Debat om sygehusene er fyldt med fejl

Debatten om de danske sygehuse er rødglødende. Der bliver rapporteret om flere udgifter, færre personale og stor travlhed. DR har set på nogle af tallene i debatten. Og de fandt flere fejl.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


I den seneste tid har man hørt mangt og meget om store faglige og økonomiske udfordringer i det danske sygehusvæsen. Professor i Folkesundhed Signild Vallgårda fra Københavns Universitet fik imidlertid nok og skrev den 23. maj et debatindlæg på Altinget.dk, hvor hun blandt andet skriver, at forestillingen om de dårlige forhold i sundhedsvæsenet er forkert. Det står ikke grelt til, som hun formulerer det.

Indlægget fik Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, og formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, til også at fare i blækhuset. De afviser, at man bør skrue ned for bekymringerne, for “sygehusene i dag er nødlidende,” som de skriver.

Signild Vallgårdas skriver i sit indlæg på Altinget.dk, at antallet af kontakter i sundhedsvæsenet er vokset med 7,5 procent fra 2009 til 2014, hvor antallet af ansatte læger og sygeplejersker i samme periode er steget med henholdsvis 10 og 14 procent. Det giver således “ikke mening at tale at tale om nedskæringer eller besparelser,” skriver hun i sit indlæg, da der faktisk er tilført flere midler, end arbejdsbyrden er vokset.

Men den konklusion er Andreas Rudkjøbing og Grete Christensen ikke enige i. De afviser Signild Vallgårdas tal. De henviser i stedet til Sundhedsdatastyrelsens opgørelser, der viser, at væksten i patientkontakter er helt oppe på 26,4 procent for samme periode. Tallet er altså langt højere end de 7,5 procent, som Signild Vallgårda skriver.

Derudover mener de ikke, at det er relevant kun at sammenholde væksten i antallet af opgaver med antallet af læger og sygeplejersker. Man må se på det samlede sundhedsfaglige personale, som fra 2009 til 2014 kun voksede med fire procent. Ifølge Sundhedsdatastyrelsens tal er “antallet af ansatte på sygehusene ikke steget mere end aktiviteten,” skriver de to formænd.

Ekspert: Upræcise tal fra begge parter

Og så kunne man tro, at den ged var barberet. Men begge parter fejlslutter deres argumentation, siger Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til Detektor.

Når Signild Vallgårda forholder væksten i antallet af læger og sygeplejersker med væksten i antallet af opgaver, så glemmer hun ifølge Kjeld Møller Pedersen nogle væsentlige mellemregninger.

“En nyuddannet, der bliver ansat på et sygehus, [kan] ikke fra dag et gå ind og levere lige så meget som en person med erfaring. Og flere penge betyder heller ikke nødvendigvis mindre pres, for der kan være flere udgifter til eksempelvis dyrere medicin”, siger Kjeld Møller Pedersen til Detektor.

Derudover siger en relativ forskel mellem et tal for antallet af opgaver og et tal for antallet af ansatte ikke nødvendigvis noget om forholdet mellem opgaver, ansatte og travlhed.

Grete Christensen og Andreas Rudkjøbing har dog heller ikke helt styr på deres argumentation, mener Kjeld Møller Pedersen. At sygehusenes opgaver er vokset mere end antallet af ansættelser behøver ikke betyde, at sygehusene er i krise. De fremhævede tal siger ikke noget om, hvorvidt man før har udnyttet de maskiner, man har haft til rådighed, optimalt. Det siger heller ikke noget om, hvorvidt man har effektiviseret, siger Kjeld Møller Pedersen.

Én imødekommer, en anden afviser

Signild Vallgårda fortryder, at hun har brugt tallene.

“Jo, jeg har begået en fejl. Og det sker, selv for professorer. Og det er selvfølgelig meget beklageligt,” siger Signild Vallgårda til Detektor.

Hun fremhæver dog, at tallene trods alt viser, at der har været vækst i udgifterne til sundhed. Det hele er ikke lutter besparelser.

Dansk Sygeplejeråds Grete Christensen tager omvendt ikke Kjeld Møller Pedersens kritik til sig.

“Jeg er godt klar over, at det ikke er det fuldstændige billede. Men når der er så stor forskel på stigningen i aktivitet og stigningen i den økonomiske vækst, synes jeg, det tegner et tydeligt billede af udviklingen,” siger hun til Detektor.

Læs hele DR Detektors faktatjek hér.

 

Forrige artikel Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene Næste artikel Den tyske regering faktatjekker Donald Trump Den tyske regering faktatjekker Donald Trump
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.