Pia Olsen Dyhr: Regeringen fører kulsort klimapolitik

Pia Olsen Dyhr retter hård kritik mod Venstres klimapolitik og hævder at være bakket op af tal fra Klimarådet. Men er der hold i kritikken?

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 



Fakta

"Så vær nu ærlig, Venstre - indrøm, at I står for sorte tilbageskridt, ikke en grøn omstilling."

Sådan slutter SF-formand Pia Olsen Dyhr et indlæg i Politiken, hvor hun er ude med riven overfor regeringens klimapolitik. I indlægget kritiserer Pia Olsen Dyhr Venstre for i årevis at have været en stopklods for at få gennemført mere energivenlige tiltag. I S-R-SF-regeringens energiaftale fra 2012, som Venstre var med til at vedtage, fastsatte man et mål om i 2020 at have reduceret CO2-udledningen med 40 pct. i forhold til 1990. Det mål blev siden skrottet af Venstre, da de kom til magten i 2015. Ifølge SF-formanden lægger regeringens 2025-plan op til en mindre ambitiøs CO2-reduktion, der vil være ’betydeligt tættere på 30 pct.’. Hun fastslår, at tal fra Klimarådet bakker hende op.

Men er det rigtigt?

Ja, Pia Olsen Dyhr har ret. Uanset hvordan man vender og drejer det, så foreslår regeringen en række tiltag i sin 2025-plan, der kun bringer CO2-reduktionen ned på mellem 30,1-32,5 pct. i 2020 i forhold til udledningen i 1990.

Det står lidt uklart, hvordan formuleringen ’betydeligt tættere på 30 pct.’ skal forstås. Derfor antager vi, at SF-formanden mener, at CO2-reduktionen, hvis 2025-planens initiativer bliver gennemført, vil ligge tættere på 30 end 40 pct.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har som svar på et udvalgsspørgsmål fra Alternativets energi- og klimaordfører, Christian Poll, foretaget beregninger på området. Her viser basisfremskrivningen uden 2025-planens initiativer en samlet udledning på 43,9 mio. tons CO2 i 2020. Det er en reduktion på 37,9 pct. i forhold til 1990, hvor udledningen ifølge Energistyrelsens data lå på 70,7 mio. tons CO2.

Ifølge beregningerne vil 2025-planens forslag give en merudledning på 3,8 mio. tons CO2 i 2020, så den samlede udledning ender på 47,7 mio tons. Det vil betyde, at den samlede CO2-reduktion siden 1990 vil lande på 32,5 pct. Altså er Pia Olsen Dyhrs påstand allerede mere end opfyldt, hvis vi skal følge regeringens egne udregninger. Men da hun bygger sin påstand på Klimarådets tal, er det relevant at tage et kig på dem også.

I en rapport fra Klimarådet, der fokuserer på den meget omtalte PSO-tarif, kommer man frem til, at en afskaffelse af afgiften vil føre til en merudledning på 3,1 mio. tons CO2. I regeringens beregninger fører afskaffelsen ’kun’ til 1,4 mio. tons i merudledning.

Kilder

Så stor en forskel virker voldsom, men det kan forklares med, at regeringen og Klimarådet bruger forskellige beregningsmodeller. Desuden forudsætter regeringens beregninger en delvis udfasning af PSO-afgiften, mens Klimarådets antager, at den er komplet afskaffet i 2020.

Hvis vi går ud fra, at Klimarådet er enig i regeringens øvrige beregninger, så vil konsekvensen af 2025-planen være en merudledning i 2020 på 5,5 mio. tons CO2 i stedet for de påståede 3,8 mio. tons. Den samlede udledning vil dermed lande på 49,4 mio. tons CO2. I så fald vil Danmarks samlede CO2-reduktion i 2020 i forhold til udledningen i 1990 lande på 30,1 pct.

Dermed må Pia Olsen Dyhr siges at have ret i sin påstand. Og hvad mere er, så må tallet siges at være langt fra de 37-40 pct.’s reduktion, som energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt ved udgangen af 2015 nævnte som tilfredsstillende.

 

Forrige artikel Er regeringens udlændingestramninger ”heldigvis” begyndt at virke? Er regeringens udlændingestramninger ”heldigvis” begyndt at virke? Næste artikel Trump vildleder om antallet af kriminelle indvandrere i USA Trump vildleder om antallet af kriminelle indvandrere i USA
Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget. 

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Muslimer beslutter sig for at bede midt på London Bridge i det centrale London og blokerer dermed for trafikken i den travle millionby, påstår flere opslag på sociale medier. Men trafikken holdt allerede stille på grund af en lovlig demonstration.

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift. Dermed køber du udbredelse af islam, hellig krig og terror sammen med din kylling, skriver Torbjørn Fristed, der er kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti. Men det er forkert, siger forskere og Landbrug & Fødevarer.

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Europa-Kommissionen har lavet et hemmeligt dokument, der vil gøre FN’s globale aftale om migration bindende for EU's medlemslande, lyder en påstand, der i øjeblikket spreder sig på nettet. Men EU-dokumentet er ikke hemmeligt, og det gør heller ikke FN-aftalen bindende for medlemslandene, fastslår juridiske eksperter.