Debat om sygehusene er fyldt med fejl

Debatten om de danske sygehuse er rødglødende. Der bliver rapporteret om flere udgifter, færre personale og stor travlhed. DR har set på nogle af tallene i debatten. Og de fandt flere fejl.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


I den seneste tid har man hørt mangt og meget om store faglige og økonomiske udfordringer i det danske sygehusvæsen. Professor i Folkesundhed Signild Vallgårda fra Københavns Universitet fik imidlertid nok og skrev den 23. maj et debatindlæg på Altinget.dk, hvor hun blandt andet skriver, at forestillingen om de dårlige forhold i sundhedsvæsenet er forkert. Det står ikke grelt til, som hun formulerer det.

Indlægget fik Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, og formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, til også at fare i blækhuset. De afviser, at man bør skrue ned for bekymringerne, for “sygehusene i dag er nødlidende,” som de skriver.

Signild Vallgårdas skriver i sit indlæg på Altinget.dk, at antallet af kontakter i sundhedsvæsenet er vokset med 7,5 procent fra 2009 til 2014, hvor antallet af ansatte læger og sygeplejersker i samme periode er steget med henholdsvis 10 og 14 procent. Det giver således “ikke mening at tale at tale om nedskæringer eller besparelser,” skriver hun i sit indlæg, da der faktisk er tilført flere midler, end arbejdsbyrden er vokset.

Men den konklusion er Andreas Rudkjøbing og Grete Christensen ikke enige i. De afviser Signild Vallgårdas tal. De henviser i stedet til Sundhedsdatastyrelsens opgørelser, der viser, at væksten i patientkontakter er helt oppe på 26,4 procent for samme periode. Tallet er altså langt højere end de 7,5 procent, som Signild Vallgårda skriver.

Derudover mener de ikke, at det er relevant kun at sammenholde væksten i antallet af opgaver med antallet af læger og sygeplejersker. Man må se på det samlede sundhedsfaglige personale, som fra 2009 til 2014 kun voksede med fire procent. Ifølge Sundhedsdatastyrelsens tal er “antallet af ansatte på sygehusene ikke steget mere end aktiviteten,” skriver de to formænd.

Ekspert: Upræcise tal fra begge parter

Og så kunne man tro, at den ged var barberet. Men begge parter fejlslutter deres argumentation, siger Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til Detektor.

Når Signild Vallgårda forholder væksten i antallet af læger og sygeplejersker med væksten i antallet af opgaver, så glemmer hun ifølge Kjeld Møller Pedersen nogle væsentlige mellemregninger.

“En nyuddannet, der bliver ansat på et sygehus, [kan] ikke fra dag et gå ind og levere lige så meget som en person med erfaring. Og flere penge betyder heller ikke nødvendigvis mindre pres, for der kan være flere udgifter til eksempelvis dyrere medicin”, siger Kjeld Møller Pedersen til Detektor.

Derudover siger en relativ forskel mellem et tal for antallet af opgaver og et tal for antallet af ansatte ikke nødvendigvis noget om forholdet mellem opgaver, ansatte og travlhed.

Grete Christensen og Andreas Rudkjøbing har dog heller ikke helt styr på deres argumentation, mener Kjeld Møller Pedersen. At sygehusenes opgaver er vokset mere end antallet af ansættelser behøver ikke betyde, at sygehusene er i krise. De fremhævede tal siger ikke noget om, hvorvidt man før har udnyttet de maskiner, man har haft til rådighed, optimalt. Det siger heller ikke noget om, hvorvidt man har effektiviseret, siger Kjeld Møller Pedersen.

Én imødekommer, en anden afviser

Signild Vallgårda fortryder, at hun har brugt tallene.

“Jo, jeg har begået en fejl. Og det sker, selv for professorer. Og det er selvfølgelig meget beklageligt,” siger Signild Vallgårda til Detektor.

Hun fremhæver dog, at tallene trods alt viser, at der har været vækst i udgifterne til sundhed. Det hele er ikke lutter besparelser.

Dansk Sygeplejeråds Grete Christensen tager omvendt ikke Kjeld Møller Pedersens kritik til sig.

“Jeg er godt klar over, at det ikke er det fuldstændige billede. Men når der er så stor forskel på stigningen i aktivitet og stigningen i den økonomiske vækst, synes jeg, det tegner et tydeligt billede af udviklingen,” siger hun til Detektor.

Læs hele DR Detektors faktatjek hér.

 

Forrige artikel Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene Næste artikel Den tyske regering faktatjekker Donald Trump Den tyske regering faktatjekker Donald Trump
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.