DF vil tage støtten fra friskole, hvor eleverne morede sig med at prøve muslimske tørklæder

De yngste klasser på Holstebro Friskole var i sidste uge på besøg i et socialt belastet boligområde, hvor de som led i en temauge skulle møde forskellige kulturer. Besøget indebar blandt andet muligheden for at prøve et muslimsk tørklæde – et arrangement, Martin Henriksen (DF) kalder forrykt. Men forældrene forstår ikke hans reaktion.

Et kulturudvekslingsarrangement for de yngste klasser på en vestjysk friskole har sat gang i en ophedet debat og skabt vrede blandt folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, der blandt andet kritiserer skolens ledelse for ikke at være deres ansvar voksent og kræver skolens offentlige tilskud fjernet.

“Ledelsen på den pågældende skole burde skamme sig. Tænk at introducere unge danske piger og drenge til islamisk undertrykkelse og tilmed bede pigerne om at tage det muslimske tørklæde på. Det er grotesk ud over alle grænser,” skriver Martin Henriksen på Facebook.

Men DF-politikernes udmeldinger står i skarp kontrast til elevernes oplevelse af arrangementet, der blandt andet bød på krydret mad, afrikansk dans, arabiske skrifttegn og muslimske tørklæder.

Flere af forældrene til de børn, der rent faktisk deltog i arrangementet, beretter om glade børn, der har fået en stor oplevelse. Muligheden for at prøve et muslimsk tørklæde var fuldstændig frivillig, men blev grebet af mange af børnene – selv flere af drengene ville prøve, fortæller forældre til børn, der deltog i besøget.

TjekDet har optrevlet forløbet.

Fra lokalhistorie til krav om fratagelse af offentlig støtte

Onsdag den 6. juni bringer Dagbladet Holstebro en historie om, at de yngste klasser på Holstebro Friskole har været på besøg i Trivselshuset, der er et beboerhus i det socialt belastede boligområde Trekanten, der i februar blev udpeget som et af de boligområder, hvor beboerne, på trods af at området ikke er på ghettolisten, ikke har mulighed for at blive familiesammenført med sin ægtefælle.

Avisen beskriver et besøg, der byder på en lang række aktiviteter, som børnene kaster sig over med ildhu.

“Fra madværkstedet kan friskolebørnene fortsætte ud til en række andre aktiviteter. I ét lokale lærer de at skrive deres danske navne på både kurdisk og arabisk. Det er en hundesvær øvelse, for bogstaverne slår underlige krøller, og arabisk skriver og læser man ikke fra venstre mod højre, som børnene er vant til fra deres modersmål. Inde ved siden af kan de få lavet en hennatatovering eller lære at binde et tørklæde som en muslimsk kvinde ville gøre det – og det er lige før, man løber tør for kulørte tørklæder, fordi også drengene er ivrige efter at prøve,” står der blandt andet i avisens artikel.

Den historie opdager netmediet Den Korte Avis en lille uge efter. Her lyder overskriften, “Danske skolepiger skulle bære islamisk tørklæde for at ‘nedbryde fordomme’”. Teksten refererer til artiklen fra Dagbladet Holstebro, og om arrangementets indhold står der:

“Her skulle de danske børn lære at binde et muslimsk tørklæde, skrive deres navn på arabisk og spise arabisk mad.”

Mens den oprindelige artikel fra Dagbladet Holstebro levede en forholdsvis rolig tilværelse som en lokalnyhed, opdager Kenneth Kristensen Berth, der sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti, versionen fra Den Korte Avis.

“Det er FORRYKT, at danske piger tvinges til at bære muslimsk hovedtørklæde for at nedbryde fordomme!”, skriver han på Facebook og linker til indlægget på Den Korte Avis.

Hans partikollega, Martin Henriksen, opdager også det vestjyske arrangement. På Facebook skriver han:

“Pigerne skulle bl.a. lære at binde og bære det muslimske tørklæde, og eleverne skulle udtale deres navn på arabisk”. Her linker han desuden til en fotoserie fra Dagbladet Holstebro, hvor et af billederne viser en dansk pige, der med smil på læben er ved at prøve et tørklæde. 

Martin Henriksen er rasende over arrangementet. Og han lægger ikke fingre imellem i sin kritik af friskolens ledelse, som han deler på Facebook.

Den kritik opdager Dagbladet Holstebro, som den 11. juni om aftenen publicerer en artikel, hvor Martin Henriksen er stærkt kritisk over for arrangementet og har bedt undervisningsministeren gå ind i sagen, fortæller han til avisen.

“Vi har bedt undervisningsministeren hente en redegørelse fra skolen og overveje, om den bør miste sit offentlige tilskud. For den er tydeligvis ikke i stand til at varetage sin opgave som dansk skole,” siger han.

