Debat om sygehusene er fyldt med fejl

Debatten om de danske sygehuse er rødglødende. Der bliver rapporteret om flere udgifter, færre personale og stor travlhed. DR har set på nogle af tallene i debatten. Og de fandt flere fejl.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


I den seneste tid har man hørt mangt og meget om store faglige og økonomiske udfordringer i det danske sygehusvæsen. Professor i Folkesundhed Signild Vallgårda fra Københavns Universitet fik imidlertid nok og skrev den 23. maj et debatindlæg på Altinget.dk, hvor hun blandt andet skriver, at forestillingen om de dårlige forhold i sundhedsvæsenet er forkert. Det står ikke grelt til, som hun formulerer det.

Indlægget fik Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, og formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, til også at fare i blækhuset. De afviser, at man bør skrue ned for bekymringerne, for “sygehusene i dag er nødlidende,” som de skriver.

Signild Vallgårdas skriver i sit indlæg på Altinget.dk, at antallet af kontakter i sundhedsvæsenet er vokset med 7,5 procent fra 2009 til 2014, hvor antallet af ansatte læger og sygeplejersker i samme periode er steget med henholdsvis 10 og 14 procent. Det giver således “ikke mening at tale at tale om nedskæringer eller besparelser,” skriver hun i sit indlæg, da der faktisk er tilført flere midler, end arbejdsbyrden er vokset.

Men den konklusion er Andreas Rudkjøbing og Grete Christensen ikke enige i. De afviser Signild Vallgårdas tal. De henviser i stedet til Sundhedsdatastyrelsens opgørelser, der viser, at væksten i patientkontakter er helt oppe på 26,4 procent for samme periode. Tallet er altså langt højere end de 7,5 procent, som Signild Vallgårda skriver.

Derudover mener de ikke, at det er relevant kun at sammenholde væksten i antallet af opgaver med antallet af læger og sygeplejersker. Man må se på det samlede sundhedsfaglige personale, som fra 2009 til 2014 kun voksede med fire procent. Ifølge Sundhedsdatastyrelsens tal er “antallet af ansatte på sygehusene ikke steget mere end aktiviteten,” skriver de to formænd.

Ekspert: Upræcise tal fra begge parter

Og så kunne man tro, at den ged var barberet. Men begge parter fejlslutter deres argumentation, siger Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til Detektor.

Når Signild Vallgårda forholder væksten i antallet af læger og sygeplejersker med væksten i antallet af opgaver, så glemmer hun ifølge Kjeld Møller Pedersen nogle væsentlige mellemregninger.

“En nyuddannet, der bliver ansat på et sygehus, [kan] ikke fra dag et gå ind og levere lige så meget som en person med erfaring. Og flere penge betyder heller ikke nødvendigvis mindre pres, for der kan være flere udgifter til eksempelvis dyrere medicin”, siger Kjeld Møller Pedersen til Detektor.

Derudover siger en relativ forskel mellem et tal for antallet af opgaver og et tal for antallet af ansatte ikke nødvendigvis noget om forholdet mellem opgaver, ansatte og travlhed.

Grete Christensen og Andreas Rudkjøbing har dog heller ikke helt styr på deres argumentation, mener Kjeld Møller Pedersen. At sygehusenes opgaver er vokset mere end antallet af ansættelser behøver ikke betyde, at sygehusene er i krise. De fremhævede tal siger ikke noget om, hvorvidt man før har udnyttet de maskiner, man har haft til rådighed, optimalt. Det siger heller ikke noget om, hvorvidt man har effektiviseret, siger Kjeld Møller Pedersen.

Én imødekommer, en anden afviser

Signild Vallgårda fortryder, at hun har brugt tallene.

“Jo, jeg har begået en fejl. Og det sker, selv for professorer. Og det er selvfølgelig meget beklageligt,” siger Signild Vallgårda til Detektor.

Hun fremhæver dog, at tallene trods alt viser, at der har været vækst i udgifterne til sundhed. Det hele er ikke lutter besparelser.

Dansk Sygeplejeråds Grete Christensen tager omvendt ikke Kjeld Møller Pedersens kritik til sig.

“Jeg er godt klar over, at det ikke er det fuldstændige billede. Men når der er så stor forskel på stigningen i aktivitet og stigningen i den økonomiske vækst, synes jeg, det tegner et tydeligt billede af udviklingen,” siger hun til Detektor.

Læs hele DR Detektors faktatjek hér.

 

Forrige artikel Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene Næste artikel Zenia Stampes ‘terror i Malmö’ var ikke terror Zenia Stampes ‘terror i Malmö’ var ikke terror
To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.  

Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.