Borgmester siger kommunerne har brug for tre mia. kr. Men hvor kommer tallet fra?

Kommunerne får tilført 1,7 milliarder med den nye økonomiaftale, men to bestyrelsesmedlemmer i Kommunernes Landsforening mener, at de kommunale udgifter næste år stiger med hele 3 milliarder. Flere læsere har spurgt TjekDet, om det virkelig kan være rigtigt?

Kommunerne har brug for 3 milliarder mere i 2020 for at fastholde serviceniveauet.

Kilde: Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) på Twitter og byrådsmedlem i Aalborg Kommune Per Clausen (EL) på Facebook og i en pressemeddelelse.

 

 

TjekDet har gennem flere dage forsøgt at få dokumentation for påstanden om, at kommunerne har brug for 3 milliarder for at fastholde det nuværende serviceniveau. Det er ikke lykkes. Hos Kommunernes Landsforening - som angiveligt står bag tallet - vil man ikke stille op til interview. Vi kan derfor ikke konkludere, om der er hold i tallet eller ej.

“Kommunerne får 2,2 milliarder mere til velfærd i 2020”. Sådan lyder overskriften på Finansministeriets pressemeddelelse om, at regeringen og kommunerne har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2020. 

Af pressemeddelelsen fremgår det, at “velfærdsområdet i kommunerne [bliver] løftet med 2,2 milliarder.” Og det er “det største løft aftalt i flere år.”

Får kommunerne 1,7 eller 2,2 milliarder mere til næste år?

Finansministeriet og Kommunernes Landsforening fokuserer på to forskellige tal i deres udlægning af den nye økonomiaftale, og ifølge Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi hos VIVE, er det en ”diskussion om ord”.

”KL har ret i, at de 1,7 milliarder kroner er nye penge, som næste års serviceramme (grænse for, hvor mange penge kommunerne har til rådighed, red.) bliver hævet med. Finansministeriet lægger så en halv milliard oveni, fordi omprioriteringsbidraget fra sidste års økonomiaftale betyder, at den kommunale serviceramme som udgangspunkt var reduceret med en halv milliard, inden partnerne trådte ind i forhandlingslokalet. På den måde har kommunerne næste år 2,2 milliarder kroner mere til velfærd, end de ellers ville have haft. Derfor er begge udlægninger korrekte,” siger Kurt Houlberg og påpeger, at begge parter er enige om tallet 2,2 milliarder i præsentationen af aftalen.

Ikke alle er dog lige begejstrede for den nye aftale. Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje-Taastrup og medlem af KL’s bestyrelse, undlod nemlig at stemme for aftalen. På Twitter forklarer han, at aftalen vil føre til forringet velfærd i kommunerne:

“Jeg har siddet i KL’s bestyrelse i 10 år, og har for første gang IKKE kunnet stemme for en økonomiaftale med regeringen. Jeg har undladt at stemme. Borgerne forventer mere velfærd efter valgkampen. Uændret velfærd koster 3 milliarder kroner. Men regeringen vil kun give 1,7 milliarder.”



Han bakkes op af sin partikollega Benedikte Kiær, der er borgmester i Helsingør.

“Læs, hvad Ziegler skriver! Regeringen siger løft - det er spin! Demografi koster lidt over 1 milliard, og med udfordringerne på det specialiserede socialområde lander vi på 3 milliarder for status quo,” skriver hun på Twitter og slår konklusionen fast: “Det er ikke et løft.”

Artiklen fortsætter efter billedet

Per Clausen fremfører, at det kræver 3 milliarder at fastholder serviceniveauet i kommunerne.

Enhedslistens Per Clausen, der sidder i kommunalbestyrelsen i Aalborg og er medlem af KL’s bestyrelse, fremhæver også, at der er brug for 3 milliarder mere i kommunekasserne, hvis det nuværende velfærdsniveau skal kunne bibeholdes.

“KL har beregnet, at de ekstra udgifter til ældre, børn, mennesker med handicap og sundhedsområdet i 2020 mindst løber op i 3 milliarder kroner,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Flere af TjekDets læsere har spurgt, hvad der er op og ned i denne sag. Eller med andre ord: Kræver det 3 milliarder mere til kommunerne, hvis de skal fastholde velfærden på det nuværende niveau?

Nævnt på et møde i KL's bestyrelse

De 3 milliarder, som Michael Ziegler nævner i sit tweet, fremgår ikke af noget dokument på KL’s hjemmeside, og interesseorganisationen afviser at kende til tallet.

Finansministeriet kender heller ikke til udregninger, der viser, at det koster tre milliarder at opretholde det nuværende serviceniveau, meddeler ministeriet TjekDet.