Martin Henriksen deler selv artiklen på Facebook den 12. juni om morgenen, og opslaget er i skrivende stund delt over 750 gange, og mere end 1.000 reagerer på opslaget ved at klikke på et af humørikonerne.

Partiformanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, deler også Martin Henriksens opslag, ligesom Dansk Folkepartis Facebookside sender det ud til sine knap 100.000 følgere.

Samme eftermiddag skriver DR også om historien, hvor Martin Henriksen gentager sin kritik af arrangementet og skolens ledelse og holder fast i, at ledelsen ikke er “voksen nok til at have ansvar for at drive en skole i Danmark”.

Kulturudvekslingsarrangementet er altså gået fra at være en ekskursion for de yngste klasser på en lille vestjysk friskole til at være en landspolitisk varm kartoffel.

Men hvad skete der egentlig? Hvordan oplevede børnene selv at blive ”tvunget til at bære muslimsk hovedtørklæde,” som Kenneth Kristensen Berth skriver. Hvad synes de skoleelever, der deltog i det arrangement, som Martin Henriksen altså mener bør føre til, at deres skole fratages sit offentlige tilskud?

Eleverne fik en stor oplevelse

Vi starter hos Jakob Smedegaard-Meyer, der er far til Anna, som går i 1. klasse, og som deltog i arrangementet i Trivselshuset.

Han fortæller, at Anna kom glad hjem efter mødet med de fremmede kulturer.

“Hun har fortalt, at de havde en rigtig god dag. Det var spændende at være ovre og besøge dem,” siger Jakob Smedegaard-Meyer, der til dagligt arbejder som politibetjent.

Han fortæller også, at Anna og hendes klassekammerater havde forberedt noget dans, som de optrådte med for nogle af bebyggelsens beboere, og at dagen samlet set var en stor oplevelse.

“Hun har blandt andet fået malet henna på hænderne, og det var hun meget begejstret for - det var sjovt at prøve. De fik også mulighed for at smage noget mad fra andre lande, som ikke lige er frikadeller og brun sovs.”

Derfor undrede det ham også noget, da han tirsdag morgen fik at vide af de andre forældre på skolen, at arrangementet pludselig var blevet omdrejningspunkt for en landspolitisk debat. Særligt påstanden om, at skolepigerne skulle være blevet tvunget til at bære muslimske tørklæder, kan han ikke forstå.

Blev Anna tvunget til at tage muslimsk tørklæde på under arrangementet?

“Nej, det gjorde hun ikke. Dem, der ville, prøvede det. Anna prøvede også at binde et tørklæde, og det var hun meget begejstret for. Hun forsøgte også at binde det derhjemme efterfølgende for at vise, hvad hun havde lært,” fortæller Jakob Smedegaard-Meyer.

David prøvede også tørklædet

Og Anna var ikke ene om at komme hjem med en god oplevelse efter besøget i Trivselshuset, fortæller Solveig Klok Matthesen, der arbejder som læge på Holstebro Sygehus og er mor til David, der går i 2. klasse på Holstebro Friskole.

Hun var selv til stede ved kulturudvekslingsarrangementet den pågældende dag.

“Der var overhovedet ikke nogen tvang involveret i det. Det kan jeg slet ikke forstå, hvor kommer fra,” siger hun om den debat, der efterfølgende har været om arrangementet.

Solveig Klok Matthesen beskriver et besøg, der startede med musik og dans, hvor der efter spisepausen var mulighed for, at børnene kunne prøve forskellige aktiviteter, herunder smage på eksotisk mad, prøve at få en hennatatovering, skrive sit navn med arabisk skrift og binde et muslimsk hovedtørklæde.

“Hvis der var noget, de ikke havde lyst til, kunne de bare lade være. Og hvis de slet ikke havde lyst til noget af det, kunne de lege på legepladsen,” fortæller hun.

Og hendes søn, der selv prøvede at binde et muslimsk tørklæde, havde en god oplevelse.

“Han synes, det var en rigtig fin dag med sjove aktiviteter,” siger Solveig Klok Matthesen.

At skoleeleverne på ingen måde blev tvunget til at prøve de muslimske tørklæder, fortæller også Morten Stricker. Han er fotograf og dækkede besøget for Dagbladet Holstebro.

“Ingen af pigerne blev tvunget til at prøve at få et tørklæde på, selv nogle af drengene ville også prøve. Så der var ingen tvang fra hverken lærer eller de muslimske kvinder, der hjalp med det,” forklarer han i en mail til TjekDet.

En forælder tog initiativ til arrangementet

Selve kulturudvekslingsarrangementet opstod faktisk på initiativ fra en forælder til en pige i 1. klasse. Pigens mor Anja Klok Schou er projektleder i Trivselshuset, hvor besøget foregik. Hun fik ideen til arrangementet, da hun hørte, at de yngste klasser skulle have temaugen ’Dråber af verden’, og hun inviterede derfor klasserne ud på et besøg, hvor de kunne møde forskellige kulturer.

Anja Klok Schou

“Vi startede dagen ud med, at to kvinder fra Irak – begge i øvrigt uden tørklæder, og som havde taget afspadsering fra deres arbejde for at deltage i arrangementet – fortalte om, hvordan det var for dem at gå i skole i Irak. Herefter kom Houzan fra Syrien med sin Saz (et strengeinstrument, red.) og spillede et par kurdiske musiknumre og afsluttede med at lave fællessang med børnene, hvor han spillede ’se den lille kattekilling’ på kurdisk melodi,” skriver hun i en mail til TjekDet.

Efter pausen havde eleverne mulighed for at prøve forskellige aktiviteter, såsom at få deres navn skrevet på kurdisk og arabisk på et bordkort, få lavet en hennatatovering, smage på krydderier og falafel samt altså at prøve tørklæder. Og særligt det sidste interesserede børnene, fortæller Anja Klok Schou.

“Her stod i øvrigt især drengene i kø for at prøve det. Det var absolut frivilligt, om man ville prøve alle værkstederne, og min oplevelse var, at børnene var nysgerrige, glade, undrende og havde en rigtig god dag.”

Trivselshuset har lagt en række billeder fra dagen på Facebook.

Islam var slet ikke fokus for besøget

Nina Stilling, som er leder af Holstebro friskole, der bygger på et grundtvigiansk grundlag, fortæller, at islam og tørklæder faktisk slet ikke var fokus for arrangementet, selv om det har fyldt i den efterfølgende debat. Besøget var derimod en del af skolens temauge, hvor eleverne skulle stifte bekendtskab med forskellige kulturer.

Nina Stilling

“Tørklæder var en meget lille – og fuldstændig frivillig – del af besøget, der handlede om mad, dans og meget andet,” siger skolelederen, som ikke selv var til stede på dagen, men som har vendt arrangementet med både lærere og elever.

Nina Stilling er da også meget tilfreds med arrangementet i Trivselshuset, selv om den efterfølgende debat ærgrer hende.

“Det var en kæmpe oplevelse for eleverne. Det kan vi sagtens gøre igen. Hvis jeg skal fortryde noget, er det, at billedet af pigen med tørklædet endte på forsiden af Dagbladet Holstebro. Det afspejler slet ikke arrangementets bredde og har affødt reaktioner på noget, der er helt ude af kontekst,” siger hun og understreger, at skolen faktisk har meget fokus på integration og efter eget udsagn også er ret gode til det.

“Vi er et stjerneeksempel på integration af elever med både muslimsk og katolsk baggrund. Hvert år deltager hele skolen i julegudstjenesten i Holstebro Valgmenighedskirke, hvor alle elever – uanset baggrund – deltager,” fortæller Nina Stilling.

Forskere: Helt normalt at besøge moskeer og synagoger

Laura Gilliam er ph.d. og lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet. Hun har forsket i etniske minoritetsbørn i femten år og har blandt andet lavet studier af islam og muslimske børn i den danske folkeskole. Og hun kan ikke se problemet i, at skoleeleverne har været på et kulturudvekslingsbesøg og altså blandt andet prøvet at binde muslimske tørklæder.

“Kristendomsundervisningen i folkeskolen handler om, at man læser om religionerne i lærebøger, diskuterer det i klassen og tager på besøg i kirker. Og mange tager på ekskursioner til en moské eller en synagoge som en del af introduktionen til andre religioner. I det hele taget gør mange skoler meget ud af at give børnene nogle erfaringsnære oplevelser,” siger Laura Gilliam.

Laura Gilliam

Det er altså ikke usædvanligt, at religionsundervisningen foregår uden for klasselokalet – og gerne involverer besøg hos andre trossamfund end det kristne.

“I den forstand er sådan et besøg, hvor man møder folk med en anden religiøs baggrund, en ret almindelig praksis i folkeskolen. Det er fint i tråd med læringsformen i den danske skole, hvor man opsøger det, man lærer om, og prøver at forstå det bedre. Så spørgsmålet er, om det er væsentligt forskelligt, fordi det er et religiøst symbol, og fordi eleverne har mulighed for at prøve det selv,” spørger Laura Gilliam og svarer selv på spørgsmålet.

