Bakker danskerne op om den europæiske konvention om menneskerettigheder?

Danskernes opbakning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er på vippen, skriver netmedie på baggrund af ny måling. Men ekspert afviser målingen og henviser til en anden undersøgelse, der viser det stik modsatte.

Netavisen Altinget præsenterede i sidste uge en meningsmåling med et opsigtsvækkende resultat. Næsten halvdelen af danskerne (48 pct.) mener, at Danmark bør træde ud af den europæiske menneskerettighedskonvention, hvis det ikke bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge. Kun 34 procent vil blive.

Sådan udlagde avisen i hvert fald resultatet. Men den konklusion holder ikke.

“Der er ikke noget, der taler for, at danskerne overordnet betragtet mener, at vi skal melde os ud af menneskerettighedskonventionen,” konkluderer Erik Gahner Larsen, der forsker og underviser i politik ved University of Kent.

Han mener, at spørgsmålet om opbakningen til menneskerettighedskonventionen er så værdiladet, at det påvirker respondenternes svar.

Spørgsmålet lød: "Regeringen vil forsøge at genforhandle den europæiske menneskerettighedskonvention, så det bliver lettere at udvise kriminelle uden dansk statsborgerskab. Bør Danmark udtræde af konventionen, hvis det ikke bliver nemmere at udvise kriminelle?"

“Dette er på ingen måde et neutralt spørgsmål, men tværtimod et spørgsmål, der får mange respondenter til at svare ja, da mange gerne vil bekæmpe kriminalitet,” siger Erik Gahner Larsen. 

Hos Altinget erkender man, at spørgsmålsformuleringen ikke er neutral.

“Det er rigtigt, at selve argumentet mod konventionen, selvfølgelig er en negativ ting i sig selv,” siger journalist Erik Holstein og forklarer, at formålet med spørgsmålet var at ramme direkte ind i den aktuelle debat om bandekrigen.

“Vi har forsøgt at ramme den aktuelle kontekst, hvor Danmark overtager formandskabet for Europarådet til november og regeringen vil arbejde for en ny fortolkning af menneskerettighedskonventionen, så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge. Det er baggrunden for spørgsmålet.”

Altinget foretog faktisk en lignende måling for et år siden. Dengang spurgte man også på en måde, der ramte ind i debatten, men spørgsmålsformuleringen havde begge debattens hovedsynspunkter med. Formuleringen lød:

Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i?

1. Danmark skal udtræde af de internationale konventioner, så vi lettere kan udvise kriminelle og bestemme, hvor mange asylansøgere, vi vil modtage.

2. Danmark skal blive i de internationale konventioner, der er med til at opretholde den internationale retsorden og udgør en beskyttelse af det enkelte menneske.

Den måling gav det omvendte resultat. Et klart flertal bakkede op om menneskerettighedskonventionen.

Erik Holstein erkender, at den måde at spørge på giver et mere retvisende resultat.

“Den anden undersøgelse, vi lavede, var bedre, fordi vi stillede to fuldstændig ligeværdige udsagn op over for hinanden. Det er den bedste formulering, det er der ingen tvivl om. Den skulle vi have brugt igen.”

For Erik Holstein er det helt afgørende, at man sætter den slags meningsmålinger ind i en kontekst.

“Hvis du bare abstrakt spørger om opbakning til menneskerettighedskonventionen, får du ikke et retvisende svar. Man skal fremhæve dilemmaet, hvis sådan en måling skal have mening.”

Som man spørger, får man svar

Erik Gahner Larsen afviser dog, at der metodisk skulle være noget galt med at stille neutrale spørgsmål. Når man vil måle befolkningens holdning til et komplekst emne som menneskerettighederne kan man overordnet vælge to strategier. Enten kan man stille et helt neutralt a la ‘Synes du fortsat, at Danmark skal være medlem af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?’.

Vælger man den løsning, vil man få et svar, der afspejler, hvad befolkningen umiddelbart forbinder med menneskerettighederne.

Eller, hvis man gerne vil sigte efter en aktuel politisk debat, skal man sørge for at have debattens modstridende synspunkter med i sit spørgsmål. Men Altingets nye meningsmåling nævner kun den ene side af den aktuelle politiske debat.

