Sådan blev uskyldige hængt ud som skyldige

Kig dig for, når du deler nyheder på de sociale medier. Du kan meget let ødelægge et andet menneskes liv. Her er et hav af eksempler - fra falske attentatmænd i Berlin til spyttemandens forkerte kone fra Lolland.

Falske nyheder på sociale medier kan opstå lynhurtigt ud af det blå. Og det er langt fra altid en kendt person, der er ofret. Ofte sætter nogen gang i en konspirationsteori eller en chikaneaktion, hvor uskyldige havner i en shitstorm, der kan ødelægge deres liv.

Det skete i forbindelse med attentatet i Berlin i mandags, hvor en person kørte en lastbil ind i et julemarked ved Gedächtniskirken tæt på den berømte shoppinggade Kurfürstendamm. 12 mennesker mistede livet og op mod 50 blev såret. Jagten på gerningsmanden bag rattet blev indledt, og på de sociale medier var der heftig debat om, hvem der kunne stå bag.

I flere tilfælde blev uskyldige hængt ud som skyldige. Den tyske udgave af det amerikanske medie BuzzFeed har gennemgået nogle af de mange billeder af formodede attentatmænd, som flittigt er blevet delt på blandt andet Twitter. Ingen af billederne er af gerningsmanden. Twitterprofilen ”Biervernichter Bobby” deler kl. 21.26 et billede, som personen bag profilen påstår, er af gerningsmanden bag attentatet.

bier1 Foto: Skærmbilledet fra Twitter. Buzzfeed.


Billedet viser ikke attentatmanden, men derimod en tysk rapper med kunstnernavnet M0K. Twitterbrugeren ”Biervernichter Bobby” har tilsyneladende i mellemtiden skiftet navn til ”Bobby”, og opslaget ser ud til at være blevet slettet.

Også en anden tysk mand, der står bag YouTube-profilen "Drachenlord" - på dansk vel bedst oversat som "Drageherren" - har også måttet se sig selv hængt ud som attentatmanden. På billedet, der er blevet delt på Twitter, poserer "Drachenlord" med en pistol.

drageherren Foto: Skærmbillede fra Twitter. Buzzfeed.


Drageherren får endda en dobbelt tur i den sociale mediemølle, da også et andet billede af ham bliver delt på Twitter. drach2

Foto: Skærmbillede fra Twitter. Buzzfeed.


Dette billede er hentet fra Drageherrens Instagram-profil. Samme aften som Berlin-attentatet finder sted, cirkulerer endnu et falsk billede af en formodet gerningsmand.

Og det er i øvrigt ikke første gang, at netop det billede trækkes frem af den digitale fotomappe i forbindelse med et attentat. Manden på billedet blev også hængt ud som en af de skyldige bag skudepisoden i byen San Bernardino i den amerikanske delstat Californien i december sidste år og ved en anden skudepisode i delstaten Oregon i år. Hver gang er manden, ved navn Samuel Hyde, blevet udråbt til at være en nationalist, som tror på, at hvide mennesker er alle andre befolkningsgrupper overlegne.

Manden hedder rigtig nok Sam Hyde, men i virkeligheden er han amerikansk komiker.

Beskyldt for at smitte en mand med hiv

Det er langt fra kun i forbindelse med Berlin-attentatet, at uskyldige personers billeder er blevet misbrugt på de sociale medier. Der findes en lang række eksempler af vidt forskellige karakter. Den svenske avis Metro har samlet en håndfuld fra forskellige steder i verden.

Det første eksempel handler om den dengang 19-årige mexicaner Lilia Rodríguez, der sidste år pludselig blev overfuset med utallige beskeder på Facebook. I beskederne blev hun anklaget for at have smittet en gift mand med hiv, fordi hun ville straffe ham for utroskab.

Men nogen havde oprettet en falsk Facebookprofil og brugt Lilias navn og billede. Personen, der gav sig ud for at være Lilia, havde dernæst indledt en privat samtale på Facebook med en anden mand, hvor ”Lilia” erkendte at have smittet den angivelige utro mand. Samtalen blev offentliggjort og lynhurtigt spredt på Facebook. Men den 19-årige kvinde havde ikke hiv. I et forsøg på at sætte en stopper for rygterne, lavede hun en video. Her fortalte hun om sine oplevelser, og hvordan et menneskes liv kan blive væltet omkuld på de sociale medier.

Falsk gruppevoldtægt af kvinde

Tidligere på året var det en svensk kvinde, der på Facebook blev hængt ud som voldtægtsoffer. Nogen havde kopieret et billede af kvinden fra billedtjenesten Flickr og på Facebook delt et opslag, hvor det blev antydet, at kvinden på billedet var blevet voldtaget af en gruppe flygtninge. Den falske påstand opstod på Facebooksiden ”I’m white” og spredte sig lynhurtigt.

Blev udpeget som Boston-bombemand

I april 2003 sprang to bomber under et maratonløb i den amerikanske by Boston. Tre blev dræbt, og 264 blev såret. På Facebook opstod hurtigt en konspirationsteori om, hvem der stod bag bombeangrebet. Den 22-årig universitetsstuderende Sunil Tripathi, som havde været forsvundet i en måned, blev af flere udpeget som bombemanden.

Han havde på det tidspunkt været forsvundet i en måneds tid, men en uge efter bombeangrebet blev han fundet død i en flod. Han havde begået selvmord og havde intet med angrebet at gøre. Hans forældre efterlyste ham på Facebook efter hans forsvinden. Men da konspirationsteorien blev sluppet løs på de sociale medier, blev Facebookopslaget med efterlysningen overdynget af anklager om, at han var Boston-bombemanden.

