Ekstra Bladet politianmelder misbrug af avisens navn

Både konditoren Mette Blomsterberg, ernæringseksperten Christian Bitz og Ekstra Bladet er ofre for en falsk nyhed. Nu vil avisen anmelde bagmændene til politiet.

 


”Blomsterberg: Den virkelige grund til det pludselige bagedyst exit”. Sådan lød overskriften på en artikel, der i løbet af weekenden blev delt på Facebook. Ved første øjekast så det ud som om, at Ekstra Bladet stod bag artiklen. Men afsenderen var en helt anden, og historien var frit opfundet. Nu anmelder avisen sagen til politiet, skriver dr.dk.

Artiklen hævdede, at den egentlige årsag til, at den kendte konditor Mette Blomsterberg forleden valgte at trække sig som dommer i DR-programmet ”Den Store Bagedyst”, var, at hun tog for meget på i vægt. Herefter hævdede artiklen, at Mette Blomsterberg har kastet sig ud i en slankekur, som hun har fået anbefalet af ernæringseksperten Christian Bitz. Der er dog tale om en falsk nyhed, der samtidig er en reklame for et slankemiddel, som hverken Christian Bitz eller Mette Blomsterberg har kendskab til. Hun blev opmærksom på den falske historie, da Christian Bitz kontaktede hende.

Det falske opslag på Facebook

| Forstør   Luk

Kilde: Skærmbillede med opslaget, DR.

"Jeg fik en meget betænksom sms fra Christian Bitz, som spørger, om jeg kender noget til det. Det første, der rammer mig er en eller anden sindssyg form for vrede. Jeg tænker, hvad det er for noget," siger Mette Blomsterberg til DR-programmet P1-Morgen.

Klikkede man på Facebookopslaget, havnede man på eb-dk.com, der umiddelbart lignede Ekstra Bladets hjemmeside. Blandt andet fremgik logoet. I skrivende stund melder den falske hjemmeside om en fejl, og siden vises ikke.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen er overrasket over, at avisen er blevet misbrugt i en sammenhæng, der minder så meget om, hvordan mediet selv ville strikke en nyhed sammen.

”Det her er en meget avanceret form for ’fake news’. Det er ikke noget, jeg har set lignende før, hvor det plejer være en kluntet oversættelse fra Google Translate. Her er der et domæne, der lyder som Ekstra Bladet, og artiklen er bygget op, som Ekstra Bladet ville gøre,” siger Poul Madsen til P1 Morgen og tilføjer samtidig, at avisen vil politianmelde den falske hjemmeside, der er registreret i Ungarn.

”For mig er det her en meget alvorlig sag, fordi det er en sag, som gør det svært for forbrugeren at gennemskue, hvornår noget er udbudt af Ekstra Bladet, og hvornår noget er fra svindlere,” siger han til DR.

Det er langt fra første gang, at kriminelle kopierer et nyhedsmedies hjemmeside, og bruger en internetadresse, der er meget tæt på det rigtige medies. Det gælder blandt andet den nationale amerikanske tv-station ABC. Stationens nyhedsafdeling finder man på adressen abcnews.go.com. Ukendte personer lukrerer på den adresse og har oprettet abcnews.com.co, der slet ikke har noget at gøre med den nationale tv-station. Men de to sider kan let forveksles.

 

 


 

Forrige artikel Tyske soldater beskyldt for at voldtage litauisk pige Tyske soldater beskyldt for at voldtage litauisk pige Næste artikel Medie vil sparke døren ind til læsernes ekkokamre Medie vil sparke døren ind til læsernes ekkokamre
FIK DU LÆST? Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

FIK DU LÆST? Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden i morgen

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk: Et ældgammelt kædebrev er nu igen i omløb på Facebook. Her opfordres du til at dele en juridisk tekst. Ellers vil det sociale medie i morgen gøre dine billeder tilgængelige for hele verden. Men påstanden er noget pjat. Og i øvrigt er den juridiske tekst i kædebrevet intet værd.

Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Nej, Jørgen Leth har ikke investeret 500 millioner kroner i bitcoins

Journalist og forfatter, Jørgen Leth, har investeret store summer i en platform, der skal hjælpe danske familiers økonomi. Sådan lyder en historie i en falsk artikel, der lige nu florerer internettet. Men artiklen er blot seneste udgave af en lang række om kendte danskere. 

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd.