Det er “lodret forkert” når politikerne siger, at ny arveskat rammer 300.000 arbejdspladser

Regeringen har sat arveafgiften op fra 5 til 15 procent. Det går ud over 23.000 virksomheder og hundredtusindvis af arbejdspladser, advarer oppositionen. Men tallene er meget lavere, siger forskere.

Arveafgiften er blevet et centralt ideologisk stridspunkt mellem de politiske fløje. De røde vil have den op. De blå mener, den skal sættes ned, og argumenterer med, at den kan ramme flere hundredtusinder arbejdspladser.

I løbet af de kommende ti år står hele 23.000 virksomheder over for at skulle gennemføre et generationsskifte. Dermed kan den nye arveafgift på hele 15 procent ramme op til 300.000 arbejdspladser. Omtrent sådan skriver flere borgerlige politikere i klummer og debatindlæg i danske medier. Det fremgår også af Venstres finanslovsforslag for 2020.

Tallene – altså de 23.000 virksomheder og 300.000 medarbejdere – er hentet i rapporten ‘Familievirksomheder i Danmark’, der er udarbejdet af økonomiprofessorerne Morten Bennedsen og Kasper Meisner Nielsen fra henholdsvis Københavns Universitet og CBS.

Problemet opstår, når politikerne får det til at lyde, som om 300.000 arbejdspladser vil blive ramt af arveafgiften. Det er nemlig forkert.

“Det er jo rigtigt, at det potentielt kan ramme så mange virksomheder. Det er der ikke noget faktuelt forkert i. Men realiteten er, at arveafgiften kun vil påvirke mellem en tredjedel og halvdelen af de 23.000 virksomheder, der står overfor et generationsskifte,” siger Kasper Meisner Nielsen.

Han bliver bakket op af sin kollega, der også kritiserer koblingen af de 300.000 arbejdspladser og arveafgiften.

“De tager noget, som er generelt korrekt og linker det til arveafgiften, og så bliver det lodret forkert,” siger Morten Bennedsen.

Begge professorer medgiver, at de ikke kan give et præcist tal, man kan sætte to streger under som det endelige facit, men de vurderer, at det reelle antal virksomheder, der vil gå i arv mellem generationer i løbet af de kommende ti år, ligger på mellem en tredjedel og halvdelen af de nævnte 23.000 virksomheder.

Selskaber bliver lukket eller solgt – langt fra alle går i arv

Men hvordan kan det være, at der er 23.000 virksomheder, der står over for et generationsskifte, men ikke nær så mange, der bliver ramt af bo- og gaveafgiften, som er den officielle betegnelse for den skat, man betaler af arv?

Jo, for det første skyldes det, at tallet på de 23.000 virksomheder ikke kun dækker over virksomhedsejere, der er på vej på pension, men også virksomheder, hvor direktøren står til at fratræde. Og der spiller arveafgiften ingen rolle.

Og for det andet skyldes det, at en virksomhed skal gå i arv – fra mor eller far til søn eller datter – før virksomheden og dermed medarbejderne kan siges at blive ramt af arveafgiften. Men det er langtfra tilfældet for alle de 23.000 virksomheder.

“Der er en stor mængde virksomheder, som bare bliver lukket; en stor mængde, der bliver solgt; og en mindre mængde, der bliver generationsskiftet inden for familien. Derfor kan vi ikke tale om 300.000 arbejdspladser. Det er langt færre,” siger Morten Bennedsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Morten Bennedsen, professor i økonomi ved Københavns Universitet.

Regeringen forventer en milliard

Forestil dig eksempelvis en tømrermester med et par svende ansat. Efter mange års slidsomt arbejde har han nået pensionsalderen og vil trække sig tilbage. Hans datter er laborant, og sønnen butikschef i det lokale supermarked.

Der er altså ingen af børnene, der umiddelbart har kompetencer eller lyst til at drive virksomheden videre. Derfor bliver den solgt eller lukket, når tømrermesteren går på pension. Og hvis det går, som det plejer, vil det samme ske for en stor andel af de 23.000 virksomheder.

“Historisk set er der ikke ret mange virksomheder, der bliver generationsskiftet. Det har ligget på mellem 500 og 1.000 om året,” siger Morten Bennedsen.

Selv om antallet af virksomheder, der går i arv i familien, altså er meget lavere end de 23.000, kan man dog godt mene, at der er mange flere virksomheder og arbejdspladser, der bliver ramt. Det er dog ikke helt nemt at slå antallet fast.

“Udfordringen er, at selve skatten påvirker, hvor mange virksomheder der går i arv,” siger Kasper Meisner Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kasper Meisner Nielsen, professor i økonomi ved Center for Ejerledede Virksomheder på CBS.

