Ekspert afviser Støjbergs forklaring: Partshøring er ikke vanskelig jura

Krav til partshøring er vanskelig jura, fortæller udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Ekspert er uenig og siger, at det er pensum på 3. semester.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Når Inger Støjbergs (V) ulovlige adskillelse af asylpar uden partshøring var gældende praksis i flere måneder i 2016, inden udlændinge- og integrationsministeren efter kritik fra ombudsmanden greb ind, skyldes det, at juraen er kompliceret.

Det fortæller hun onsdag formiddag på samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget: 

"Det kan godt være, at det nu ser ud, som om det er 1. semesters jura, som enhver bare kan se. Men så enkelt er det bare ikke. Svaret var jo ikke givet på forhånd. Der var tale om, må jeg nok sige, en vanskelig juridisk vurdering," sagde hun under onsdagens samråd. 

Og det er rigtigt, når Inger Støjberg siger, at man ikke stifter bekendtskab med forvaltningsret på jurastudiets første halvår, vurderer ekspert i forvaltningsret fra Aalborg Universitet Sten Bønsing.

Det er nemlig først på 3. semester, at de jurastuderende gennemgår den basale forvaltningsret, som kravet til partshøring falder ind under, siger Sten Bønsing.

"Det er ganske almindeligt bachelorpensum. Hos os ligger forvaltningsret på 3. semester," forklarer han. 

Hvor længe skal dine studerende have læst for at kunne vurdere den her sag?

"Jeg skal om en halv time i auditoriet for at undervise vores 3. semesterstuderende i de her ting. Så når de har læst i et år og tre måneder, har de været i gennem det," siger han. 

Jurastudiet tager i alt fem år svarende til ti semestre. 

Tillid er smagssag

Inger Støjberg blev under samrådet spurgt af Holger K. Nielsen (SF), om hun ikke var blevet underrettet om den ulovlige praksis af sine embedsmænd. 

Her slog hun fast, at hun ingen problemer har med sit embedsværk:

"Jeg har fuldstændig tillid til alle embedsmændene i ministeriet. Der er ikke en finger at sætte på noget som helst," sagde hun.

Men ifølge Sten Bønsing burde embedsmændene i Udlændinge- og Integrationsministeriet kunne partshøringsreglerne på fingrene.

"Jeg ved jo ikke, hvad embedsmændene i ministeriet kan eller ikke kan. Men netop de her regler, skal de kende. Og de har pligt til at give ministeren besked om ulovlige beslutninger. Men jeg kan jo ikke vide, hvorfor de ikke har gjort det," siger han. 

Kan Inger Støjberg have tillid til sit embedsværk?

"De har åbenbart ikke kunnet det her, og det er altså meget simpelt. Det er lidt en smagssag, om hun kan have tillid til dem. Men hun har i hvert fald fået forkert rådgivning, hvis det er rigtigt, at de ikke har fortalt hende om de her ting," siger han til Altinget

Forrige artikel Greenpeace fejler i faktatjek af Lars Løkke Rasmussens 'selvros' Greenpeace fejler i faktatjek af Lars Løkke Rasmussens 'selvros' Næste artikel Hvor er Mette Frederiksens sharia-domstole? Hvor er Mette Frederiksens sharia-domstole?
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.