Står det til Venstres næstformand og retsordfører, Inger Støjberg, bør landets politikere tage stilling til en udvidet form for overvågning i sociale boligområder på regeringens ghettoliste.

Næstformanden mener, at et tiltag mod kriminalitet i danske ghettoområder kunne være at opsætte overvågningskameraer, der kan genkende ansigter.

Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, er dog rygende uenig. Han frygter, at den nye teknologi vil registrere alle borgere, der kommer i nærheden af de avancerede kameraer, så der bliver holdt unødigt øje med selv lovlydige borgeres gøren og laden.

"Når man samler data ind igennem ansigtsgenkendelse, så kan man ikke bare sige, at noget bliver smidt ud," sagde Rasmus Nordqvist i DR2-programmet Debatten sidste torsdag og fortsatte:

“Det er en registrering af alle borgere, der kommer til at ske. Og det må det bare ikke, for så er det, vi giver køb på vores frihedsrettigheder.”

Venstres næstformand afviser imidlertid Rasmus Nordqvists bekymring. Teknologien registrerer nemlig kun de personer, man har bedt den om at registrere, mener hun.

"Resten kører bare væk i systemet med det samme," forklarede Inger Støjberg. 

Men hvem af de to har egentlig ret?

Det kommer i høj grad an på, hvilken form for teknologi der bliver brugt, siger eksperter.

Registrerer ikke nødvendigvis alle

Nogle former for ansigtsgenkendelse registrerer nemlig enhver person, den får øje på. Andre former lagrer kun de personer, som teknologien er programmeret til at genkende, siger Thomas Bolander, der er professor ved Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet.

”Teknologisk er det klart muligt at gøre sådan (som Inger Støjberg siger, red.). Lad os sige, jeg havde noget videoovervågning uden for mit hus, som skulle holde øje med, hvornår min kat var der: Så længe algoritmen, der skal genkende min kat, ikke genkender noget, så kommer den videobid slet ikke ned på bånd. Det bliver ikke lagret på computeren, men smidt væk med det samme,” siger han.

Også Thomas Moeslund, der er professor ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design på Aalborg Universitet, påpeger, at man i strid med Rasmus Nordqvists påstand godt kan sætte et kamera op, der ikke genkender enhver, der går forbi.

”Som udgangspunkt gemmer systemet ikke den data. Det flagger den bare og siger ’her er en, der er i registret’. Du kan sammenligne det fuldstændig med, når du benytter fingeraftryk til at komme ind på din telefon. Her lagrer din telefon heller ikke andres fingeraftryk, den venter kun på en finger, der matcher den, man har indstillet den med,” siger Thomas Moeslund.

Dog kan man nemt risikere, at selv det bedste system får registreret en person, som det ikke burde.

Brøndby registrerer udvalgte bøller

Brøndby Stadion gør i dag brug af ansigtsgenkendelse for nemmere at holde fodboldbøller fra klubbens karantæneliste væk fra hjemmekampe. Ved indgang til stadion er der således opsat teknologi til at genkende personer fra karantænelisten.

Betingelsen for den tilladelse, som Brøndby IF har fået af Datatilsynet, er desuden, at klubben kun registrerer karantænelistens bøller. Ikke nogen som helst andre.

Artiklen fortsætter under billedet

Brøndbyfans hujer i Parken til en pokalfinale mellem Esbjerg FB og Brøndby IF. (Foto: Lars Krabbe/Ritzau Scanpix)

Får systemet ved en fejl registreret en person, der ikke optræder på klubbens karantæneliste – en såkaldt falsk positiv – så er Brøndby IF forpligtet til at slette den information igen, lyder det i den tilladelse, som Datatilsynet har givet fodboldklubben.

“Personoplysninger, der behandles som led i ansigtsgenkendelsessystemet, der ikke resulterer i et match med oplysninger fra Brøndby IF’s interne karantæneliste, må ikke lagres,” står der i Datatilsynets tilladelse.

Det kan dog nemt vise sig vanskeligt for Brøndby IF at rydde ud i de personoplysninger, som de ikke må have, vurderer Thore Husfeldt, der er professor ved IT-Universitetet.

