Uffe Elbæk beskylder regeringen for at løbe fra løfte om flere elbiler

Regeringen har ved FNs klimatopmøde i Paris i 2015 forpligtet sig til, at 20 pct. af den danske bilpark i år 2030 skal være elbiler, hævdede Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, forleden. Og det mål arbejder regeringen slet ikke for at nå, mente han. Men fakta er, at det mål har regeringen slet ikke skrevet under på.

 


Regeringen har skrevet under på, at 20 pct. af den dansk bilpark i år 2030 vil være elbiler, sagde Alternativets politiske leder forleden under en debat i Folketingssalen. Han henviste til FNs seneste klimaaftale, COP21, der blev forhandlet på plads i december 2015 i den franske hovedstad Paris, og som Danmark har tiltrådt.

Salget af elbiler i Danmark er i løbet af det seneste års tid faldet så drastisk, at regeringen slet ikke arbejder for at nå det mål, man ellers har lovet at nå, fastslog Uffe Elbæk.

Men statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans regering har slet ikke forpligtet Danmark på det mål, fremgår det af et faktatjek fra DR-programmet Detektor.

”Jeg står her med teksten fra COP21-aftalen, hvor regeringen jo har skrevet under på, at i år 2030 vil mindst 20 pct. af alle biler være elbiler på vejene her i Danmark og rundt om i verden. Og hvis man tager de fremskrivninger, som regeringen selv er afsender på, så vil omkring 135.000 elbiler være på de danske veje i 2030. Hvis man skal leve op til den aftale, man selv har skrevet under på, så skulle vi have 480.000 elbiler, så vi mangler rent faktisk 345.000 elbiler, hvis man skulle leve op til den aftale, man selv har skrevet under på,” sagde Uffe Elbæk i Folketingssalen, mens han viftede med et stykke papir med en tekst.

Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fremgår det mål slet ikke af klimaaftalen.

”COP21-aftalen siger noget om det overordnede i forhold til at reducere udledning, men siger ikke noget specifikt om elbiler,” siger Anette Ejersted, chefforhandler, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, til Detektor.

Programmet har spurgt Alternativet, hvilket papir, det egentlig er, Uffe Elbæk henviser til. Det viser sig, at der er tale om en såkaldt ’deklaration for elektrisk mobilitet’, hvor underskriverne vil arbejde for at få 20 pct. elektriske køretøjer i 2030. Mens målet rigtig nok blev diskuteret på topmødet, foregik diskussionen parallelt med selve klimatopmødet.

”På COP21, hvor selve Paris-aftalen blev forhandlet, foregik der en lang række andre møder, som relaterede sig til forhandlingerne, men som ikke var en del af selve forhandlingerne. Og den deklaration, der bliver henvist til her, var en del af den række arrangementer ved siden af, og dermed ikke en del af selve Paris-aftalen," oplyser Anette Ejersted fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Hun fremhæver også, at deklarationen ikke indeholder et bindende mål for de nationer, som deltog i det bilaterale møde.

”Den her deklaration er en hensigtserklæring. Det er værd at bemærke, at den for det første ikke forpligter dem, der tilslutter sig specifikke mål, og få det andet, i forhold til det vi har fået oplyst, så er det fortrinsvis virksomheder og organisationer, der har tilsluttet sig den her erklæring,” siger Anette Ejersted

Detektor har spurgt Alternativet, hvorfor partiformanden fejlagtigt påstår, at regeringen har skrevet under på at bane vejen for mange flere elbiler frem mod år 2030. I sit svar henviser partiet til, at man har hentet oplysningen fra dagbladet Information og tænketanken Concito. De har begge rigtig nok også påstået, at Danmark har skrevet under på, at 20 pct. af den danske bilpark skal bestå af elbiler i år 2030. Overfor Detektor beklager både avisen og tænketanken, at de har taget fejl. Det får Alternativet til at konkludere, at de ikke er skyld i, at Uffe Elbæk uberettiget beskylder regeringen for ikke at overholde klimaaftalen.

”Vi underskylder fejlen, men vi var i god tro og byggede på informationer fra Information og Concito,” skriver partiet i en mail til Detektor.

Læs hele Detektors faktatjek om sagen her.

 

Forrige artikel Hvad er straffen for at sladre til tyrkisk ’stikkerlinje’? Hvad er straffen for at sladre til tyrkisk ’stikkerlinje’? Næste artikel Hvordan går det med regeringens pejlemærker? Hvordan går det med regeringens pejlemærker?