En virksomhedsleder kan jo beslutte at sælge sin virksomhed i stedet for at lade børnene arve den – netop på grund af arveafgiften, siger han og forklarer, at der derfor godt kan være virksomheder og arbejdspladser, der føler sig ramt – selv om virksomheden ikke er gået i arv.

“Der er formentlig en del, der har haft en forventning om at lade virksomheden gå i arv, men som undlader at gøre det, nu hvor arveafgiften er blevet sat op,” siger Kasper Meisner Nielsen.

Selv om forskerne ikke kan sige præcis, hvor mange virksomheder og medarbejdere der direkte eller indirekte bliver berørt at den forhøjede bo- og gaveafgift, kan regeringens finanslovsforslag for 2020 give os et praj. Regeringen regner nemlig med, at den forhøjede bo- og gaveafgift betyder én ekstra milliard i statskassen om året.

Fordi bo- og gaveafgiften ikke findes i det centrale skatteregister, kan forskere ikke regne på, hvor mange arbejdspladser bo- og gaveafgiften rent faktisk har kostet.

V-skatteordfører: Jeg stoler på forskningen

Louise Schack Elholm er Venstres skatteordfører. (Foto: Steen Brogaard)

Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, er en af de mange politikere, der har blandet sig i debatten om størrelsen på bo- og gaveafgiften. Hun fastholder, at hun stoler på tallet i forskningsrapporten, selv om forskerne påpeger, at blandt andet hun bruger deres tal forkert. Hun er dog klar til dialog om tallet.

Økonomiprofessor Morten Bennedsen, som står bag tallet, har flere gange sagt, at I bruger det forkert. Det gjorde han i Politiken i 2017, da I satte bo- og gaveafgiften ned. Han deltog sågar i et møde i Skatteudvalget, hvor han forklarede, hvad de 23.000 virksomheder dækker over, og hvor mange af dem der kan forventes at blive generationsskiftet inden for familien.

"Hvornår har han været i Skatteudvalget? Jeg er med til samtlige skatteudvalgsmøder, og jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har haft møde med en, der siger sådan."

Det var 4. maj 2017. Og medlemmer af Skatteudvalget har flere gange spurgt ind til hans data i forbindelse med den lempelse af bo- og gaveafgiften, som I gennemførte i 2017.

"Jeg deltager i 99 procent af alle møder i Skatteudvalget. Jeg kan ikke huske, at han har været der."

Uanset om du har været der eller ej, er pointen den samme. Forskerne beklager, at deres tal bliver brugt forkert i den politiske debat – og har endda udtrykt deres kritik offentligt.

"At vi tager udgangspunkt i en forskningsrapport, er jo noget bedre, end at vi bare tager udgangspunkt i et eller andet flyvsk tal. Alt andet lige må man forvente, at forskningsrapporter har styr på tingene. Og så er der altid stor usikkerhed om, hvor store tallene vil være. Det afhænger jo nok også af, hvor høj bo- og gaveafgiften er. Nogle vil nok vælge at sælge virksomheden i stedet for at lade den gå i arv.”

Den ene forsker siger, at arveafgiften kun vil påvirke mellem en tredjedel og halvdelen af de 23.000 virksomheder. Den anden siger, at I tager et tal, der er korrekt, og kobler det til arveafgiften og dermed bliver det lodret forkert.

"Det er klart, at hvis man står over for at skulle lade sin virksomhed gå i arv eller sælge til udenlandske hænder, så har arveafgiften en betydning. I det øjeblik man sælger i stedet for at lade den gå i arv, vil den jo ikke optræde i tallene for, hvor mange der generationsskifter. Der kan man jo altid diskutere, om den virksomhed er berørt af bo- og gaveafgiften eller ej.

Forskerne peger begge på, at der reelt er under halvdelen af de 300.000 arbejdspladser, I nævner, der på den ene eller anden måde bliver påvirket af bo- og gaveafgiften, og siger dermed meget klart, at I bruger tallet forkert. Vil du blive ved med at bruge tallet på samme måde?

"Jeg lytter altid til, hvad der er af kritik af de tal, vi bruger. Jeg vil gerne lytte til, hvad de siger, men jeg har simpelthen ikke mødt dem i Skatteudvalget, måske var jeg syg den dag. Jeg har ikke hørt dem fremlægge det synspunkt, men jeg vil da gerne have en faglig diskussion med dem. Jeg er selv økonom, så det diskuterer jeg yderst gerne med dem."

Forrige artikel Er coronavirussen opfundet af medicinalindustrien? Corona-vås trives på sociale medier Er coronavirussen opfundet af medicinalindustrien? Corona-vås trives på sociale medier Næste artikel Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.