Når man efterfølgende præsenterer den ensidige måling i en artikel, der ikke tydeligt beskriver målingens begrænsninger, så har læseren ikke en rimelig chance for at vurdere, hvad man skal lægge i resultatet.

“Det er problematisk, når man så skriver en artikel, hvor man ser bort fra alle de her forbehold, og bare konluderer sort på hvidt, at ‘opbakningen til menneskerettighederne er på vippen’,” siger Erik Gahner Larsen.

I artiklen beskrives resultatet som ‘opsigtsvækkende’, fordi konventionerne traditionelt har haft meget bred opbakning i befolkningen. Men resultatet er altså slet ikke opsigtsvækkende, når man tager spørgsmålsformuleringen i betragtning.

Den analyse bakkes op af Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder. Han udtaler sig i Altingets artikel og han var bestemt heller ikke overrasket over resultatet.

“Det må være åbenlyst for enhver, at når man stiller spørgsmålet på den måde, så får man også det svar. Det er ikke overraskende for mig, at man får et negativt svar, når man præsenterer menneskerettighedsprojektet ud fra et udvisningsperspektiv,” siger Jonas Christoffersen.

Han kalder netmediets overskrift for en ‘skarp vinkling af historien’, men synes at resten af artiklen er helt i orden. Jonas Christoffersen understreger desuden, at medier naturligvis er i deres gode ret til at få udført de undersøgelser, de vil og stille de spørgsmål, de synes er aktuelle.

Artiklens forfatter mener dog ikke, at der er noget væsentligt galt med overskriften, når man tager baggrunden for den i betragtning.

“Selvfølgelig er det en skarp vinkling, men ud fra de tal vi har, er det nærmest en lidt forsigtig overskrift, så det er egentlig ikke rubrikken, jeg ser som et problem. Rubrikken er en logisk følge af spørgsmålet,” siger Erik Holstein.

En undersøgelse viser… eller gør den?

To dage efter Altinget offentliggjorde artiklen dukkede der i Politiken en Yougov-måling op bestilt af Jacques Hartmann fra University of Dundee. Og den viser også opbakning til konventionen - endda markant. 

Yougov kommer frem til, at 73 pct. af danskerne mener, at vi ‘fortsat skal være medlem af den Europæiske Menneskerettighedskonvention’. Kun 12 procent vil ud af konventionen.

“Der er masser af kommentatorer og politikere, der bliver ved med at sige, at den folkelige opbakning til menneskerettighederne er forsvindende lille eller ikke-eksisterende uden, at der findes noget empiri på området,” forklarer Jacques Hartmann om baggrunden for at bestille målingen.

De to målinger er begge foretaget i slutningen af august 2017 med kun få dages mellemrum. Begge undersøgelser er lavet via institutternes internetpaneler og har cirka 1.000 deltagere. Forskellen på de to resultater er så betydelig, at det ikke bare er tilfældigheder.

“Betydningen af, hvordan spørgsmålet bliver formuleret, bliver jo understreget af, at man med to så metodisk ens målinger i samme tidsrum kan få to så forskellige svar. Det kan jo kun være spørgsmålsformuleringen, der er årsagen til den store forskel,” siger Erik Gahner Larsen.

Spørgsmålet er så, hvilken måling, vi skal stole på. Eller med andre ord: Er opbakningen til menneskerettighedskonventionen ‘på vippen’, som der stod i artiklen?

Erik Gahner Larsen mener ikke, at man på baggrund af dem, hverken samlet eller hver for sig, kan konkludere, at danskerne vil forlade menneskerettighedskonventionen.

“På baggrund af de tre undersøgelser, jeg har set, er der ikke noget, der taler for, at der går et flertal rundt og synes, at Danmark skal melde sig ud.”

 

Forrige artikel Den Korte Avis tager helt fejl af tal om flygtninge i job Den Korte Avis tager helt fejl af tal om flygtninge i job Næste artikel Regeringen fumler med egne tal om ulighed Regeringen fumler med egne tal om ulighed
Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

Ny undersøgelse viser, at danskerne oftere søger vejledning om livets store spørgsmål hos clairvoyante end hos præster, fortalte DR i både TV-avisen og P1 Morgen. Men det kan man nu ikke konkludere, fortæller analyseinstituttet bag undersøgelsen.