Falsk far efterlyste sin søn

Sidste år blev den dengang 20-årige svenske mand Simon Berneblad fra byen Hässleholm ramt af en falsk efterlysning. Nogen havde på Facebook udgivet sig for at være Simon Berneblads far og efterlyst den 20-årige på nettet, fordi han var forsvundet. Opslaget blev delt over 27.000 gange. Men han var slet ikke blevet væk.

”Jeg fik op mod 20 telefonopringninger fra venner og familie, og yderligere 60 opkald fra tilfældige mennesker, som ringede og sagde, at jeg skulle tage hjem. Det var frygteligt skræmmende oplevelse,” sagde Simon Berneblad dengang til avisen Metro.

Også talrige danske eksempler

Flere danskere har også oplevet at havne i de sociale mediers gabestok. Det mest kendte eksempel er nok den dengang 66-årige Lily Faxholm Vilhelmsen fra Lolland, som uheldigvis kom med på et billede af den såkaldte "spyttemand" i dagbladet Information.

De stod ved siden af hinanden på en motorvejsbro, hvor manden spyttede efter den store gruppe flygtninge, der gik på den lollandske motorvej. Fordi Lily Faxholm Vilhelmsen på billedet stod ved siden af "spyttemanden", fik det mange til at konkludere, at hun måtte være mandens kone. På de sociale medier opstod et ramaskrig om ikke bare ”spyttemanden”, men også hans kone – som i virkeligheden slet ikke havde nogen relation til ”spyttemanden”.

sp11 Foto: Skærmbillede af artikel fra Informationshjemmeside. Avisen har senere tilføjet en tekst til billeder, der fremhæver, at kvinden på billedet ikke har noget at gøre med manden.


At man vitterligt skal tænke sig godt om, før man deler, hvad der umiddelbart kan tolkes som ”uhyrlige” påstande om et andet menneske, på sociale medier, kan en mor til en 14 år gammel pige tale med om.

Efter at en mand havde stillet hendes datter seksuelle spørgsmål i private beskeder på Facebook, sendte hun en advarsel ud i en statusopdatering. I opslaget vist hun et profilbillede af manden og skrev:

"Pas på jeres piger! Manden er 31 og kontakter mindreårige og spørger ind til deres sexliv, og han er tydeligvis ligeglad med alder".

Senere fortrød hun, at hun havde gjort det. Manden på profilbilledet var nemlig den dengang 28-årige Benjamin Holstebroe fra Aarhus, og han havde intet med sagen at gøre. Et 11 år gammelt billede af ham var blevet misbrugt af den person, der havde skrevet til de unge piger. Men Benjamin Holstebroe var og er ikke pædofil. Og for øvrigt er han homoseksuel, oplyste han til tv2.dk.

videob Kilde: DR.

"Jeg havde overhovedet ikke overvejet, der kunne være tale om en anden. Ikke engang sendt det en tanke. Når jeg ser tilbage nu, så burde jeg jo have gjort det. Det er fuldstændig forfærdeligt! Men jeg var bare så frustreret og magtesløs. Så tænker man ikke klart, man vil bare gerne beskytte sin datter," sagde moren til datteren, der havde lavet opslaget, hvor hun advarede mod den falske Benjamin Holstebroe, til mx.dk

Hvordan spotter du om en Facebookprofil er falsk

Hvad kan du gøre, hvis du vil sikre dig, at du ikke er ved at dele en falsk historie på Facebook om et andet menneske? Her er nogle forslag.

1. Viser profilbilledet ikke et menneske, men for eksempel en tegneseriefigur eller et flag, kan der være tale om en person, der ikke vil genkendes

2. Profilen har meget få venner.

3. Gem profilbilledet på skrivebordet på din computer. Med musen trækker du billedet over søgefeltet i Googles billedsøgemaskine, Google Billeder.

profilfoto

Nu vil Google forsøge at finde billeder, der ligner personen på billedet. Kig resultaterne igennem – er der noget, der måske ikke stemmer?

4. Stemmer billedet af en person overens med den angivne alder eller køn?

5. Hedder personen noget usædvanligt, så kan du prøve at søge på personens navn i Google.

6. Kan du se et telefonnummer, kan du tjekke det på for eksempel 118.dk. Dukker der ikke et resultat op, så kan du bruge Mobilepay. Først angiver du, at du ønsker at sende 1 kroner til en anden person. Herefter indtaster du telefonnummeret, du har fundet på Facebookprofilen. Nu vil MobilePay ofte oplyse et navn på modtageren. Stemmer det navn med Facebookprofilen? Du skal selvfølgelig ikke føre transaktionen i Mobilepay til ende, men blot afbryde.

7. Facebook giver mulighed for at udfylde en række felter, der til sammen tegner et billede af personen bag Facebookprofilen. Det er for eksempel uddannelse, job, interesser osv. Er felterne ikke udfyldt eller i øvrigt med mærkværdigt indhold, så skal dine alarmklokker ringe. Hvis du selv er offer for en falsk påstand, eller mener, du har fundet en falsk profil, så kan du anmelde det til Facebook. Se hvordan her.

Forrige artikel Sociale medier risikerer millionbøder for falske historier Sociale medier risikerer millionbøder for falske historier Næste artikel EU-staterne skal gå aktivt ind i kampen mod falske nyheder EU-staterne skal gå aktivt ind i kampen mod falske nyheder
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.