Men hvor har Michael Ziegler så tallet fra? Han forklarer til TjekDet, at tallet stammer fra et bestyrelsesmøde i KL forud for de endelige forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi i 2020. Han kan derfor ikke dokumentere, hvordan tallet er stykket sammen.

“Det tal har jeg fra de drøftelser, der har været i KL’s bestyrelse. Der har jo været en oplistning af, hvad der skulle til for at fastholde serviceniveauet. Det har en karakter, hvor det er mundtligt overleveret og ikke noget, vi har fået på skrift. Derfor er det heller ikke noget, jeg kan redegøre for i detaljer. Det gør det selvfølgelig en lille smule mindre stærkt (som argumentation, red.),” siger han.

Samme besked får TjekDet fra Per Clausen.

“Udgangspunktet, at vi skulle have tre milliarder for at bevare serviceniveauet, blev udelukkende formuleret mundtligt. Og så blev der henvist til forskellige beregninger, som KL har lavet,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Graferne viser, at der er pres på kommunernes økonomi, men der bliver ikke sat tal på. Dokumentet er drøftet på et møde i KL's bestyrelse.

Per Clausen har sendt os et billede af en række grafer, som har været præsenteret på bestyrelsesmødet. Overskriften lyder “KL: Udgiftspres på service”. Og graferne viser, hvordan udgifterne på det specialiserede socialområde er steget de seneste år. Der er dog ikke sat tal på de konkrete udgiftsstigninger, siger bestyrelsesmedlemmet.

“På bestyrelsesmødet i KL var det formanden og næstformanden, der refererede til de beregninger, man havde lavet. Der er helt klart beregninger på, hvordan udviklingen har været på handicapområdet, men vi har ikke fået noget på skrift,” lyder det fra Per Clausen.   

Et tredje bestyrelsesmedlem i KL bekræfter den udlægning over for TjekDet.

Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V), der også er medlem af KL's bestyrelse, husker det dog anderledes. Wilbek afviser, at det på hovedbestyrelsesmødet skulle være blevet fremført, at kommunerne havde behov for tre milliarder for at holde skindet på næsen, og han erklærer sig tilfreds med aftalen.

“Alt i alt var det en forventelig og okay aftale, men det er rigtigt, at der ikke bliver plads til at forbedre velfærdsområderne, men der bliver nok plads til at vedligeholde dem. Det er sådan, vi ser på det fra KL,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus, vil ikke stille op til interview og forholde sig til de tre milliarder.

Vi ville gerne have spurgt formanden for KL Jacob Bundsgaard (S), om han har sagt på bestyrelsesmødet, at kommunerne havde brug for tre milliarder mere for at fastholde det nuværende serviceniveau – eller om de tre milliarder eventuelt er nævnt som et forhandlingsudspil.

Jacob Bundsgaard (S) vil ikke stille op til interview, så det er desværre ikke muligt at komme et svar nærmere.

Vi kan ikke finde svar

Formanden for Kommunernes Landsforening vil ikke tale med TjekDet, og hverken Michael Ziegler eller Per Clausen kan dokumentere de beregninger, de henviser til. TjekDet har derfor forsøgt at finde svar hos Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi hos VIVE.

Han kender dog hverken til tallet eller de udregninger, der ligger bag. I stedet peger han på, at parterne på det pressemøde, hvor aftalen blev præsenteret, oplyste, at 600-700 millioner af det økonomiske løft på 1.700 millioner kroner er begrundet i stigende udgifter på handicapområdet.

Artiklen fortsætter under billedet

Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi hos VIVE, kender ikke til de tre milliarder.

TjekDet kan altså hverken be- eller afkræfte, om kommunerne har behov for tre milliarder for at fastholde det nuværende serviceniveau. Dermed svæver det fortsat i det uvisse, om serviceniveauet kommer til at falde i kommunerne til næste år - eller om den nye økonomiaftale betyder, at velfærden kan fastholdes på det nuværende niveau.

Opdateret: Artiklen er opdateret d. 16. september 2019 kl. 11.53: Det fremgik af artiklen, at 620 millioner kroner i den nye økonomiaftale var afsat til handicapområdet. Der skulle have stået, at 600-700 af det 1.700 millioner kroner store løft af kommunernes økonomi er begrundet i stigende udgifter på handicapområdet.

Forrige artikel Rasende Søren Espersen: Nu må man ikke længere sige han eller hun. Jo, du må! Rasende Søren Espersen: Nu må man ikke længere sige han eller hun. Jo, du må! Næste artikel Undgår par skilsmisse ved at lade kvinden tage sig af rengøringen? Undgår par skilsmisse ved at lade kvinden tage sig af rengøringen?
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.