“Man ser lidt spøgelser, hvis man forestiller sig, at disse kvinder har forsøgt at omvende børnene til islam ved at lade dem prøve et tørklæde. Hvis det havde den karakter, ville deres lærere nok også have reageret”, siger hun og fortsætter:

”Kristendomsundervisningen er af princip ikke-forkyndende. Det betyder også, at når skoler laver aftaler om besøg hos trossamfund, skal de sikre sig, at der ikke sker forkyndelse. Det ville selvfølgelig være problematisk, hvis der sker forkyndelse. Det gælder i øvrigt også for kristendomsundervisningen,” siger Laura Gilliam.

Men kulturudvekslingsarrangementet i Trivselshuset bød hverken på forkyndelse eller havde for den sags skyld islam eller religion i fokus. Og derfor kan hun ikke se det problematiske i besøget.

“Nej, sådan et besøg kan netop bidrage til, at folk med forskellige baggrunde kan nedbryde fordomme om hinanden. Børnene kan få et indblik i, hvordan andre lever, og få et mere afslappet forhold til tørklædet og de folk, som andre dæmoniserer, og det kan være med til at styrke integrationen,” siger Laura Gilliam.

Den vurdering bakkes op af Pia Rose Böwadt, der er ph.d. og lektor på læreruddannelsen på Campus Carlsberg, og som forsker i religionsundervisning i folkeskolen.

Pia Rose Böwadt

“Sådan et besøg flugter fint med både religionsundervisning og i det hele taget danske pædagogiske traditioner, der jo blandt andet trækker på erfaringspædagogikken. Inden for religionsundervisningen i den danske folkeskole er der tradition for at lave feltarbejde og for eksempel besøge forskellige religiøse bygninger, såsom besøg i den danske folkekirke eller et buddhistisk tempel,” skriver hun i en mail.

Hun understreger, at selv om børn er letpåvirkelige, betyder det næppe, at de ender med at konvertere til en anden religion.

“Enkelte børn vil nogle gange kunne føle sig midlertidigt draget af noget, der er eksotisk og spændende. Det kunne for eksempel være tilfældet med nogle af Østens religioner eller traditioner fra mystikken, men når det handler om religioner som kristendom og islam, som de kender fra hverdagen, vil det næppe afføde den interesse,” skriver Pia Rose Böwadt.

Religion er ikke noget man leger

Flere forældre til nogle af de børn, der deltog i arrangementet, kan altså ikke genkende det billede, at børnene for eksempel blev tvunget til at bære tørklæde. Så hvordan kan Kenneth Kristensen Berth (DF) skrive i sit opslag, at der rent faktisk var tale om tvang?

“Det går jeg ud fra. Man kan jo tale om både direkte og indirekte tvang, og hvis en folkeskolelærer siger til eleverne, at det kunne være en rigtig god ide, hvis eleverne solidariserer sig med muslimerne ved at prøve deres hovedtørklæder, så skal der godt nok noget af en skoleelev til at sige fra over for det,” siger DF-politikeren til TjekDet.


Kenneth Kristensen Berth (DF). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Ligesom hans partifælde Martin Henriksen, kritiserer også Kenneth Kristensen Berth skolen.

“Man bør som elev kunne stole på, at de lærere man er underlagt, ikke beder en om at gøre noget, der er helt forrykt. Det er så sket i den her sag, og det synes jeg, er alarmerende.”

Skal kulturbesøget skal så føre til, at skolen får frataget sin offentlige støtte?

“Det har jeg bestemt ikke noget imod, at vi kigger på. Det kunne være en stor signalværdi i at gøre. Og der er jo en grænse for, hvad man skal tolerere af dumheder. Jeg synes, det her er meget, meget usmart. Jeg kan ikke se, hvorfor man skal lege muslim? Man leger jo heller ikke kristen eller hindu. Religion er ikke noget, man leger.”

Du har ikke tillid til, at den her friskole, der har et grundtvigiansk værdigrundlag, kan håndtere sådan et arrangement?

“Nej, det har jeg ikke tillid til. Jeg synes sådan set, at de viser med det her, at det kan de ikke. Enhver skole kan jo skrive, at de bygger på hvadsomhelst. Jeg synes, det der er uklogt og fordummende. Jeg forstår slet ikke, at en skole, der siger, at den bygger på et religiøst grundlag, kan have en så bagatelagtig tilgang til religion,” siger Kenneth Kristensen Berth.

LÆS OGSÅ: Får fredagsbønnen muslimer til at begå vold og hærværk?

LÆS OGSÅ: SF-politiker fordrejer LA-forslag om statsborgerskab

LÆS OGSÅ: Marie Krarup har ret: Der er noget galt med fakta om bederum

LÆS OGSÅ: Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark

Forrige artikel Hvor meget eller hvor lidt kommunerne konkurrenceudsætter, er et spørgsmål om definitioner, mener regeringen Hvor meget eller hvor lidt kommunerne konkurrenceudsætter, er et spørgsmål om definitioner, mener regeringen