Da en dansk folkeskoleklasse bad til Allah og satte internettet i flammer

En video fra Thyregod Skole med en folkeskoleklasse, der beder til Allah, er blevet omdrejningspunktet i en ophidset debat på sociale medier om “koran-indoktrinering”. TjekDet har undersøgt historien bag videoen. 

“Hvis du nu bare siger det (bønnen, red.), og så gør vi bare, ligesom du gør med kroppen. Vis det hele fra start til slut, og så prøver vi at følge med,” foreslår klasselæren en dreng af afrikansk afstamning, der står på et bedetæppe.

Drengen viser efterfølgende, hvordan han beder til sin gud, mens klassekammeraterne og klasselæreren efterligner handlingen. Det ender med, at hele klassen ligger på knæ med panden mod gulvet, mens de, ligesom drengen, siger Allah er stor. 

Det er i grove træk indholdet af en YouTube-video, der er optaget på en dansk folkeskole, og som har vakt stor opmærksomhed både her hjemme og i udlandet.

På YouTube er videoen blevet vist flere tusinde gange. Og på Facebook har videoen i forskellige opslag på danske islamkritiske facebooksider fået mindst 3.000 interaktioner - herunder mange harmdirrende kommentarer, hvor flere kræver læreren og skoleledelsen fyret, mens andre skriver, at skolen udfører "koran-indoktrinering" af børnene. 

Artiklen fortsætter under billedet

Men Gert Hougaard, der er skoleleder på den pågældende skole i den sydjyske by Thyregod, afviser, at der med bønnen er tale om islamisk indoktrinering af børnene. Optrinnet er slet ikke så dramatisk, som flere netmedier og brugere af sociale medier fremstiller det, siger han til TjekDet.

Video på lang viral rejse

Videoen er delt af mindst tre forskellige YouTube-profiler, hvor man tydeligt hører børnene og læreren tale dansk.

Det ene opslag med videoen deles på streamingtjenesten med en dansk tekst, mens de to andre opslag indeholder deletekster på arabisk.

De angiveligt to arabiske YouTube-kanaler hævder - henholdsvis den 12. og 13. februar i år - i deres opslag med videoen, at "et barn fra Elfenbenskysten lærer børn i London at bede", selv om drengen ikke er fra Elfenbenskysten, og børnene befinder sig i en 3. klasse på en dansk folkeskole. 

Den 18. juni i år deles videoen igen. Denne gang af en dansk YouTube-profil. Det er her, at videoen bliver beskrevet som “Koran-indoktrinering af danske skolebørn” og er blevet brugt som dokumentation for netop det i artikler på flere alternative danske netmedier. Dér kaldes videoen blandt andet “skræmmende”, “en forberedelse til underkastelse”, og at “danske skoleelever er på knæ for Allah”.  

Alene på YouTube er videoen samlet set blevet afspillet omkring 12.000 gange, og siden er den vandret videre til sociale medier som Facebook og Reddit.

Og opslagene har sendt videoen på en viral langfart til blandt andet Nordafrika, hvor den ifølge Radio 24syv er delt af offentlige personer i Algeriet, Marokko og Tunesien.  

Artiklen fortsætter under billedet

(

Til slut i YouTube-videoen lægger alle eleverne og læreren sig på knæ og reciterer, at Allah er stor. (Foto: Skærmbillede fra YouTube-video)

Mere uskyldigt end som så 

Videoen er optaget i 3.A på Thyregod Skole i Vejle Kommune og ifølge skolelederen, Gert Hougaard, er der dog tale om et uskyldigt optrin, hvor eleverne i en temauge skulle lære hinanden bedre at kende. Her valgte en af eleverne at vise, hvordan en bøn til Allah foregår.

“Den her klasse havde et undervisningsforløb, de kaldte ”kend hinanden”. Der er børn med forskellige baggrunde i klassen. Den ene dag fik de for eksempel mad fra Polen, da et barn fra klassen har polske aner. En anden dag i forløbet præsenterede den her dreng på videoen sine klassekammerater for, hvordan han beder,” siger Gert Hougaard til TjekDet og fortsætter:

“Det er et familiemedlem til drengen, der har optaget videoen. Det var i november måned.”

Gert Hougaard

Gert Hougaard siger, at skoleledelsen ikke var blevet gjort opmærksomme på, at børnene skulle bede til Allah, men han ser det som en fin måde at lære børn om religion. 

“Kigger man i lovgivningen, står der, at vi skal udbrede kendskabet til forskellige religioner, blandt andet også den praktiske forståelse, så ja, jeg mener, at var en god måde at lære børn om religion.”  

Han forklarer, at drengen er stoppet på skolen, men han afviser pure, at drengens stop på skolen skulle have forbindelse til optagelsen af videoen. 

“Den sammenhæng kan jeg klart afkræfte”.

Forælder: Intet mystisk eller fordækt

TjekDet har været i kontakt med en far til en af børnene i klassen, der også kan ses i videoen. Heller ikke han genkender den stærkt kritiske udlægning af, hvad der egentlig foregår i klasselokalet.

“Det skete i forbindelse med et kulturprojekt, hvor klassen skulle lære om hinandens kulturelle baggrunde. Der er ni forskellige nationale baggrunde i klassen og drengen fra Sydsudan valgte at vise, hvordan man gør, når man er muslim. […] Der er intet mystisk eller fordækt ved situationen. Blot en hensigt fra klasselæreren om, at eleverne skal opnå en større forståelse for deres klassekammeraters baggrund,” oplyser faren.

Skolen, forældre og jurister fra Vejle Kommune arbejder nu på at få videoen fjernet fra nettet, da der ikke er givet samtykke fra elevernes forældre til, at videoen må offentliggøres på internettet. 

Det er ikke første gang, at et kulturudvekslingsarrangement for de yngste klasser på en skole har sat gang i en ophedet debat og skabt vrede. Folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti ville sidste sommer tage støtten fra friskole, hvor eleverne morede sig med at prøve muslimske tørklæder.

Bag om historien

Af hensyn til de medvirkende viser TjekDet ikke videoen i denne artikel. Af samme grund er ansigterne på skærmbillederne fra videoen blevet sløret. 

Vi linker undtagelsesvist heller ikke til videoen af samme hensyn.

Desuden har faren til et af børnene i klassen, der udtaler sig i artiklen, ønsket ikke at få sit navn offentliggjort. Dette ønske har redaktionen undtagelsesvist imødekommet. Vedkommendes identitet er naturligvis redaktionen bekendt.

Forrige artikel Forsker: Alternative medier forholdt sig i ro under valgkampen Forsker: Alternative medier forholdt sig i ro under valgkampen Næste artikel Deepfake-videoer er nu et varmt emne blandt amerikanske politikere Deepfake-videoer er nu et varmt emne blandt amerikanske politikere
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.