Borgmester siger kommunerne har brug for tre mia. kr. Men hvor kommer tallet fra?

Kommunerne får tilført 1,7 milliarder med den nye økonomiaftale, men to bestyrelsesmedlemmer i Kommunernes Landsforening mener, at de kommunale udgifter næste år stiger med hele 3 milliarder. Flere læsere har spurgt TjekDet, om det virkelig kan være rigtigt?

Kommunerne har brug for 3 milliarder mere i 2020 for at fastholde serviceniveauet.

Kilde: Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) på Twitter og byrådsmedlem i Aalborg Kommune Per Clausen (EL) på Facebook og i en pressemeddelelse.

 

 

TjekDet har gennem flere dage forsøgt at få dokumentation for påstanden om, at kommunerne har brug for 3 milliarder for at fastholde det nuværende serviceniveau. Det er ikke lykkes. Hos Kommunernes Landsforening - som angiveligt står bag tallet - vil man ikke stille op til interview. Vi kan derfor ikke konkludere, om der er hold i tallet eller ej.

“Kommunerne får 2,2 milliarder mere til velfærd i 2020”. Sådan lyder overskriften på Finansministeriets pressemeddelelse om, at regeringen og kommunerne har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2020. 

Af pressemeddelelsen fremgår det, at “velfærdsområdet i kommunerne [bliver] løftet med 2,2 milliarder.” Og det er “det største løft aftalt i flere år.”

Får kommunerne 1,7 eller 2,2 milliarder mere til næste år?

Finansministeriet og Kommunernes Landsforening fokuserer på to forskellige tal i deres udlægning af den nye økonomiaftale, og ifølge Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi hos VIVE, er det en ”diskussion om ord”.

”KL har ret i, at de 1,7 milliarder kroner er nye penge, som næste års serviceramme (grænse for, hvor mange penge kommunerne har til rådighed, red.) bliver hævet med. Finansministeriet lægger så en halv milliard oveni, fordi omprioriteringsbidraget fra sidste års økonomiaftale betyder, at den kommunale serviceramme som udgangspunkt var reduceret med en halv milliard, inden partnerne trådte ind i forhandlingslokalet. På den måde har kommunerne næste år 2,2 milliarder kroner mere til velfærd, end de ellers ville have haft. Derfor er begge udlægninger korrekte,” siger Kurt Houlberg og påpeger, at begge parter er enige om tallet 2,2 milliarder i præsentationen af aftalen.

Ikke alle er dog lige begejstrede for den nye aftale. Michael Ziegler (K), der er borgmester i Høje-Taastrup og medlem af KL’s bestyrelse, undlod nemlig at stemme for aftalen. På Twitter forklarer han, at aftalen vil føre til forringet velfærd i kommunerne:

“Jeg har siddet i KL’s bestyrelse i 10 år, og har for første gang IKKE kunnet stemme for en økonomiaftale med regeringen. Jeg har undladt at stemme. Borgerne forventer mere velfærd efter valgkampen. Uændret velfærd koster 3 milliarder kroner. Men regeringen vil kun give 1,7 milliarder.”



Han bakkes op af sin partikollega Benedikte Kiær, der er borgmester i Helsingør.

“Læs, hvad Ziegler skriver! Regeringen siger løft - det er spin! Demografi koster lidt over 1 milliard, og med udfordringerne på det specialiserede socialområde lander vi på 3 milliarder for status quo,” skriver hun på Twitter og slår konklusionen fast: “Det er ikke et løft.”

Artiklen fortsætter efter billedet

Per Clausen fremfører, at det kræver 3 milliarder at fastholder serviceniveauet i kommunerne.

Enhedslistens Per Clausen, der sidder i kommunalbestyrelsen i Aalborg og er medlem af KL’s bestyrelse, fremhæver også, at der er brug for 3 milliarder mere i kommunekasserne, hvis det nuværende velfærdsniveau skal kunne bibeholdes.

“KL har beregnet, at de ekstra udgifter til ældre, børn, mennesker med handicap og sundhedsområdet i 2020 mindst løber op i 3 milliarder kroner,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Flere af TjekDets læsere har spurgt, hvad der er op og ned i denne sag. Eller med andre ord: Kræver det 3 milliarder mere til kommunerne, hvis de skal fastholde velfærden på det nuværende niveau?

Nævnt på et møde i KL's bestyrelse

De 3 milliarder, som Michael Ziegler nævner i sit tweet, fremgår ikke af noget dokument på KL’s hjemmeside, og interesseorganisationen afviser at kende til tallet.

Finansministeriet kender heller ikke til udregninger, der viser, at det koster tre milliarder at opretholde det nuværende serviceniveau, meddeler ministeriet TjekDet.

