Laver dobbelt så mange djøf’ere bare det samme?

Nye Borgerlige er gået til kamp mod "for mange" djøf’ere i den offentlige sektor. Antallet er næsten fordoblet, og de løser de samme opgaver, som færre gjorde tidligere, påstår partiet.

 


Fakta

Nye Borgerlige præsenterede sidste weekend deres politiske program, og partiet har en klassisk borgerlig målsætning, nemlig ønsket om en mindre offentlig sektor. En målsætning som får partiet til at kræve et opgør med blandt andet djøf-ansatte.

”Der er til gengæld kommet mange flere djøf’ere ind på kontorerne. I forhold til 2001, da Anders Fogh blev statsminister, sidder der i dag i stedet for fire djøf’ere på et kontor, syv djøf’ere til at løse den samme opgave,” skriver partiet på sin hjemmeside.

Ifølge tal fra Moderniseringsstyrelsen er der rigtigt nok sket en markant stigning i antallet af djøf’ere ansat i centraladministrationen, som dækker over den statslige forvaltning i ministerier, styrelser og departementer mv.

Og hvor antallet af djøf’ere er steget ret markant, er antallet af andre akademiske faggrupper, såsom ingeniører, stagneret eller ligefrem faldet. En udvikling, som forhenværende institutleder for Statskundskab, Lars Bo Kaspersen i et interview til Magisterbladet har kaldt for en "faglig ensretning", og som ifølge fagpersoner resulterer i, at "regnedrengene afløser fagspecialisterne".

Tilbage i 2001 var der i alt 4.229 årsværk beskæftiget på en Djøf-overenskomst. Femten år senere var det tal steget med 2.969 årsværk, så der i 2015 var i alt 7.198 djøf’ere i centraladministrationen. Det svarer til en stigning på 70 pct. - eller, at fire djøf’ere i 2001 er blevet til syv i 2015. Præcis som Nye Borgerlige hævder på deres hjemmeside.

Det tal dækker, som nævnt, kun djøf’ere i centraladministrationen. Men medlemmer af Djøf arbejder i høj grad også i den øvrige del af staten, i kommunerne og regionerne.

Også her er udviklingen kun gået i én retning. Der er kommet flere af dem på alle tre områder. Djøf oplyser til TjekDet, at i alt arbejder 18.168 af deres medlemmer i staten, 8.156 i kommunerne og 2.942 i regionerne.

For nuancernes skyld, bør man holde de faktiske tal op imod det samlede antal ansatte i den offentlige sektor. Når vi gør det, så udgør djøf’erne knap 12 pct. af de ansatte i staten, mens de i kommuner og regioner i oktober i år udgjorde henholdsvis 1,7 pct. og 2,2 pct. af alle ansatte.

Kompleks lovgivning har udløst flere Djøf-opgaver

Nye Borgerlige har altså ret i, at der er blevet ansat flere djøf’ere i den offentlige sektor. Men passer det, når Nye Borgerlige skriver, at syv djøf’ere i dag løser den samme opgave, som fire af dem løste i 2001?

Fakta om Djøf

Ifølge Carsten Greve, professor i offentlig ledelse og styring, Copenhagen Business School (CBS) er der et reelt behov for den arbejdskraft, som djøf’erne leverer. Udviklingen skyldes både en stigende samfundskompleksitet, men er i høj grad også et produkt af de politiske ambitioner, man har for den offentlige sektor.

”For det første er den offentlige sektor og administration blevet professionaliseret. Det var også formålet med kommunalreformen, som jo netop havde som sigte at professionalisere kommunerne og forbedre kvaliteten. Det var der et behov for, fordi ikke alle de gamle 271 kommuner kunne håndtere og implementere den i stigende grad komplekse lovgivning. Det så vi jo, og derfor blev der lavet 98 kommuner. For det andet skyldes det politiske ambitioner for, hvad man ønsker det offentlige og det private skal tage sig af. Sammenlægningen af kommunerne er et eksempel på dette, hvor de større kommuner er et udtryk for større ambitioner omkring mere moderne, mere brugervenlige og mere ensartede kommuner,” siger Carsten Greve til TjekDet.

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, er enig i betragtningen, at det er politikerne, der har skabt den stigende efterspørgsel efter djøf’ere. Og hun mener heller ikke, at djøf’erne kun udfører kontrolopgaver, men også i høj grad udvikler vores samfund.

