Debat om sygehusene er fyldt med fejl

Debatten om de danske sygehuse er rødglødende. Der bliver rapporteret om flere udgifter, færre personale og stor travlhed. DR har set på nogle af tallene i debatten. Og de fandt flere fejl.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


I den seneste tid har man hørt mangt og meget om store faglige og økonomiske udfordringer i det danske sygehusvæsen. Professor i Folkesundhed Signild Vallgårda fra Københavns Universitet fik imidlertid nok og skrev den 23. maj et debatindlæg på Altinget.dk, hvor hun blandt andet skriver, at forestillingen om de dårlige forhold i sundhedsvæsenet er forkert. Det står ikke grelt til, som hun formulerer det.

Indlægget fik Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, og formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, til også at fare i blækhuset. De afviser, at man bør skrue ned for bekymringerne, for “sygehusene i dag er nødlidende,” som de skriver.

Signild Vallgårdas skriver i sit indlæg på Altinget.dk, at antallet af kontakter i sundhedsvæsenet er vokset med 7,5 procent fra 2009 til 2014, hvor antallet af ansatte læger og sygeplejersker i samme periode er steget med henholdsvis 10 og 14 procent. Det giver således “ikke mening at tale at tale om nedskæringer eller besparelser,” skriver hun i sit indlæg, da der faktisk er tilført flere midler, end arbejdsbyrden er vokset.

Men den konklusion er Andreas Rudkjøbing og Grete Christensen ikke enige i. De afviser Signild Vallgårdas tal. De henviser i stedet til Sundhedsdatastyrelsens opgørelser, der viser, at væksten i patientkontakter er helt oppe på 26,4 procent for samme periode. Tallet er altså langt højere end de 7,5 procent, som Signild Vallgårda skriver.

Derudover mener de ikke, at det er relevant kun at sammenholde væksten i antallet af opgaver med antallet af læger og sygeplejersker. Man må se på det samlede sundhedsfaglige personale, som fra 2009 til 2014 kun voksede med fire procent. Ifølge Sundhedsdatastyrelsens tal er “antallet af ansatte på sygehusene ikke steget mere end aktiviteten,” skriver de to formænd.

Ekspert: Upræcise tal fra begge parter

Og så kunne man tro, at den ged var barberet. Men begge parter fejlslutter deres argumentation, siger Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til Detektor.

Når Signild Vallgårda forholder væksten i antallet af læger og sygeplejersker med væksten i antallet af opgaver, så glemmer hun ifølge Kjeld Møller Pedersen nogle væsentlige mellemregninger.

“En nyuddannet, der bliver ansat på et sygehus, [kan] ikke fra dag et gå ind og levere lige så meget som en person med erfaring. Og flere penge betyder heller ikke nødvendigvis mindre pres, for der kan være flere udgifter til eksempelvis dyrere medicin”, siger Kjeld Møller Pedersen til Detektor.

Derudover siger en relativ forskel mellem et tal for antallet af opgaver og et tal for antallet af ansatte ikke nødvendigvis noget om forholdet mellem opgaver, ansatte og travlhed.

Grete Christensen og Andreas Rudkjøbing har dog heller ikke helt styr på deres argumentation, mener Kjeld Møller Pedersen. At sygehusenes opgaver er vokset mere end antallet af ansættelser behøver ikke betyde, at sygehusene er i krise. De fremhævede tal siger ikke noget om, hvorvidt man før har udnyttet de maskiner, man har haft til rådighed, optimalt. Det siger heller ikke noget om, hvorvidt man har effektiviseret, siger Kjeld Møller Pedersen.

Én imødekommer, en anden afviser

Signild Vallgårda fortryder, at hun har brugt tallene.

“Jo, jeg har begået en fejl. Og det sker, selv for professorer. Og det er selvfølgelig meget beklageligt,” siger Signild Vallgårda til Detektor.

Hun fremhæver dog, at tallene trods alt viser, at der har været vækst i udgifterne til sundhed. Det hele er ikke lutter besparelser.

Dansk Sygeplejeråds Grete Christensen tager omvendt ikke Kjeld Møller Pedersens kritik til sig.

“Jeg er godt klar over, at det ikke er det fuldstændige billede. Men når der er så stor forskel på stigningen i aktivitet og stigningen i den økonomiske vækst, synes jeg, det tegner et tydeligt billede af udviklingen,” siger hun til Detektor.

Læs hele DR Detektors faktatjek hér.

 

Forrige artikel Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene Næste artikel Zenia Stampes ‘terror i Malmö’ var ikke terror Zenia Stampes ‘terror i Malmö’ var ikke terror
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.