Men hvor har Michael Ziegler så tallet fra? Han forklarer til TjekDet, at tallet stammer fra et bestyrelsesmøde i KL forud for de endelige forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi i 2020. Han kan derfor ikke dokumentere, hvordan tallet er stykket sammen.

“Det tal har jeg fra de drøftelser, der har været i KL’s bestyrelse. Der har jo været en oplistning af, hvad der skulle til for at fastholde serviceniveauet. Det har en karakter, hvor det er mundtligt overleveret og ikke noget, vi har fået på skrift. Derfor er det heller ikke noget, jeg kan redegøre for i detaljer. Det gør det selvfølgelig en lille smule mindre stærkt (som argumentation, red.),” siger han.

Samme besked får TjekDet fra Per Clausen.

“Udgangspunktet, at vi skulle have tre milliarder for at bevare serviceniveauet, blev udelukkende formuleret mundtligt. Og så blev der henvist til forskellige beregninger, som KL har lavet,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Graferne viser, at der er pres på kommunernes økonomi, men der bliver ikke sat tal på. Dokumentet er drøftet på et møde i KL's bestyrelse.

Per Clausen har sendt os et billede af en række grafer, som har været præsenteret på bestyrelsesmødet. Overskriften lyder “KL: Udgiftspres på service”. Og graferne viser, hvordan udgifterne på det specialiserede socialområde er steget de seneste år. Der er dog ikke sat tal på de konkrete udgiftsstigninger, siger bestyrelsesmedlemmet.

“På bestyrelsesmødet i KL var det formanden og næstformanden, der refererede til de beregninger, man havde lavet. Der er helt klart beregninger på, hvordan udviklingen har været på handicapområdet, men vi har ikke fået noget på skrift,” lyder det fra Per Clausen.   

Et tredje bestyrelsesmedlem i KL bekræfter den udlægning over for TjekDet.

Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V), der også er medlem af KL's bestyrelse, husker det dog anderledes. Wilbek afviser, at det på hovedbestyrelsesmødet skulle være blevet fremført, at kommunerne havde behov for tre milliarder for at holde skindet på næsen, og han erklærer sig tilfreds med aftalen.

“Alt i alt var det en forventelig og okay aftale, men det er rigtigt, at der ikke bliver plads til at forbedre velfærdsområderne, men der bliver nok plads til at vedligeholde dem. Det er sådan, vi ser på det fra KL,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus, vil ikke stille op til interview og forholde sig til de tre milliarder.

Vi ville gerne have spurgt formanden for KL Jacob Bundsgaard (S), om han har sagt på bestyrelsesmødet, at kommunerne havde brug for tre milliarder mere for at fastholde det nuværende serviceniveau – eller om de tre milliarder eventuelt er nævnt som et forhandlingsudspil.

Jacob Bundsgaard (S) vil ikke stille op til interview, så det er desværre ikke muligt at komme et svar nærmere.

Vi kan ikke finde svar

Formanden for Kommunernes Landsforening vil ikke tale med TjekDet, og hverken Michael Ziegler eller Per Clausen kan dokumentere de beregninger, de henviser til. TjekDet har derfor forsøgt at finde svar hos Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi hos VIVE.

Han kender dog hverken til tallet eller de udregninger, der ligger bag. I stedet peger han på, at parterne på det pressemøde, hvor aftalen blev præsenteret, oplyste, at 600-700 millioner af det økonomiske løft på 1.700 millioner kroner er begrundet i stigende udgifter på handicapområdet.

Artiklen fortsætter under billedet

Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi hos VIVE, kender ikke til de tre milliarder.

TjekDet kan altså hverken be- eller afkræfte, om kommunerne har behov for tre milliarder for at fastholde det nuværende serviceniveau. Dermed svæver det fortsat i det uvisse, om serviceniveauet kommer til at falde i kommunerne til næste år - eller om den nye økonomiaftale betyder, at velfærden kan fastholdes på det nuværende niveau.

Opdateret: Artiklen er opdateret d. 16. september 2019 kl. 11.53: Det fremgik af artiklen, at 620 millioner kroner i den nye økonomiaftale var afsat til handicapområdet. Der skulle have stået, at 600-700 af det 1.700 millioner kroner store løft af kommunernes økonomi er begrundet i stigende udgifter på handicapområdet.

Forrige artikel Rasende Søren Espersen: Nu må man ikke længere sige han eller hun. Jo, du må! Rasende Søren Espersen: Nu må man ikke længere sige han eller hun. Jo, du må! Næste artikel Undgår par skilsmisse ved at lade kvinden tage sig af rengøringen? Undgår par skilsmisse ved at lade kvinden tage sig af rengøringen?

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.