”Mange djøf’ere er også ansat til udviklingsopgaver relateret til den offentlige sektor, implementering af nye teknologier i hjemmeplejen, sundhedssektoren mv. Der er også flere og flere, der ansættes til at betjene politikerne. Og så er det jo i høj grad akademikere, der står for at lede, modernisere og udvikle den offentlige sektor,” siger Sara Vergo.

Hun mener, at det både er forsimplet og for populært altid at lade antallet af djøf’ere stå som skydeskive. Det skaber et falsk billede af, at et samfund uden økonomer, politologer og jurister vil være simpelt, bedre og ubureaukratisk.

”Det er for tiden populært at sige, at vi skal fyre de kolde hænder eller skære på administrationen. Men i realiteten vil politikerne ikke undvære dem. Og det skyldes, at politikerne har brug for dem (…) ansvaret for den udvikling, vi ser, er derfor klart politisk. Det er politikerne, der kræver dokumentation, måling, registrering og indberetning for næsten alt og ens regler for alle,” mener Sara Vergo.

Og det er Nye Borgerliges Pernille Vermund heller ikke uenig i. Anklagen om overregulering og overdrevent bureaukrati skal derfor snarere rettes mod politikerne end mod djøf’erne.

”Det er jo ikke kun djøf’ernes skyld. Både løsningen og problemet ligger på Christiansborg. Politikerne har ikke tillid til fagpersonalet, og vi måler på det helt forkerte. I stedet for at måle på patienternes tilfredshed, så måler vi på om lægen har leveret, det han skulle,” siger Pernille Vermund.

Færre djøf’ere giver ikke nødvendigvis store besparelser

Nye Borgerlige ønsker minusvækst i den offentlige sektor, og det skal blandt andet opnås via færre regler og mindre kontrol. Det får Pernille Vermund til at fastholde, at nogle af de mange djøf’ere kan undværes, uden at det har konsekvenser for borgernes oplevelser af den offentlige service.

”Jeg kan blot konstatere, at det vi som borgere mærker, er at servicen ikke er blevet bedre (…) I stedet har vi djøf’ere, som vi ikke får en værdi ud af,” mener Pernille Vermund.

Men det er for let at sige, at man kan spare masser af penge i det offentlige ved at fjerne djøf’erne. I stedet handler det om, at det er politikerne, der har hyret djøf’erne til at hjælpe dem, og derfor er det også politikerne, der skal sætte ambitionsniveauet for den offentlige sektor.

”Samfundskompleksiteten er stigende, det gælder på klimaområdet, på sundhedsområdet osv. Og hvis man har et mål om at levere den bedste service og korte ventelister, så kræver det et organisatorisk overskud i takt med det omgivende samfunds kompleksitet stiger. Og det kunne man jo skære væk, hvis man havde en politisk ambition om det, men så ville resultatet blive en mindre effektiv offentlig sektor,” siger Carsten Greve.

Og det er Sara Vergo enig i. Djøf’erne er ikke til for at skabe bureaukrati og kontrol, men for at køre den offentlige sektor effektivt og professionelt.
”Den offentlige sektor administrerer og forvalter milliardstore budgetter. Der skal naturligvis være styr på pengene. Og opgaverne forsvinder ikke ved at fyre folk. I stedet skubbes de ud i hjemmeplejen eller børnehaven, hvor de så løses mindre effektivt – og fjerner fokus fra kerneopgaverne. (…) og man skal huske proportionerne. Selv om der er blevet flere djøf’ere, fylder vi eksempelvis kun 1,7 pct. af medarbejderantallet i kommunerne. Så der vil ikke være ret meget at hente, selv om man fyrede dem alle”, afslutter hun.

 

 


 

Forrige artikel Kan vindmøller ved kysten skabe 6.200 job? Kan vindmøller ved kysten skabe 6.200 job? Næste artikel Har Hillary Clintons medarbejdere deltaget i satanistiske ritualer? Har Hillary Clintons medarbejdere deltaget i satanistiske ritualer?
Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

Ny undersøgelse viser, at danskerne oftere søger vejledning om livets store spørgsmål hos clairvoyante end hos præster, fortalte DR i både TV-avisen og P1 Morgen. Men det kan man nu ikke konkludere, fortæller analyseinstituttet bag undersøgelsen.