordi man fandt, at det faktisk beskytter mod visse kræftformer. Så kaffe er rykket fra gruppe 2B til gruppe 3, hvor der ikke er risiko for kræft,” siger Johnni Hansen. 

Andre ting, der optræder i WHO’s 2B-gruppe, er for eksempel asiatisksyltede grøntsager, aloe vera-ekstrakt og en form for kokosolie, der blandt andet anvendes i shampoo. 

Hvad er 5G-nettet?

5G er den femte generation af den forbindelse til internettet, vi får via mobilmasterne. Lige nu har vi 4. generation (4G) af mastebaseret datateknologi. Den største forskel på 4G og 5G er hastigheden, og langt flere brugere kan være på nettet samtidigt.

Netop antallet af brugere er væsentligt, fordi den mobile datatrafik ventes at fortsætte sin kraftige vækst – en vækst som det eksisterende 4G-net ikke vil kunne imødekomme.

Samtidig vil 5G for alvor kunne styrke udviklingen af det såkaldte Internet of Things (IoT), hvor for eksempel robotter på hospitaler vil kunne hjælpe læger og sygeplejersker med transport af udstyr og blodprøver. Blandt andet fordi nettet vil kunne understøtte førerløse biler og droner.

5G-nettet ventes at give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Og potentielt kan det blive op til 1.000 gange hurtigere.

Overgangen til 5G kræver, at infrastrukturen udbygges med et betydeligt antal nye maste- og antennepositioner. Desuden skal nettet sende på et nyt frekvensbånd. Det vil betyde, at mange af nutidens mobiltelefoner ikke vil kunne bruge 5G-netværket.

Samtlige partier i Folketinget bakker op om et nyt teleforlig. Et af hovedelementerne i forliget er ambitionen om, at Danmark skal være i førerfeltet med udrulning af 5G, og at Danmark skal have de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af den nyeste teknologi

I Danmark er forventningen, at 5G er klar efter år 2020.

Kilder: Energi,- forsynings- og klimaministerietTDC.

Forrige artikel Betyder 5G flere master og meget mere stråling? Betyder 5G flere master og meget mere stråling? Næste artikel Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.