Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

Om skribenten

Politisk favorisering på sociale medier såsom Facebook, Twitter og Instagram kan identificeres automatisk ud fra brugernes interaktion med partiernes opslag. Ved hjælp af NLP-teknologi (Natural Language Processing) kan en computer identificere køn, alder, og lokation for en person baseret udelukkende ud fra deres måde at skrive tekst på.

I den milde ende af skalaen er forekomsten af ordet “træls” for eksempel en god indikator for at forfatteren befinder sig vest for Storebælt. Ord som “problemer” og “aftalt” er stærke indikatorer for, at forfatteren er af hankøn, og ord som for eksempel “tilfreds” peger på, at forfatteren er en kvinde. Grundig, korrekt brug af sin/hendes tyder på en forfatter som befinder sig i Nordsjælland, og brugen af en næse i en smiley - altså :-) frem for :) - er karakteristisk for en forfatter med en fødselsdato før 1981.

Sammenligner sprogbrug med data

Sådanne analyser laves ved at sammenligne sprogbrugen i tekstdata fra forskellige medier, hvor brugere har offentliggjort deres køn, alder, og lokation - og visse ord vil have højere forekomst i visse demografier end i andre. Omvendt kan vi også bruge teknologien til at køns-, alders-, og stedsbestemme en forfatter alene ud fra deres sprogbrug og stilistik.

Figurerne herunder viser, hvilke befolkningsgrupper som “støtter” de individuelle partier på sociale medier. For Twitter er “støtte” karateriseret som re-tweeting af et partis opslag, på Facebook er det deling eller “synes godt om”-markører, og på Instagram er støtte karakteriseret som kommentarer på opslaget. Alene ud fra, hvordan brugere generelt bruger sprog på deres personlige profil, kan vi demonstrere, hvilke vælgergrupper - fordelt på politiske blokke - der primært støtter de forskellige partier.

Analysen kan dog ikke tage højde for “ironisk deling” eller deling af et opslag for for eksempel at kritisere det. At opfange ironi er det vi kalder et "AI hard problem". Der eksisterer simpelthen ikke nok data om det danske sprog til automatisk at opfange ironi - det kan være svært for mennesker, og er endnu sværere for kunstig intelligens.

Vi kan se i figurerne, at støtten til højre- og venstrefløjen er næsten den samme på Facebook og Twitter, dog med noget mere støtte til de uafhængige partier på Twitter. Denne støtte kommer på bekostning af nogen støtte til venstrefløjen. Dette tyder på, at påstande om, at Twitter overrepræsenterer rød blok, ikke har hold i virkeligheden.

Artiklen fortsætter under grafikken

Note 1:

Blå blok udgøres af de Konservative, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Venstre

Rød blok er her Enhedslisten, Radikale, SF og Socialdemokraterne

Grøn er partiet Alternativet

Grå blok udgør uafhængige kandidater som partiet Klaus Riskær Pedersen, Stram Kurs og Slesvigsk Parti.

Note 2:

Facebook, Instagram og Twitter er tre vidt forskellige sociale medier, der ikke fungerer på samme måde i forhold til at dele indhold osv. Analyserne for de enkelte medier kan derfor ikke følge samme opgørelsesmetode. Det betyder også, at ovenstående grafikker ikke kan sammenlignes direkte med hinanden.  

Både den grønne blok og de uafhængige kandidater har væsentlig mere opbakning på sociale medier end i de officielle meningsmålinger. Vi kan se af figuren, at grøn blok især har succes på Instagram. Interessant nok afspejler partiopbakningen på de sociale medier altså ikke de officielle meningsmålinger.

Mænd er mere politisk aktive

Vi kan se, at politisk aktive Twitter-brugere er gennemsnitligt de yngste, tæt forfulgt af Instagram-brugere. Kun 8,4 procent af politisk positiv støtte på Facebook kommer fra brugere under 32 år. Ifølge Danmarks Statistik er 18,4 procent af befolkningen mellem 18 og 31, mens 61,7 procent er 32 eller ældre. Dette stemmer overens med, at blå blok har bredere støtte på Facebook, der generelt har en ældre brugergruppe.

Vi kan også se, at over 61 procent af online politisk opbakning kommer fra mænd, mens 27 procent af opbakningen kommer fra kvinder. Vi har ingen gode indikatorer til at kønsbestemme de resterende 12 procent.

Der antydes også en interessant forskel i opbakningen til henholdsvis SF og Liberal Alliance. SF har et lavt antal meget aktive følgere, mens Liberal Alliance har mange følgere, som ikke er særlig aktive. Hvis vi ser på partiernes egne opslag, favoriserer SF inklusive, positive ord såsom “alle”, “bedre”, og “gøre”, mens Liberal Alliances egne opslag i højere grad beskriver hvad de “kan” og “vil” gøre. Dette har tilsyneladende ikke ledt til aktive følgere.

Om analysen

  • Data er indsamlet fra offentligt tilgængelige opslag på Facebook og Instagram, samt API-adgang (premium access) til Twitter.

  • I materialet indgår de seneste op til 200 opslag fra hvert parti og deres støttere.

  • ’Støttere’ defineres som brugere af sociale medier, der deler tekster og indhold fra de forskellige partiers egne sider på Facebook og Twitter.

  • Citerede retweets indgår ikke i datasættet, da disse betragtes som upålidelige indikatorer i forhold til at fastslå, hvorvidt en twitterbruger støtter det parti, som står bag tweetet.

  • Instagram skiller sig ud fra de øvrige platforme. Dels indeholder det sociale medie ikke mulighed for at dele opslag, dels er Instagram designet til at fremme positive interaktioner. Det er blandt andet årsagen til, at ’støttere’ af bestemte partier på Instagram defineres, som brugere, der kommenterer et partis opslag.

  • Et mindretal af retweets og delinger falder i kategorien ironiske eller sarkastiske. De er vanskelige for både computere og mennesker at identificere korrekt. Selvom der eksisterer uenighed om, hvilke beskeder der er ironiske eller sarkastiske, viser flere undersøgelser, at der er generelt bred enighed om, hvornår de ikke-ironiske beskeder simpelthen ikke er hverken ironiske eller sarkastiske. Derfor har ironiske eller sarkastiske retweets og delinger en meget lille indflydelse på det generelle dataset.

  • Med store datasæt bliver fejlene udlignet. For eksempel vil omfanget af sarkastiske delinger fra støttere af et bestemt parti normalt svare til omfanget af sarkastiske delinger fra støttere af et andet parti.

  • Ligesom analyser lavet af mennesker, vil datadrevne kvantitative analyser også være behæftet med en given usikkerhed.

Analysen er udarbejdet af Leon Strømberg-Derczynski, adjunkt på IT-Universitetet (ITU), med bidrag fra Torben Oskar Albert-Lindqvist, Marius Venø Bendsen, Nanna Inie, Jens Egholm Pedersen, Viktor Due Pedersen og Troels Runge, der alle indgår i NLP-forskerteamet på ITU.

Forrige artikel Bestemmer EU virkelig 80 procent af den danske lovgivning? Bestemmer EU virkelig 80 procent af den danske lovgivning? Næste artikel Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben? Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.