Bakker danskerne op om den europæiske konvention om menneskerettigheder?

Danskernes opbakning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er på vippen, skriver netmedie på baggrund af ny måling. Men ekspert afviser målingen og henviser til en anden undersøgelse, der viser det stik modsatte.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Netavisen Altinget præsenterede i sidste uge en meningsmåling med et opsigtsvækkende resultat. Næsten halvdelen af danskerne (48 pct.) mener, at Danmark bør træde ud af den europæiske menneskerettighedskonvention, hvis det ikke bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge. Kun 34 procent vil blive.

Sådan udlagde avisen i hvert fald resultatet. Men den konklusion holder ikke.

“Der er ikke noget, der taler for, at danskerne overordnet betragtet mener, at vi skal melde os ud af menneskerettighedskonventionen,” konkluderer Erik Gahner Larsen, der forsker og underviser i politik ved University of Kent.

Han mener, at spørgsmålet om opbakningen til menneskerettighedskonventionen er så værdiladet, at det påvirker respondenternes svar.

Spørgsmålet lød: "Regeringen vil forsøge at genforhandle den europæiske menneskerettighedskonvention, så det bliver lettere at udvise kriminelle uden dansk statsborgerskab. Bør Danmark udtræde af konventionen, hvis det ikke bliver nemmere at udvise kriminelle?"

“Dette er på ingen måde et neutralt spørgsmål, men tværtimod et spørgsmål, der får mange respondenter til at svare ja, da mange gerne vil bekæmpe kriminalitet,” siger Erik Gahner Larsen. 

Hos Altinget erkender man, at spørgsmålsformuleringen ikke er neutral.

“Det er rigtigt, at selve argumentet mod konventionen, selvfølgelig er en negativ ting i sig selv,” siger journalist Erik Holstein og forklarer, at formålet med spørgsmålet var at ramme direkte ind i den aktuelle debat om bandekrigen.

“Vi har forsøgt at ramme den aktuelle kontekst, hvor Danmark overtager formandskabet for Europarådet til november og regeringen vil arbejde for en ny fortolkning af menneskerettighedskonventionen, så det bliver lettere at udvise kriminelle udlændinge. Det er baggrunden for spørgsmålet.”

Altinget foretog faktisk en lignende måling for et år siden. Dengang spurgte man også på en måde, der ramte ind i debatten, men spørgsmålsformuleringen havde begge debattens hovedsynspunkter med. Formuleringen lød:

Hvilket af følgende to udsagn er du mest enig i?

1. Danmark skal udtræde af de internationale konventioner, så vi lettere kan udvise kriminelle og bestemme, hvor mange asylansøgere, vi vil modtage.

2. Danmark skal blive i de internationale konventioner, der er med til at opretholde den internationale retsorden og udgør en beskyttelse af det enkelte menneske.

Den måling gav det omvendte resultat. Et klart flertal bakkede op om menneskerettighedskonventionen.

Erik Holstein erkender, at den måde at spørge på giver et mere retvisende resultat.

“Den anden undersøgelse, vi lavede, var bedre, fordi vi stillede to fuldstændig ligeværdige udsagn op over for hinanden. Det er den bedste formulering, det er der ingen tvivl om. Den skulle vi have brugt igen.”

For Erik Holstein er det helt afgørende, at man sætter den slags meningsmålinger ind i en kontekst.

“Hvis du bare abstrakt spørger om opbakning til menneskerettighedskonventionen, får du ikke et retvisende svar. Man skal fremhæve dilemmaet, hvis sådan en måling skal have mening.”

Som man spørger, får man svar

Erik Gahner Larsen afviser dog, at der metodisk skulle være noget galt med at stille neutrale spørgsmål. Når man vil måle befolkningens holdning til et komplekst emne som menneskerettighederne kan man overordnet vælge to strategier. Enten kan man stille et helt neutralt a la ‘Synes du fortsat, at Danmark skal være medlem af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?’.

Vælger man den løsning, vil man få et svar, der afspejler, hvad befolkningen umiddelbart forbinder med menneskerettighederne.