Oplysninger bliver nemlig lagret digitalt, og informationer kan hurtigt flyttes og kopieres. Det kan være rart, hvis man er kommet til at slette et vigtigt billede fra sin sommerferie, og en it-kyndig så alligevel kan genfinde det. Men det betyder også, at det er svært at vide, hvornår alle udgaver af informationen er uigenkaldeligt fjernet fra alle systemer, lyder det fra Thore Husfeldt.

“Når først data er på maskinen, så er den ikke nemt at komme af med. Det er heller ikke umuligt. Men det kræver meget teknisk indsigt at blive af med information, som man én gang har gemt,” siger han og tilføjer:

“Vi har som samfund desværre ganske lidt indsigt i de tekniske detaljer bag ved netop den slags it-løsninger.”

Artiklen fortsætter under grafikken. 

Juridisk uklart

På Københavns vestegn findes altså allerede et system, som hverken genkender eller lagrer billeder af revl og krat, der går forbi kameralinsen.

Marie Christiansen, jurist ved Datatilsynet, kan ikke forestille sig, at private – som Brøndby IF – kan få tilladelse til at opbevare oplysninger om enhver borger gennem ansigtsgenkendelse.

“Det er meget svært at sige noget om, men det lyder højst usandsynligt, for man skal ikke gemme data, fordi de er rare at have, men fordi de er nødvendige at have. At gemme data til senere brug strider mod de grundlæggende behandlingsprincipper,” siger hun.

Hvis politiet skal kunne indhente personoplysninger om alle – selv lovlydige borgere – gennem ansigtsgenkendende overvågning, skal de først have lov af et flertal i Folketinget.

Selv om sådan en tilladelse piller ved danskernes frihedsrettigheder, vil Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, ikke afvise, at Rasmus Nordqvists frygt kan blive virkelighed. Men tidligere domsafsigelser inden for databeskyttelse får hende til at tvivle.

“Vi ved faktisk ikke, hvad man må, og hvad man ikke må. Den danske stat kan altid vedtage en lov, der tillader det, men før sådan en lov – uanset hvilket EU-land den er vedtaget i – har været prøvet ved EU-Domstolen, så er det ren spekulation,” siger hun. 

Artiklen fortsætter under billedet

Besøgende til en konference om offentlig tryghed og sikkerhed i Beijing tjekker den nyeste genkendelsesteknologi ud. (Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix)

Nordqvist bekymret for praksis ved ansigtsgenkendelse

Rasmus Nordqvist medgiver, at han kunne have formuleret sig mere præcist i debatten med Inger Støjberg.

”Jo, man kan godt adskille data. Det, jeg forholder mig til i Debatten, er, at vi igen og igen ser data flyde rundt, selv om det ikke var meningen,” siger Alternativets politiske ordfører.

Så du giver sådan set Inger Støjberg ret i, at man godt kan have et ansigtsgenkendelsessystem, der ikke gemmer al data, det får ind?

”Ja, det kan i hvert fald være hensigten, at man bygger det, så det ikke kan. Det, jeg sætter spørgsmålstegn ved, er datasikkerheden. Og der oplever vi igen og igen skred.”

Du frygter, at teknologien vil blive misbrugt?

”Ja, at det bliver misbrugt, men også de flydende grænser, der er i det. Derfor har vi foreslået et fuldstændigt forbud mod det (ansigtsgenkendelse, red.), fordi vi er ude på nogle glidebaner. Det er så massiv dataindsamling, at vi synes, det er for farligt.”

Men man kan designe et system, der ikke registrerer alle borgere?

”Teoretisk kan man godt.”

Men i Debatten siger du, at man ikke kan sige, at noget bare bliver smidt ud?

”Jeg mener, vi igen og igen ser, at data bliver brugt forkert. Så ja, man kan godt designe systemer, så de gør det (ikke lagrer uvæsentlig data, red.). Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om det er sådan, det kommer til at være i praksis,” siger Rasmus Nordqvist.