Eller, hvis man gerne vil sigte efter en aktuel politisk debat, skal man sørge for at have debattens modstridende synspunkter med i sit spørgsmål. Men Altingets nye meningsmåling nævner kun den ene side af den aktuelle politiske debat.

Når man efterfølgende præsenterer den ensidige måling i en artikel, der ikke tydeligt beskriver målingens begrænsninger, så har læseren ikke en rimelig chance for at vurdere, hvad man skal lægge i resultatet.

“Det er problematisk, når man så skriver en artikel, hvor man ser bort fra alle de her forbehold, og bare konluderer sort på hvidt, at ‘opbakningen til menneskerettighederne er på vippen’,” siger Erik Gahner Larsen.

I artiklen beskrives resultatet som ‘opsigtsvækkende’, fordi konventionerne traditionelt har haft meget bred opbakning i befolkningen. Men resultatet er altså slet ikke opsigtsvækkende, når man tager spørgsmålsformuleringen i betragtning.

Den analyse bakkes op af Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder. Han udtaler sig i Altingets artikel og han var bestemt heller ikke overrasket over resultatet.

“Det må være åbenlyst for enhver, at når man stiller spørgsmålet på den måde, så får man også det svar. Det er ikke overraskende for mig, at man får et negativt svar, når man præsenterer menneskerettighedsprojektet ud fra et udvisningsperspektiv,” siger Jonas Christoffersen.

Han kalder netmediets overskrift for en ‘skarp vinkling af historien’, men synes at resten af artiklen er helt i orden. Jonas Christoffersen understreger desuden, at medier naturligvis er i deres gode ret til at få udført de undersøgelser, de vil og stille de spørgsmål, de synes er aktuelle.

Artiklens forfatter mener dog ikke, at der er noget væsentligt galt med overskriften, når man tager baggrunden for den i betragtning.

“Selvfølgelig er det en skarp vinkling, men ud fra de tal vi har, er det nærmest en lidt forsigtig overskrift, så det er egentlig ikke rubrikken, jeg ser som et problem. Rubrikken er en logisk følge af spørgsmålet,” siger Erik Holstein.

En undersøgelse viser… eller gør den?

To dage efter Altinget offentliggjorde artiklen dukkede der i Politiken en Yougov-måling op bestilt af Jacques Hartmann fra University of Dundee. Og den viser også opbakning til konventionen - endda markant. 

Yougov kommer frem til, at 73 pct. af danskerne mener, at vi ‘fortsat skal være medlem af den Europæiske Menneskerettighedskonvention’. Kun 12 procent vil ud af konventionen.

“Der er masser af kommentatorer og politikere, der bliver ved med at sige, at den folkelige opbakning til menneskerettighederne er forsvindende lille eller ikke-eksisterende uden, at der findes noget empiri på området,” forklarer Jacques Hartmann om baggrunden for at bestille målingen.

De to målinger er begge foretaget i slutningen af august 2017 med kun få dages mellemrum. Begge undersøgelser er lavet via institutternes internetpaneler og har cirka 1.000 deltagere. Forskellen på de to resultater er så betydelig, at det ikke bare er tilfældigheder.

“Betydningen af, hvordan spørgsmålet bliver formuleret, bliver jo understreget af, at man med to så metodisk ens målinger i samme tidsrum kan få to så forskellige svar. Det kan jo kun være spørgsmålsformuleringen, der er årsagen til den store forskel,” siger Erik Gahner Larsen.

Spørgsmålet er så, hvilken måling, vi skal stole på. Eller med andre ord: Er opbakningen til menneskerettighedskonventionen ‘på vippen’, som der stod i artiklen?

Erik Gahner Larsen mener ikke, at man på baggrund af dem, hverken samlet eller hver for sig, kan konkludere, at danskerne vil forlade menneskerettighedskonventionen.

“På baggrund af de tre undersøgelser, jeg har set, er der ikke noget, der taler for, at der går et flertal rundt og synes, at Danmark skal melde sig ud.”

 

Forrige artikel Den Korte Avis tager helt fejl af tal om flygtninge i job Den Korte Avis tager helt fejl af tal om flygtninge i job Næste artikel Regeringen fumler med egne tal om ulighed Regeringen fumler med egne tal om ulighed
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.